Sådan kommer du godt på pension

Anerkend, at det kan være svært
Efter et langt arbejdsliv ser mange frem til at gå på efterløn eller pension. Og pensionisttilværelsen ser herlig ud, sådan som den tager sig ud i film og reklamer. Her er pensionisterne solbrune, de spiller golf, er økonomisk velpolstrede og rejser ud og oplever verden. I den virkelige verden er hver eneste dag som pensionist formentligt ikke lige så rosenrød.

Faktisk svarede 41 procent i en amerikansk undersøgelse fra 2008, at tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet er den sværeste overgang i livet – sværere end for eksempel at blive skilt. Det er altså ikke uproblematisk at forlade arbejdsmarkedet – heller ikke selv om man har glædet sig til livet som pensionist. For hvad nu hvis du godt kan fylde de første måneder ud med maling af sommerhuset og en ferie sydpå, men derefter oplever et dyk, når hverdagen rammer igen? Hvad nu hvis din elskede faktisk er ret svær at gå op og ned ad hele dagen? Og hvad hvis huset pludselig bliver for dyrt at sidde i? Anerkend, at det ikke er ukompliceret at gå på pension, for allerede med den erkendelse kan du give dig selv en bedre tilbagetrækning.
Kilde: Bent Mathiasen, seniorkonsulent i Ældre Sagen

Planlæg i god tid
Du kan lette overgangen fra arbejdsmarkedet til pensionisttilværelsen, hvis du allerede i god tid gør dig nogle grundige overvejelser omkring din tilbagetrækning. Hvor tidligt du skal begynde, er selvfølgelig individuelt, men fem år inden er for de fleste en god tommelfingerregel. Har du en ægtefælle eller en samlever, er det en god idé, hvis I sammen udarbejder en handlingsplan over, hvordan dit – og eventuelt jeres – liv skal se ud som pensionister. Tal om jeres økonomiske forhold: Hvor mange penge har I til rådighed som pensionister? Ønsker I at blive i huset, eller synes I, at der er for mange værelser og for meget græs, der skal slås? Det kan også være en god idé at italesætte, hvordan I vil fastholde et sjovt og kærligt samliv nu, hvor I får meget mere tid sammen: Hvad forventer I af hinanden? Hvilke interesser skal I hver have lov til at pleje, og hvilke kan I dyrke sammen?
Kilde: Bent Mathiasen, seniorkonsulent i Ældre Sagen

Trap ned
En vigtig del af din tilbagetrækning inkluderer en god dialog med din arbejdsplads om, hvordan du ønsker, at din sidste tid på arbejdsmarkedet skal se ud. For nogle kan det være en god idé at trappe ned i arbejde, så de fx har firedagesuger. For andre er det vigtigere kun at sidde med de opgaver, de synes er sjove. Ønskerne er individuelle og gør det klart for dig selv, hvad det er, du gerne vil have. Nogle virksomheder tilbyder seniorsamtaler, hvor sådanne særlige aftaler kan indgås. Hvis ikke din arbejdsplads tilbyder dette, kan du bruge din årlige medarbejderudviklingssamtale til at præsentere dine ønsker for din leder. Du kan selvfølgelig på forhånd ikke vide, hvordan din arbejdsgiver reagerer på dine ønsker, men gå positivt ind til samtalen med en forventning om, at din arbejdsgiver også er interesseret i, at du får en tredje karriere, som er meningsfuld for dig. Hvis dine ønsker imødekommes, vil du være mere tilbøjelig til at opretholde dit engagement og arbejdsglæde, og det er også i virksomhedens interesse.
Kilde: Lars Biza, karrierekonsulent i Dansk Magisterforening

Betragt dig som en ressource
Selv om du er i den sidste fase af din karriere, må du ikke holde op med at se dig selv som en ressource for arbejdspladsen. Hold fast i, at du kan noget særligt i kraft af dine erfaringer og dine måske mange år som kulturbærer i virksomheden. Selv om du fx arbejder på nedsat blus, er det vigtigt, at både du og din arbejdsgiver holder fast i det. Måske kan dine kompetencer endda komme i spil på en ny måde, fx som mentor for nyansatte i virksomheden. Der er en tendens til, at de ældste på arbejdspladsen begynder at sige nej tak til efteruddannelsestilbud, når de nærmer sig pensionsalderen. Måske tænker du, at det er spild at sende dig på kursus, men husk, at du altid kan udvikle dig mere, og at det er vigtigt at holde hjernen i gang. Det gælder ikke kun, mens du er på arbejdspladsen, men også senere i livet som pensionist.
Kilde: Lars Biza, karrierekonsulent i Dansk Magisterforening, og Bent Mathiasen, seniorkonsulent i Ældre Sagen

Giv fritiden mening
Der er stor forskel på, hvordan nye pensionister håndterer al den nyerhvervede fritid. I den ene grøft har vi dem, der lægger for mange planer: Dem, der vil motionere hver dag, tage et aftenkursus, begyndte til pileflet, lære et nyt sprog og renovere førstesalen. I den anden grøft har vi dem, der siger, at de nok skal finde på noget, men hvor der ikke sker en pind. Begge dele kan være lige uholdbare, fordi de enten kan gøre dig stresset eller deprimeret. Generelt set er kvinder ret gode til at balancere pensionisttilværelsen og fylde den med ting, der giver dem glæde og mening. Mænd har derimod – groft sagt – en tendens til at identificere sig så meget med deres arbejdsliv og karriere, at de er mere tilbøjelige til at føle, at livet som pensionist er tomt. Undersøgelser viser, at det, især mandlige pensionister savner, er det sociale liv på arbejdspladsen. Med den viden i baghovedet er det derfor en god idé at udvide dit netværk og sociale liv, allerede inden du går på pension.
Kilde: Bent Mathiasen, seniorkonsulent i Ældre Sagen

Fasthold tilknytningen
Hvis du er én af dem, der har svært ved at vænne dig til tanken om, at du ikke længere skal arbejde, kan det være en god idé at beholde en form for tilknytning til din tidligere arbejdsplads. Flere og flere virksomheder afholder arrangementer for tidligere medarbejdere, og nogle virksomheder har endda seniorklubber, som du kan deltage i både som ansat og som pensionist. Ved at deltage i sådanne arrangementer kan du bevare dine arbejdsrelationer og stadig føle dig orienteret om, hvad der foregår.
Kilde: Lars Biza, karrierekonsulent i Dansk Magisterforening, og Bent Mathiasen, seniorkonsulent i Ældre Sagen