Derfor kan kvinder ikke forhandle sig til ligeløn
Det er den negative attitude på den anden side af bordet, som gør det umuligt for kvinder selv at forhandle sig frem til ligeløn, mener professor Linda Scott, som har gennemgået den forhåndenværende forskning på området.
Man bliver straffet af sin arbejdsgiver, hvis man som kvinde beder om en lønforhøjelse.
Sådan lyder en af konklusionerne fra Linda Scott, der er professor i markedsføring ved Oxford University. Hun har gennemgået den forhåndenværende forskning på området, og når frem til, at det giver god mening, hvis kvinder generelt er bange for at bede om lønforhøjelser eller at gå hårdt til en potentielt kommende arbejdsgiver i lønforhandlingerne.
Frygten går på, at det ikke anses for anstændig opførsel, når kvinder beder om mere i løn, men mange kvinder er også bange for decideret at miste deres job, viser forskningen.
"Det viser sig, at frygten er velbegrundet. Som forskning nu gentagne gange har vist, så bliver kvinder, der beder om flere penge, i realiteten straffet. Og i tilgift får de heller ikke lønforhøjelserne, når de forsøger at forhandle, næsten uanset hvad de siger, eller hvordan de spørger", skriver markedsføringsprofessoren.
Hun henviser til, at afslaget direkte kan kædes sammen med den ansattes køn. For der er ikke det samme stigma forbundet med mænd, der forsøger at forhandle sig til mere i løn. Samtidig viser det sig, at effekten er den samme, uanset om chefen er mand eller kvinde, skriver Linda Scott.
Kvindepanel: Lønforskel skyldes forskelsbehandling
Berlingske har i onsdagens udgave af sin Business-sektion kigget på samme tema. Avisen har spurgt sit såkaldte kvindepanel, som består af mere end 1.000 kvinder, hvor af 285 har svaret på avisens spørgsmål.
Avisen skriver selv, at fællestrækket for kvinderne i panelet er, at de har et højt løn- og uddannelsesniveau, og nærmest samstemmende bekræfter kvindepanelet resultaterne fra forskningens verden. Hele 90 procent af panelet mener nemlig, at lønforskelle mellem mænd og kvinder skyldes forskelsbehandling.
Men problemet er formentlig så strukturelt forankret, at det ikke er nok, at den enkelte bliver bedre til at forhandle sin egen løn. For der er ofte andre, noget stærkere kræfter i spil, forklarer Pernille Tangaard Andersen, som er lektor på SDU, til Berlingske.
"Der eksisterer stadig en meget stereotyp opfattelse af mænd og kvinder. Kvinder ses stadig primært som ansvarlige for omsorg og husholdning, og mænd ses som hovedforsøgere. Det er kulturelle overleveringer, som er svære at bryde med. Det spiller ind på den måde, man ser sig selv, men også på den måde, man ser den gode medarbejder", mener hun.
Sådan lyder en af konklusionerne fra Linda Scott, der er professor i markedsføring ved Oxford University. Hun har gennemgået den forhåndenværende forskning på området, og når frem til, at det giver god mening, hvis kvinder generelt er bange for at bede om lønforhøjelser eller at gå hårdt til en potentielt kommende arbejdsgiver i lønforhandlingerne.
Frygten går på, at det ikke anses for anstændig opførsel, når kvinder beder om mere i løn, men mange kvinder er også bange for decideret at miste deres job, viser forskningen.
"Det viser sig, at frygten er velbegrundet. Som forskning nu gentagne gange har vist, så bliver kvinder, der beder om flere penge, i realiteten straffet. Og i tilgift får de heller ikke lønforhøjelserne, når de forsøger at forhandle, næsten uanset hvad de siger, eller hvordan de spørger", skriver markedsføringsprofessoren.
Hun henviser til, at afslaget direkte kan kædes sammen med den ansattes køn. For der er ikke det samme stigma forbundet med mænd, der forsøger at forhandle sig til mere i løn. Samtidig viser det sig, at effekten er den samme, uanset om chefen er mand eller kvinde, skriver Linda Scott.
Kvindepanel: Lønforskel skyldes forskelsbehandling
Berlingske har i onsdagens udgave af sin Business-sektion kigget på samme tema. Avisen har spurgt sit såkaldte kvindepanel, som består af mere end 1.000 kvinder, hvor af 285 har svaret på avisens spørgsmål.
Avisen skriver selv, at fællestrækket for kvinderne i panelet er, at de har et højt løn- og uddannelsesniveau, og nærmest samstemmende bekræfter kvindepanelet resultaterne fra forskningens verden. Hele 90 procent af panelet mener nemlig, at lønforskelle mellem mænd og kvinder skyldes forskelsbehandling.
Men problemet er formentlig så strukturelt forankret, at det ikke er nok, at den enkelte bliver bedre til at forhandle sin egen løn. For der er ofte andre, noget stærkere kræfter i spil, forklarer Pernille Tangaard Andersen, som er lektor på SDU, til Berlingske.
"Der eksisterer stadig en meget stereotyp opfattelse af mænd og kvinder. Kvinder ses stadig primært som ansvarlige for omsorg og husholdning, og mænd ses som hovedforsøgere. Det er kulturelle overleveringer, som er svære at bryde med. Det spiller ind på den måde, man ser sig selv, men også på den måde, man ser den gode medarbejder", mener hun.
