Innovationsminister: Ok at fjerne statsansattes fridage
Ifølge minister for offentlig innovation Sophie Løhde (V), er det i orden, at statens har fjernet statsansattes fridage uden om overenskomsten. Det kom frem på et samråd i Folketinget onsdag.
Sagen skal afgøres i voldgiftsretten i midten af januar måned. Men minister for offentlig innovation Sophie Løhdes (V) holdning er nu klar: Det er okay, at statens ledere fjerner de statsansattes fridage uden om overenskomsten. Det kom frem på et åbent samråd om sagen onsdag i Folketingets Beskæftigelsesudvalg.
Her havde beskæftigelsesordfører for SF Karsten Hønge kaldt innovationsministeren i samråd for at høre hendes holdning til, hvad han kaldte "statens kampskridt for at fjerne de ansatte fridage".
"Hvorfor i alverden ikke bare forhandle med de ansatte om sagen? Alle må uanset den overenskomstmæssige status være enige om, at de ansatte har lagt fridage til grund, når de har taget stilling til deres overenskomst. Hvorfor vælger staten ensidigt at rykke ved den balance", spurgte Karsten Hønge ministeren indledningsvist på samrådet.
Fuld opbakning til ledere
Det var det tidligere Social- og Indenrigsministerium, som i september 2016 opsagde arbejdsgiverbetalte fridage. Det betyder, at det statsansatte mister retten til at have fri med løn den 24. og 31. december samt den 5. juni.
Som overordnet ansvarlig for arbejdspolitikken i staten skulle Sophie Løhde (V) på samrådet derfor svare på, om hun synes, det er i orden, at statens ledere har opsagt aftaler om de arbejdsgiverbetalte fridage. Og ministeren påpegede, at statens ledere har hendes fulde opbakning. Også i de situationer hvor det må indebære, at lederne må træffe nogle upopulære beslutninger, som medarbejdere af naturlige årsager er utilfredse med.
"Beslutningen om at inddrage arbejdsgiverbetalte fridage ligger hos den lokale ledelse. Den skal have frihed til at vælge de værktøjer, som giver bedst mening lokalt", sagde Sophie Løhde.
"Det er ikke første gang, at en statslig arbejdsgiver opsiger arbejdsgiverbetalte fridage. Det gjorde ledelsen i politiet allerede i 2005, og det gjorde ledelsen i Skat i 2013", fastslog Sophie Løhde.
Politifolk, skattemedarbejdere og fængselsbetjente har altså heller ikke arbejdsgiverbetalt fri den 24. og 31. december samt den 5. juni, påpegede ministeren.
"Der er altså ikke tale om en generel ret på tværs af staten til arbejdsgiverbetalt fri", sagde Sophie Løhde.
"Arbejdsgiverbetalte fridage er ikke støbt i cement og er derfor heller ikke uforanderlige. Jeg er overbevist om, at beslutningerne er truffet efter grundige overvejelser om fordele og ulemper og ikke ud fra et ønske om at genere medarbejderne", fastslog Sophie Løhde.
Fagforbund meget utilfredse
På et møde den 20. december 2016 mellem Sophie Løhde og det statslige forhandlingsselskab CFU, udtrykte fagforeningerne stor utilfredshed med beslutningen om at fratage de statsansatte retten til betalt fri de pågældende dage.
Formand for Dansk Magisterforening Camilla Gregersen mener, at Sophie Løhde med sin fremtoning på onsdagens samråd tilsyneladende vælger at gå ad krigsstien frem mod overenskomstforhandlingerne 2018.
"Jeg savner, at ministeren klart tilkendegiver en vilje til partssamarbejdet og en opbakning til den danske model. Vi vil gerne samarbejde, men det forudsætter respekt for både overenskomster og de kutymemæssige fridage. Det er vigtigt, at ministeren og ledelserne ikke demotiverer de ansatte", siger Camilla Gregersen.
Kaster jord på uenighed
Innovationsministeren udtrykte på samrådet forståelse for, at fagforeningerne oplever skridtet om at fjerne betalte fridage som en forringelse.
"Men jeg vil understrege, at tildelingen og opsigelse af arbejdsgiverbetalte fridage ligger hos de lokale arbejdsgivere, og det vil jeg som minister på vegne af arbejdsgiverne ikke detailadministrere. Jeg bakker op om arbejdsgivere, der tager ansvar", sagde Sophie Løhde.
Karsten Hønge mente, at Sophie Løhde forsøger at kaste jord på en uenighed med en række buzzwords og faktisk blander sig i sagen alligevel.
"Man kan ikke både sige, at man ikke vil blande sig og så samtidig udtrykke sin fulde støtte til de statslige arbejdsgivere, som tydeligvis er på krigsstien. Så har ministeren jo blandet sig", sagde Karsten Hønge.
"Selvfølgelig er fridage ikke støbt i beton. Men det eneste naturlige må vel være, at arbejdsgiverne møder op med disse krav til en ny overenskomstforhandling. Man kan ikke bare opsige dele af en aftale på den måde", sagde Karsten Hønge.