Der bor en magister i maven på Christian Jensen

Politikens nye chefredaktør, Christian Jensen, har, hvad han selv kalder sin nørdede side til litteraturen. Han ynder at gå i de store forfatteres fodspor som fx op i dette tårn i Dublin, hvor åbningsscenen i James Joyces klassiker “Ulysses” udspiller sig. 

“Når man bruger flere dage på at gå rundt i fx Dublin for at tjekke konstruktioner og miljøer ud i byen og så opdager, at de ikke længere er som beskrevet i bøgerne, så handler det jo om en fascination og en varm, dragende følelse af at være forbundet med litteraturen”.

Litteraturen har for Christian Jensen været både en flugt og en rejse ind i noget eksistentielt, lige siden han var barn.

“Der oplevede jeg, at der udfoldede sig noget magisk dragende og smukt, men også afskrækkende. Det efterlod mig med stærke følelser og almengyldige sandheder, som er brugbare også i den virkelige verden”.

Christian Jensen er født i 1972 i Grindsted og vokset op med sin far, der var smed, sin mor, som var økonoma, og to søstre. Selv om han beskriver sin familiemæssige baggrund som kærlig og stabil, så havde hans far i nogle år et alkoholmisbrug, han ikke kunne styre. Allerede i en tidlig alder søgte Christian Jensen derfor tilflugt på det lokale bibliotek. Her sad han i timevis og læste skønlitteratur.

“Jeg brugte skønlitteraturen som en måde at rejse mig på. For ikke at accelerere helt ud af mig selv, bruger jeg i dag skønlitteraturen som en langsomhed som modvægt til den hurtighed, jeg er i til daglig”, siger han.

Christian Jensen starter gerne dagen med at læse litteratur en time. Tværsummen af meget af den litteratur, han har læst, har dannet hans adfærd og formet den måde, han gerne vil opføre sig på. Hvis ikke Christian Jensen var blevet suget ind i journalistikken, så havde han måske studeret litteraturhistorie eller litteraturvidenskab.

“Hvis jeg skulle gøre noget anderledes i mit liv, og havde mine barndomsforhold udviklet sig anderledes, så kunne det godt ske, at magistervejen og det litterære havde været min levevej”, siger Christian Jensen.

Energi i mødet mellem journalister og akademikere
Christian Jensen valgte dog ikke magistervejen. Som 14-årig begyndte han derimod at skrive journalistik for JydskeVestkysten i hjembyen uden egentlig at vide, hvad faget var. I dag er journalistik blevet langt mere end blot et fag for ham.

“Journalistik er for mig en måde at trække vejret på. Hvis jeg svinger benene ud i et lokale, der ikke beskæftiger sig med det, er jeg gået på arbejde et forkert sted”, siger han.

I juni 2016 satte Christian Jensen sig i hjørnekontoret på Rådhuspladsen som ny ansvarshavende chefredaktør på Politiken. Det job kalder han selv den vigtigste og mest ærefulde post i danske medier. Han er den første journalist i det job siden Herbert Pundik for 46 år siden.

Efter 11 år som journalist, nyhedschef og sidst også en del af chefredaktionen på Berlingske blev han i 2010 ny chefredaktør på Dagbladet Information. Her indførte han til medarbejdernes store forundring morgensang, efter devisen at det styrker sammenholdet på redaktionen at lave noget, alle er lige dårlige til. Men han sørgede også for en svag, men konstant oplagsfremgang i de sidste 15 måneder ved roret.

Det skete ikke mindst i en cocktail mellem det akademiske og journalistiske. På Information oplevede han nemlig et inspirerende journalistisk miljø, hvor den akademiske faglighed er dybt forankret. Fra kredsen af journalister helt ind i redaktørkredsen, som var en 50/50-blanding af journalister og akademikere.

“I fusionen mellem den akademiske metode og det journalistiske håndværk opstår der en energi og et løft til begge fagligheder, som gør det akademiske langt mere strømfyldt og det journalistiske langt mere interessant og perspektiveret”, siger Christian Jensen.

Det journalistiske virke har en flygtighed i sig, som er forbundet med virkeligheden, men journalistik kan også være ret uforbundet med teori og empiri. Når hverdagen uden for redaktionens lokaler bliver sat ind i et akademisk perspektiv med en mere substantielt forankret faglighed, gør det journalistikken langt mere interessant og ideudviklingen langt mere spraglet, fortæller han.

“I sidste ende afleverede vi på Information journalistik til læserne, journalistik, som havde et perspektiv, der var større end døgnet. Det er det, vi som medier i den grad skal udvikle. Det skal vi også på Politiken, og det er en stor udfordring”, siger han.

Stort potentiale i akademisk tilgang
Christian Jensen ser et stort potentiale i at udvikle den akademiske tilgang og forankring yderligere i journalistikken. Også på Politiken.

“Vi skal ikke skrive til akademikere om det akademiske. Det handler om at gøre det akademiske relevant igennem en perspektivering og med en filtrering af den virkelighed, vi er i. Den bedste måde at gøre det på i journalistikken er ved at stille spørgsmålet i den enkelte historie. Hvad handler historien i virkeligheden om?”

Mens journalistikken ofte beskæftiger sig med delmængder af en problemstilling gennem vinkling af en helhed, så vil den akademiske tænkning fokusere på helheden. Det er netop, hvad Christian Jensen tager med sig og vil bruge i journalistikken.

“Den lærdom, jeg tager med mig, er, at vi skal gå ind i delmængder, men aldrig nogensinde efterlade vores læsere med delmængden alene. Vi skal fortælle helheden. I historien ligger en forståelsesramme, som er dybere og ofte funderet i en akademisk udredning, som giver perspektiv på den virkelighed, der kører forbi os”, siger Christian Jensen.  

Politiken er ifølge ham grundlagt på en påstand om, at en ny generation kan skabe en ny og bedre virkelighed ved at forny vores demokrati og måde at bruge kultur på.

“Spoler man tiden 132 år frem til vores nutid, så kan man faktisk sige, at aftagerne af den fornyelse står uden for avisens dør på Rådhuspladsen. Nu er det os, som tidligere var fornyerne, der skal til at forny os”.

Christian Jensen siger, at hvis man som journalist bare forfølger de hurtige nyheder, så risikerer man også at forfølge halve sandheder og nogle gange direkte usandheder.

“Vi skal med vores journalistik forfølge nogle oplysningsidealer. De skal kvalificere en offentlig samtale på et så oplyst og velfunderet grundlag som overhovedet muligt. Jo mere vi sikrer, at vi fortæller om verden i helheder i stedet for i brudstykker, desto større bliver kvaliteten af vores samtale”, siger Christian Jensen.