Efter besparelse på 870 mio. kr: Forskningschef frygter bevidstløs aktivering

Kontanthjælpsmodtagere og andre ledige kan fra næste år blive dem, der kommer til at betale regningen, når regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre blandt andet indfører aktiesparekonto og lemper elafgiften for forlystelser.

Det frygter forskningschef i Væksthusets Forskningscenter, Charlotte Hansen.

Erhvervs- og vækstaftalen skal primært finansieres ved en ny refusionsmodel på beskæftigelsesområdet. Den betyder, at kommunerne fremover ikke længere får refunderet 50 pct. af deres udgifter til vejlednings- og opkvalificerings- og mentorforløb for ledige, men i stedet får kompensation via det kommunale bloktilskud. Det betyder, at kommunalbestyrelserne fremover er med til at bestemme, hvor mange penge der skal bruges på beskæftigelsesindsatsen.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen har samtidig signaleret, at kommunerne i højere grad end i dag skal sende jobparate ledige i virksomhedspraktik. Et beskæftigelsesudspil fra ministeren lægger desuden op til, at det skal være langt nemmere for virksomheder at få praktikanter end tidligere.

Og netop kombinationen af erhvervspakke og beskæftigelsesudspil får advarselslamperne til at blinke for Charlotte Hansen.

”Jeg er rigtig bange for at virksomhedspraktik bliver udvandet, fordi man går fra, at kommunerne har øremærkede midler til, at de skal prioritere politisk.  Med de udspil vi har set, ligger der en tilskyndelse til bruge virksomhedspraktik uden den store omtanke og på bekostning af at skabe kvalitet”, siger hun.

Virksomhedspraktik må ikke blive et samlebånd
En lignende bekymring har professor Thomas Bredgaard ved Aalborg Universitet luftet i Jyllands-Posten. Han har forsket i kommunernes beskæftigelsespolitik.

”Der ligger stadig nogle rettigheder i lovgivningen, men kommunerne vil nok i højere grad give minimumsindsatser og nedprioritere det, som ligger derudover”, har han sagt.

Ifølge Charlotte Hansen har virksomhedspraktik vist sig at være et af de mest effektive redskaber i beskæftigelsesindsatsen for langtidsledige. Hvis det vel at mærke bruges fornuftigt.

”Vi har selv i en meget stor undersøgelse vist, at virksomhedspraktik kan være et meget effektivt redskab for blandt andet udsatte grupper af kontanthjælpsmodtagere. Så det er klart at kommuner og jobcentre har fokus på det”.

Men virksomhedspraktik er ikke effektivt, hvis det ikke bruges med omtanke, understreger hun.

”Man kan ikke bare gøre virksomhedspraktik til et samlebånd. Der skal være et godt match mellem virksomheder og borgere, og der skal være en løbende opfølgning og fokus på, at man træner og udvikler kompetencer såvel personligt som fagligt”.

Ifølge Charlotte Hansen er kommunerne blevet gode til at bruge redskabet, men det har ikke altid været tilfældet. Hun advarer nu kommunerne om at virksomhedspraktik ikke må ende som aktiveringstilbud i kommunalt regi.

”Jobcentrene har været enormt fokuseret på at hæve volumen og man var tilfreds, hvis man bare fik folk i praktik. Og når det var færdigt, forlængede man den måske. Men man havde i mindre grad blik for, at det faktisk handlede om at få folk i arbejde. Så jeg vil advare mod, at man har et ensidigt fokus på virksomhedspraktik, for så risikerer vi, at det effektive i redskabet går tabt”.