Regeringen fortsætter besparelserne på uddannelse
© Jacob Nielsen
Regeringen lægger i sit forslag til finansloven op til at fastholde den årlige besparelse på 2. pct. på uddannelsesområdet. Visionsløst, mener DM, mens Dansk Erhverv kalder det meningsløst.
Samtidig med at regeringen foreslår historisk store skattelettelser til danskerne, kan uddannelsesområdet imødese fortsatte besparelser. Det fremgår af regeringens forslag til næste års finanslov, hvor de videregående uddannelser endnu engang bliver pålagt en besparelse på 2 pct.
Konkret betyder besparelserne, at eksempelvis universiteterne i 2018 har 1.200 kr. mindre per studerende. Ifølge Finanslovsforslagets fremskrivninger er der over en 10 årig periode tale om en besparelse på 14,4 procent.
LÆS OGSÅ: Her er de forslag på finansloven, der påvirker magistrene mest
DM’s formand Camilla Gregersen undrer sig over, at regeringen igen udsætter uddannelsesområdet for besparelser, samtidig med at Finansminister Kristian Jensen er kommet med det ”højeste vækstskøn siden 2006”. Hun mistænker regeringen for at ville gøre 2 pct.-grønthøsteren permanent.
”Omprioriteringsbidraget er i dag blevet en pengemaskine, der gør det muligt for regeringen at dele milde gaver ud andre steder. Det er visionsløst, og jeg synes, vi skal have større ambitioner for Danmark som videnssamfund”.
Camilla Gregsen peger på, at omprioriteringsbidraget allerede har haft stor betydning for den offentlige sektor.
”Omprioriteringsbidraget har haft omfattende konsekvenser for offentlige arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner i form af fyringer og pres på kvaliteten. Det er uklogt at spare på de områder, som skal drive og udvikle vores samfund og velstand på sigt”, mener hun.
LÆS OGSÅ: Regeringen tilfører forskningsmidler, så Danmark lever på til Barcelona-målsætningen
Universiteter: Det får konsekvenser
De fortsatte grønthøsterbesparelser på universiteternes uddannelser bliver mødt med skuffelse hos formand for rektorerne, DTU’s rektor Anders Bjarklev. Han peger på, at universiteterne gennem en årrække har været tvunget til at effektivisere deres forretning.
”Vi kan ikke fortsætte med at spare, uden at det kommer til at koste. Det er klart, at der er noget, vi ikke kan levere, når man fortsat sparer”.
Han ønsker dog ikke at pege på konkrete områder.
”Det afhænger af grundige analyser på de enkelte universiteter. På DTU skal vi måske nedlægge uddannelser eller lade være med at oprette dem. Men det kræver analyser og en dialog med vores aftagere”.
Magisterbladet: Regeringen lægger samtidig op til store skattelettelser som skal finansieres af det økonomiske råderum. Burde regeringen snarere bruge noget af råderummet til at stoppe grønthøsteren?
”Jeg vil personligt gerne se, at vi som nation vælger at satse mere på de ting, som på den lange bane skaber værdi for os. Og der tror jeg, at det at investere i forskning og uddannelse vil være en mere langsigtet og effektiv måde at skabe værdi”.
Og mens Anders Bjarklev med tilfredshed noterer sig, at regeringen lægger op til et mindre løft til forskningen, ærgrer han sig over, at universiteternes forskningsmidler samtidig beskæres med 2 pct., der flyttes over i den såkaldte omstillingsreserve.
”Vi ville være meget glade, hvis vores politikere i højere grad agerede ud fra en forståelse om, at den primære ressource, der skaber værdi for vores nation, er vores viden, vores hoveder og vores faglige kunnen. Der er der, at vi skal lægge grunden til et fortsat rigt velfærdssamfund”.
Uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv, Mette Fjord Sørensen, er mere direkte i sin kritik af besparelserne.
