Voldsom stigning i løstansatte på universiteterne

Universiteterne har skruet gevaldigt op for produktionen af studerende, men det sker ved brug af stadigt færre aktive forskere.

Fra 2011 til 2016 voksede antallet af studenterårsværk fra 76.700 til 117.900, en vækst på 53,7 procent, men i samme periode er andelen af lektorer og professorer vokset med blot 17,2 procent, viser tal fra Moderniseringsstyrelsens løndatabase.

Samtidig varetages stadig mere undervisning af tidsbegrænset ansatte såsom eksterne lektorer og postdocs. Hvor eksterne lektorer slet ikke har ret til at forske, skal postdocs søge midler til deres forskning. Antallet af disse stillinger er siden 2011 vokset med henholdsvis 30,5 og 48 procent.

Udviklingen bekymrer Sana Mahin Doost, forkvinde for Danske Studerendes Fællesråd. Tallene afslører ifølge hende, at universiteterne i stigende grad adskiller forskning og undervisning.

”Undervisere med tidsbegrænsede ansættelser har en løsere tilknytning til forskningsmiljøerne. Samtidig har de et større incitament til at bruge deres energi på forskning frem for at skabe kvalitet i undervisningen. Det bekymrer os selvfølgelig, fordi vi mener, at det har en kvalitetsforringende effekt på undervisningen”, siger hun.

Selvom universiteterne i de senere år har haft fokus på flere konfrontationstimer, afhænger kvaliteten i undervisningen i sidste ende af, at der sikres flere faste stillinger, mener hun.

”Selvom der er mange dygtige undervisere på universiteterne, er det ret åbenlyst, at tidsbegrænset ansatte har en tilskyndelse til at lægge meget stor vægt på fx forskningsansøgninger, fordi deres videre ansættelse afhænger heraf”.

Direktør for Danske Universiteter, Jesper Langergaard, mener ikke, at det er tilfældet.

"Jeg ved ikke om det nødvendigvis er en kvalitet i sig selv, at de forskere, der underviser, er fastansatte. Jeg tror også, at der er mange dygtige eksterne undervisere", siger han til Magisterbladet.

Stigningen i ansættelsen af postdoc'ere har blandt andet den årsag, mener han, at det er en god måde at kvalificere sig til et godt job i det private erhvervsliv.

"Omkring halvdelen af de ph.d.-uddannede fra teknisk videnskab ender med ansættelse i erhvervslivet, men inden de forlader universitetsverdenen er der flere som gerne vil have kvalificeret sig fagligt med en eller to post.doc.-ansættelser", siger Jesper Langergaard.

Selv hvis man medregner de tidsbegrænset ansatte, kan andelen af undervisere ikke følge med den store vækst i studenterårsværk. Ifølge tal fra danske universiteter var der i 2011 21,4 studerende per underviser, men i 2016 var tallet vokset til 26,5.

Ifølge Dansk Magisterforening bør universiteterne ansætte flere faste forskere til at løfte undervisningen og samtidig sørge for at forbedre vilkårene for eksterne lektorer på korte kontrakter.

”Universiteterne har mange dygtige og engagerede medarbejdere, der brænder for deres fag, men der sker et videnstab, når der sker en stor udskiftning og dermed en svag tilknytning til forskningsmiljøerne. De midlertidigt ansatte, som oplever jobusikkerhed, skal bruge meget tid på at søge forskningsmidler og i det hele taget orientere sig mod andre muligheder. Det svækker vidensmiljøerne”, siger Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening. 

Direktør for Danske Universiteter, Jesper Langergaard, erkender, at man ikke altid fastansætter de forskere, man gerne ville.

"Universiteterne er optagede af, at der skal være attraktive karriereveje for forskerne, men det kan være en udfordring at fastansætte forskere, fordi en stor del af universiteternes økonomi er uforudsigelig", siger han.

Han afventer statens arbejde med at se på nye karriereveje for forskere.

"Som bekendt er regeringen netop kommet med en ny forskningsstrategi, og her er et af initiativerne at se på karrierevejene i dansk forskning. Det arbejde ser vi frem til at blive involveret i", siger Jesper Langergaard.

Artiklen er blevet opdateret med kommentarer fra Danske Universiteter.