Indsatsen for at få ledige i job er i frit fald

Løntilskud, jobrotation og virksomhedspraktik. I en årrække har der været bred enighed om, at de virksomhedsrettede tilbud i den aktive beskæftigelsesindsats – og i særlig grad løntilskud – har været de bedste værktøjer til at få ledige i permanent arbejde.

Men beskæftigelsesindsatsen har været i frit fald de seneste år. Det viser tal fra Danmarks Statistik. I 2010 blev over 15.000 ledige dagpengemodtagere ansat i løntilskudsjob. I 2015 var der blot 3.727 ledige i løntilskud. Det er et fald på 75 procent på fem år. Faldet i nettoledige dagpengemodtagere var i samme periode blot 22 procent.

“Over en kam er beskæftigelsesindsatsen faldet meget, meget betragteligt. Det er dybt beklageligt, for den aktive arbejdsmarkedspolitik er en del af den danske model, som skal hjælpe ledige med at fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet”, siger Verner Sand Kirk, som er direktør i Danske A-kasser, der repræsenterer mere end to mio. medlemmer i 23 a-kasser.

Faldet i brugen af løntilskud de seneste år står ikke alene. I samme periode er brugen af virksomhedspraktik for ledige dagpengemodtagere faldet med 23 procent. Fra 2014 til 2015 er brugen af jobrotation desuden halveret til knap 2.000 personer.

“Kravet om gentagen og relevant aktivering er blevet fjernet, så kommunerne kan aktivere det, de synes. Håbet var, at pipfuglekurser ville blive erstattet af god aktivering. Men det er i høj grad blevet erstattet af ingenting”, siger Verner Sand Kirk.

LÆS OGSÅ: Aktivering åbnede døren til jobmarkedet

Aktindsigt viser stort fald i offentlige udgifter
At der er sket et markant fald i diverse ordninger i den aktive beskæftigelsespolitik, bekræftes i en aktindsigt, som Magisterbladet har fået, i udgifterne til den aktive beskæftigelsesindsats fra 2007 til 2015 fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) under Beskæftigelsesministeriet.

Fra 2010 til 2015 er udgifterne til vejledning og opkvalificering af ledige faldet fra knap 7,7 mia. kroner til knap 4,9 mia. kroner. Det ventes, at der sker yderligere et fald til 4,4 mia. kroner i 2016, når udgifterne er endeligt opgjort. Det vil være et fald på 43 procent i udgifterne på seks år.

Aktindsigten viser, at faldet i udgifterne især skyldes en næsten halvering i brugen af “ordinær uddannelse”, men også en større reduktion i “øvrig vejledning og opkvalificering”, som går til at opkvalificere kontanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere og til den såkaldte uddannelseshjælp.

Det er landets 98 kommuner, der afholder udgifterne til ledige. Ifølge Niels Arendt Nielsen, kontorchef i KL’s Center for Vækst og Beskæftigelse, er det afgørende, at den konkrete aktiveringsindsats er tilrettelagt i forhold til den enkelte lediges behov og situation.

“Der er bred enighed om, at den aktive beskæftigelsesindsats udgør et væsentligt element i den danske flexicuritymodel”, udtaler Niels Arendt Nielsen i et skriftligt svar til Magisterbladet.

Virksomhedsrettede tilbud har været mest effektive
At udgifterne til aktivering falder, overrasker ikke Jacob Nielsen Arendt, som er programleder for arbejdsmarked og uddannelse i Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA). Men han havde regnet med, at faldet primært var inden for området vejledning og opkvalificering, hvor kommunerne har ændret indsatsen massivt, fordi det ikke har virket godt nok, og fordi refusionen er blevet lavere. Ikke at faldet faktisk skyldes mindre brug af de virksomhedsrettede tilbud.

“Forklaringen på faldet i løntilskud kan være begrænsningen i offentlige løntilskud til nu maks. seks måneder, hvor de tidligere kunne vare op til et år. Men det overrasker mig, at de virksomhedsrettede indsatser som løntilskud er faldet så markant, for det har vist sig at være det mest effektive redskab til at få ledige i arbejde – især i det private”, siger Jacob Nielsen Arendt.

I 2014 var der nogle store puljer til jobrotation, som er blevet beskåret. Det kan forklare faldet i brugen af den ordning. Desuden er der sket et mindre fald de sidste par år i antallet af både dagpengemodtagere og såkaldt jobparate ledige. Begrænsningen i varigheden af løntilskudsjob kan derfor forklare noget af faldet i, hvor mange ledige fuldtidspersoner der har været i løntilskud. Men det virker ikke oplagt, at faldet er så stort, påpeger Jacob Nielsen Arendt:

“Retorikken har været, at de ledige skal i virksomhedsrettede tilbud, og kommunerne har nu også et kæmpe incitament til at gøre det, fordi det virker bedst, og fordi den statslige refusion til kommunerne fra 2016 er ændret, hvilket øger incitamentet til at undgå lange ledighedsforløb. Så det undrer mig at se disse tal”.

Danske A-kassers direktør, Verner Sand Kirk, forklarer, at kommunerne bruger langt færre penge på opkvalificering af ledige end tidligere.

Kommunerne har lovmæssigt været pålagt et vist minimum af aktiv indsats for de ledige. Men i dag er loven reelt kun en vejledning på området. Der er ingen sanktioner, hvis kommunerne ikke gør noget, og det kan ifølge Danske A-kassers direktør mærkes på indsatsen. Kommunerne har nemlig siden 2012 reduceret aktiveringsudgifterne til dagpengemodtagere med omkring 2/3, fortæller han.

“De forskellige reformer i beskæftigelsesindsatsen, der har været i perioden, er lanceret, som om man nu vil satse på uddannelse, opkvalificering og virksomhedsrettede indsatser. Men virkeligheden er, at kommunerne bruger langt færre penge på området end tidligere”, siger Verner Sand Kirk.