”Når man ser samlet på besparelserne – så ender vi med at spare 6.3 mia. kr. på de videregående uddannelser i 2021. Det er helt hen i vejret og giver ingen mening i forhold til, at Danmarks vigtige råstof er viden. Vi har brug for kvalificeret arbejdskraft og det kræver investeringer i uddannelse,” siger Mette Fjord Sørensen, uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv.
LÆS OGSÅ: Regeringens skatteudspil er i praksis en topskattelettelse, mener professor
Konkret betyder besparelserne, at eksempelvis universiteterne i 2018 har 1.200 kr. mindre per studerende. Ifølge Finanslovsforslagets fremskrivninger er der over en 10 årig periode tale om en besparelse på 14,4 procent.
LÆS OGSÅ: Her er de forslag på finansloven, der påvirker magistrene mest
DM’s formand Camilla Gregersen undrer sig over, at regeringen igen udsætter uddannelsesområdet for besparelser, samtidig med at Finansminister Kristian Jensen er kommet med det ”højeste vækstskøn siden 2006”. Hun mistænker regeringen for at ville gøre 2 pct.-grønthøsteren permanent.
”Omprioriteringsbidraget er i dag blevet en pengemaskine, der gør det muligt for regeringen at dele milde gaver ud andre steder. Det er visionsløst, og jeg synes, vi skal have større ambitioner for Danmark som videnssamfund”.
Camilla Gregsen peger på, at omprioriteringsbidraget allerede har haft stor betydning for den offentlige sektor.
”Omprioriteringsbidraget har haft omfattende konsekvenser for offentlige arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner i form af fyringer og pres på kvaliteten. Det er uklogt at spare på de områder, som skal drive og udvikle vores samfund og velstand på sigt”, mener hun.
LÆS OGSÅ: Regeringen tilfører forskningsmidler, så Danmark lever på til Barcelona-målsætningen
Universiteter: Det får konsekvenser
De fortsatte grønthøsterbesparelser på universiteternes uddannelser bliver mødt med skuffelse hos formand for rektorerne, DTU’s rektor Anders Bjarklev. Han peger på, at universiteterne gennem en årrække har været tvunget til at effektivisere deres forretning.
”Vi kan ikke fortsætte med at spare, uden at det kommer til at koste. Det er klart, at der er noget, vi ikke kan levere, når man fortsat sparer”.
Han ønsker dog ikke at pege på konkrete områder.
”Det afhænger af grundige analyser på de enkelte universiteter. På DTU skal vi måske nedlægge uddannelser eller lade være med at oprette dem. Men det kræver analyser og en dialog med vores aftagere”.
Magisterbladet: Regeringen lægger samtidig op til store skattelettelser som skal finansieres af det økonomiske råderum. Burde regeringen snarere bruge noget af råderummet til at stoppe grønthøsteren?
”Jeg vil personligt gerne se, at vi som nation vælger at satse mere på de ting, som på den lange bane skaber værdi for os. Og der tror jeg, at det at investere i forskning og uddannelse vil være en mere langsigtet og effektiv måde at skabe værdi”.
Og mens Anders Bjarklev med tilfredshed noterer sig, at regeringen lægger op til et mindre løft til forskningen, ærgrer han sig over, at universiteternes forskningsmidler samtidig beskæres med 2 pct., der flyttes over i den såkaldte omstillingsreserve.
”Vi ville være meget glade, hvis vores politikere i højere grad agerede ud fra en forståelse om, at den primære ressource, der skaber værdi for vores nation, er vores viden, vores hoveder og vores faglige kunnen. Der er der, at vi skal lægge grunden til et fortsat rigt velfærdssamfund”.
Uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv, Mette Fjord Sørensen, er mere direkte i sin kritik af besparelserne.
”Når man ser samlet på besparelserne – så ender vi med at spare 6.3 mia. kr. på de videregående uddannelser i 2021. Det er helt hen i vejret og giver ingen mening i forhold til, at Danmarks vigtige råstof er viden. Vi har brug for kvalificeret arbejdskraft og det kræver investeringer i uddannelse,” siger Mette Fjord Sørensen, uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv.
LÆS OGSÅ: Regeringens skatteudspil er i praksis en topskattelettelse, mener professor
