Medieforskere: Sæt mediestøtten op

Hvis ikke medielandskabet styrkes, så rammer det ikke bare medieområdet og kulturen, men demokratiet. Det konkluderede den svenske medieudredning, som netop har afleveret sin rapport til den svenske regering. Heri anbefaler udrederne, at mediestøtten i Sverige øges med 20 procent frem mod 2020.

I Danmark blæser de politiske vinde den anden vej. Dansk Folkeparti har foreslået at skære i DR’s budget med 25 procent. Og en række redaktører fra bl.a. Børsen og Jyllands-Posten mener, at den direkte mediestøtte til aviserne på 358 mio. kr. skal helt væk.

Professor emeritus og medieforsker på Aarhus Universitet Frands Mortensen mener, at det vil være bedst at sætte mediestøtten op.

“Skærer man DR med 25 procent, og forringes kvaliteten af aviserne i den grad, vi ser nu, så har vi en dødsspiral, hvor kvaliteten bliver ringere og ringere. Den udvikling kan kun stoppes, hvis der puttes flere statspenge i systemet”, siger Frands Mortensen.

Han mener, de anbefalede svenske stigninger i mediestøtte på 20 procent “er småtterier”. Man skal op på et langt større støttebeløb, hvis man vil bevare en nyhedsproduktion af den størrelse, vi har i øjeblikket.

“Der er ikke nogen alternativer til mere statsstøtte, selvom det går på tværs af dagbladenes ideologi om, at de skal kunne klare sig selv på markedsvilkår. Men det gør de jo ikke nu på trods af statsstøtte”, siger Frands Mortensen.

Anbefaling: Styrk DR
En styrkelse af DR kan være en god idé, hvis danskerne skal have bedre public service-medier i fremtiden. Det konkluderede det danske Public service-udvalg, som i starten af november fremlagde fem mulige scenarier for fremtidens medielandskab i Danmark.

Den politiske debat i Danmark om public service har imidlertid været meget fokuseret på et mindre DR. Kulturminister Bertel Haarder (V) har blandt andet talt for en indskrænkning af DR med henvisning til, at programmer som “X Factor” ikke er public service. Liberal Alliance og De Konservative har indtaget lignende standpunkter, og Dansk Folkeparti har foreslået at beskære DR’s budget med 25 procent over fem år.

Lektor og medieforsker på Aarhus Universitet Hanne Bruun synes, at diskussionen om public service foregår på et meget lavt niveau. Hun savner en debat om, hvad man vil med public service i fremtiden.

“Der er en sygelig fokusering på DR’s rolle. Hvis man synes, DR skal være mindre, hvem er det så, der skal varetage de opgaver, som man synes, DR ikke behøver at tage sig af”, siger Hanne Bruun.

Hun mener, at det kan gøres mere åbenlyst i debatten, at medierne har en politisk og kulturel funktion i vores demokrati. Skal aviserne så tænkes ind i en public service-sammenhæng? Ja, mener Hanne Bruun.

“Aviserne opfatter jo sig selv som publicister og får forskellige former for statsstøtte. Hvis målet er, at vi skal have et mere velfungerende nyhedssystem i Danmark, kunne man godt gøre det lidt mere åbenlyst, at vi bliver nødt til også at støtte de skriftlige medier. Hvis de ikke ønsker den støtte, så må de jo klare sig på markedsbetingelserne, og det ser jo ikke for godt ud nu selv med støtte”, siger Hanne Bruun.

Vælger regeringen at gennemføre besparelser på DR, så kan man ikke kun investere pengene i dagbladene på grund af statsstøtteregler og EU-lovgivning, forklarer Frands Mortensen. Og penge fra en eventuel nedsat licens kan heller ikke tilfalde dagbladene, fordi mediestøtten er på finansloven, mens licensen ikke er det. Derfor handler det om nu at finde ud af, hvor mange medier og redaktionelle muskler Danmark skal have fremover.

“Mediestøtten skal forhøjes, og man skal fordele midlerne til dem, der virkelig har brug for dem. Det er en svær øvelse, men Folketinget har besluttet, at mediestøtten skal laves om i denne folketingssamling, så man bliver nødt til at tage fat på det”, siger Frands Mortensen.