Eliteforsk 2017: Her er de fem prismodtagere

Nanodroner mod kræftceller, internationale domstole, banebrydende fedmeforskning, avanceret matematik og grundlæggende forskning i, hvorfor vi gør som vi gør i vores sundhedsvæsen.

Årets fem Eliteforsk-vindere kommer fra vidt forskellige forskningsgrene, men alle får håndtryk, blomster og ikke mindst 1,2 mio kr. - heraf 200.000 kr. som en personlig gave – når priserne uddeles i dag i Glyptoteket.

De fem forskere er:

Thomas Lars Andresen: Medicinsk brug af nanopartikler

Professor Thomas Lars Andresen fra DTU forsker i nanopartikler, blandt andet i form af såkaldte liposomer, der kan levere lægemidler direkte i kræftvæv. Han er internationalt anerkendt som en førende forsker inden for den medicinske brug af nanoteknologi, hedder det i indstillingen.

Thomas Lars Andresen om sig selv:
”Jeg har en stor evne til at fokusere i forhold til en gennemsnitsperson. Og det at beskæftige sig med EN ting i mange, mange timer, det er det, jeg kan. Det, der driver mig mest, er at tillære mig ny viden. Indenfor alt muligt. Hver gang jeg går i gang med noget, sætter jeg mig ind i alle detaljer. Om det er at finde den jakke, der er bedst i naturen, politik eller noget helt tredje.”.

Mikael Rask Madsen: Internationale domstole

Professor Mikael Rask Madsen fra KU forsker i, hvordan juridiske, sociale og politiske processer påvirker de internationale domstoles gennemslagskraft. Han har blandt andet påvist, at juridisk autoritet er et variabelt fænomen, som afhænger af såvel domstolenes kontekst som deres egen adfærd, heder det i indstillingen.

Mikael Rask Madsen om sig selv:
”Jeg har genoptaget musikken for at få bedre balance i livet. Det giver en ro og en mulighed for at udtrykke sig på en måde, man ikke kan i det videnskabelige arbejde. Det er primært jazz, jeg spiller. På tenorsax”.

Klaus Høyer: Hvorfor gode viljer ender i dårlige løsninger

Professor Klaus Høyer fra Københavns Universitet forsker i grænsefladen mellem medicin og etik og dermed skaber Klaus Høyer refleksion over gængse praksisser og måder at tænke på inden for sundhedssektoren, lyder indstillingen

Klaus Høyer om sig selv:
”Jeg er egentlig socialantropolog. Jeg tog en master i afrikastudier, en kandidatgrad i antropologi, en ph.d. i medicinsk etik, blev adjunkt i sundhedstjenesteforskning og senere lektor i organisationsanalyse på Institut for Folkesundhed. Det lyder måske, som om jeg ikke aner, hvad jeg laver, fordi jeg har skiftet så meget, men jeg har faktisk altid prøvet at interessere mig for, hvad der sker på tværs af styringsambitioner. Hos dem, der ønsker, at noget skal blive til noget, dem der udfører det, og dem man udfører det for”.

Søren Galatius: Matematik, topologi og geometri

Professor Søren Galatius, Københavns Universitet, arbejder med en gren af matematikken kaldet topologi, der beskæftiger sig med at karakterisere de egenskaber ved geometriske former, der bevares, når man tillader deformationer.

Søren Galatius om sig selv:
”Forskellen mellem at arbejde 40 og 60 timer om ugen er mere end en 50 pct. forskel. Jeg havde ikke kunnet gøre det, jeg har gjort, hvis jeg havde insisteret på en 40 timers arbejdsuge”.

Hanne Christine Bertram: Madforskning

Professor Hanne Christine Bertram,Aarhus Universitet, forsker i de molekylære aspekter af menneskets fordøjelse af fødevarer. Ifølge indstillingen har Hanne Christine Bartram blandt andet beskrevet mælk og kødproteiners evne til at beskytte mod udvikling af overvægt.  

Hanne Christine Bertram om sig selv:
”Jeg er nørdet og introvert. Jeg har affundet mig med, at det er en del af min personlighed at være sådan. Jeg kan godt ønske ved visse lejligheder, at jeg var mere ekstrovert. Small talk og social omgang er ikke min stærkeste side. Til gengæld har jeg et godt temperament til at sidde og fordybe mig”.

Det er i år 11. gang, at Uddannelses- og Forskningsministeriet fejrer dansk forsknings frontløbere. Du kan læse mere om vinderne og deres forskning på uddannelses- og forskningsministeriets hjemmeside.