Succesfulde erhvervs­akademier gør klar til fyringer

En vækst i elevoptaget på 40 pct. taler for sig selv. Siden de blev etableret i 2009, har erhvervsakademierne og deres primært merkantile og tekniske uddannelser været en bragende succes.

Men samtidig med at akademierne optager flere og flere studerende, er finansieringen slet ikke fulgt med.

I 2009 fik erhvervsskolerne 87.500 kr. per elev. I år er beløbet på 71.600 kr., og hvis Venstre-regeringen får sin vilje, vil tilskuddet i 2020 være sat ned til 65.800 kr., en samlet reduktion på 25 pct. Det fremgår af bemærkningerne i finanslovsforslaget for 2017 og finansloven for 2011.



Ifølge formanden for Danske Erhvervsakademier, Niels Egelund, vil besparelserne uundgåeligt medføre fyringer af undervisere.

“Det står helt uden for diskussion, at sektoren skal ind og røre ved undervisningen, og det vil sige underviserne. Så simpelt er det”.

Erhvervsakademiernes egne beregninger viser, at skolerne i 2020 skal udføre det samme arbejde som i 2015 for 15 pct. færre tilskudskroner, hvis der foruden regeringens omkostningsbidrag indregnes forventede dispositionsbegrænsninger og tekniske besparelser på erhvervsakademierne, der blandt andet uddanner datamatikere, webdesignere, laboranter og serviceøkonomer.  

“Vi kan godt skære to pct. i et enkelt år ved at reducere omkostningerne, uden at det går ud over kerneydelsen. Men når jeg kigger på omkostningsbudgetter for de enkelte uddannelser, er der ikke meget tilbage på pølsen, der kan koges suppe på”, forklarer Egelund.

Afskedigelser og større krav til undervisere
Ifølge Niels Egelund har sektoren kunnet dække de senere års kraftige besparelser takket være øget optag og stordriftsfordele, fx ved at øge antallet af studerende på de enkelte hold. Men den går ikke længere, mener han.

“Alt tyder på, at væksten i optaget vil stoppe nu.  Vi har allerede måttet afskedige undervisere i forbindelse med dimensioneringen, og på Erhvervs­akademi Kolding, hvor jeg selv sidder, forventer vi en løbende tilpasning. Jeg regner med at få et mere præcist billede i løbet af en måneds tid”.

På Erhvervsakademi Aarhus oplyser økonomichef Niels Erik Holmstrøm, at uddannelsesinstitutionen med uændret aktivitet i 2018 vil mangle 18 mio. kr.

“Vores prognose går på en meget moderat vækst, og så kommer vi ikke uden om at overveje personalereduktioner. Det har vi også netop fortalt vores samarbejdsudvalg. De løsthængende besparelsesmuligheder er for længst udtømte, og vi er oppe på 35-40 studerende per hold, hvilket er maksimum, for vores pædagogik er ikke baseret på forelæsninger som på universiteterne”.

Jes Arbov, tillidsrepræsentant for underviserne ved Erhvervsakademi Aarhus forudser, at studerende og undervisere på akademiet fremover vil mærke besparelserne.

“Det ligger i kortene, at der skal ske en effektivisering. Da man opsagde arbejdstidsaftalen i 2013, var det netop for at kunne stille krav om øget effektivitet, fx ved at bede os om at udføre mere arbejde på mindre tid”.

DM: Besparelserne fører til kvalitetsfald på uddannelserne
Camilla Gregersen, der er formand for Dansk Magisterforening, der organiserer en stor del af underviserne på erhvervsakademierne, forstår ikke regeringens politik på uddannelsesområdet.

Det får nemlig konsekvenser for kvaliteten, at der skal spares så meget på erhvervsakademierne, mener hun.

”Regeringen må snart erkende, at den ikke kan blive ved med at reducere og skære i uddannelserne. Det giver sig selv, at man ikke kan blive ved med at få mere for mindre, og de kontinuerlige besparelser resulterer nu i et kvalitetsfald på uddannelserne", forklarer hun.

Akademikerbladet.dk har forsøgt at få den nyligt tiltrådte uddannelses- og forskningsminister, Søren Pind (V), til at kommentere konsekvenserne af besparelserne på erhvervsakademierne, men ifølge ministeriets presseafdeling har ministeren ingen kommentarer.