Hver anden akademiker får ingen penge, hvis de løber tør for dagpenge
På fire år er der sket en fordobling i andelen af dagpengemodtagere, som hverken får løn eller anden offentlig ydelse, når dagpengene udløber.
Mens hver fjerde ledige stod uden løn eller offentlig ydelse ved dagpengestop i 2013, drejer det sig i 2017 om hver anden. Det viser de seneste tal fra Jobindsats under Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR).
I januar 2013 var 22 procent uden løn eller ydelse, når dagpengene tikkede ud, mens det tilsvarende tal var 40 procent i januar 2017. For akademikere er andelen af ledige uden løn eller ydelse efter dagpengestop i samme periode steget fra 22 procent til 54 procent.
“De midlertidige arbejdsmarkedsydelser er faset ud nu, så derfor ser vi en stigning i andelen af personer, som står uden nogen penge, når dagpengene udløber. Man kan ikke få kontanthjælp, hvis man har en formue på over 10.000 kr. eller en ægtefælle med arbejde. Så har man ingen indkomst, og det kan betyde, at man må gå fra hus og hjem”, siger Verner Sand Kirk, direktør i Danske A-kasser, brancheorganisationen for a-kasserne.
Mens 5.109 personer opbrugte dagpengeretten i januar 2013, er det faldet til 581 personer i januar 2017, hvoraf de 94 var akademikere.
På grund af indfasningsmodellen røg ekstraordinært mange ud i 2013, mens bedre konjunkturer har sørget for yderligere fald fremadrettet. Det kraftige fald i januar 2017 er dog midlertidigt og skyldes den seneste dagpengereform, som giver en forlænget dagpengeret i op til et år, hvis man har haft beskæftigelse mellem ledighedsperioder. I takt med at mange opbruger deres forlængelse, som kan variere fra to timer op til et år, vil der være et stigende antal, som opbruger dagpengeretten, forklarer Verner Sand Kirk.
Dårligere til at finde arbejde
Fra december 2012 til januar 2014 fik ledige mulighed for at få uddannelse med uddannelsesydelse, som svarede til dagpengene. Den blev afløst af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse, som stoppede juli 2016. Nu findes der ingen midlertidige ordninger som sikkerhedsnet for ledige med dagpengestop, og det rammer akademikere hårdere.
“Det ser ud til, at højtuddannede generelt har sværere ved at få kontanthjælp, når dagpengene stopper. Det kan være, fordi de har en formue eller er samlevende med en, som har en formue”, siger direktør i Magistrenes A-kasse (MA) Hans Peter Messerschmidt Andersen.
Tallene fra Jobindsats viser da også, at mens det bare er hver tiende akademiker, der får kontanthjælp et år efter dagpengestop, får 44 procent af de øvrige ledige kontanthjælp et år efter dagpengestop.
Der er dog blandt alle a-kasserne stor variation i, hvor hårdt ledige har været ramt af finanskrisen og genopretningspakken. Ikke bare akademikere, men også mange ledige fra fx 3F, HK og Krifa er røget ud af dagpengesystemet. Det påpeger Mads Peter Klindt, som er lektor og arbejdsmarkedsforsker ved Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) på Aalborg Universitet.
“Men det ser ud til, at akademikerne er dårligere til at finde arbejde, når de har sidste dagpengeklip, sammenlignet med samtlige a-kasser. Det kan skyldes, at de mange jobåbninger på arbejdsmarkedet de seneste år har været der, hvor ikke lige akademikerne står først i jobkøen”, siger Mads Peter Klindt.
De seneste års fremgang i særligt bygge- og anlægssektoren har været drevet af investeringer i offentlige veje og sygehussektoren, og det har trukket mange ufaglærte og faglærte job med sig, forklarer han.
“I samme periode har vi været vidne til, at der bliver holdt igen i den offentlige sektor. Det rammer især samfundsfaglige og humanister, som traditionelt har fundet arbejde her. De skal nu finde fodfæste på det private arbejdsmarked”, siger Mads Peter Klindt.
Han opfordrer især ledige akademikere til at udvide det geografiske udsyn i jobsøgningen.
“Det går for sent op for mange akademikere, at der også er et akademikerarbejdsmarked med job uden for de store byer i fx Vest- og Sønderjylland”, siger han.
