En tøsedreng taler ud
Jens Frøslev Christensen var en central figur i det drama, der i marts 2011 endte med en rektorfyring og en bestyrelsesformands afgang fra CBS. Forløbet var et lærestykke i, hvor galt det kan gå – også i organisationer, der påberåber sig at huse de ypperste ledelsesforskere – når medarbejderne bliver sat uden for indflydelse, mener professoren. Han har netop udgivet insiderberetningen “Oprøret på CBS”.