“Jeg kan gå i haven på en tirsdag”
Af
Troels Kølln
Da Kirsten Graa Thomsen gik på pension efter to års forberedelse, blev hun først hyperaktiv og skemalagde sine dage. I dag tager hun tingene, som de kommer. Hun har tid nok.
Der er altid en blomst på vej i Kirsten Graa Thomsens have, året rundt. Sådan har hun designet den 3.000 m2 store have.
“Det er meget få planter, der går ud for mig”, forklarer 70-årige Kirsten Graa Thomsen fra havens terrasse, der blev bygget for hendes indløste efterløn.
“Før jeg placerer en plante, kigger jeg på lys, skygge, sol, tørke, jordbundsforhold. Og jeg ser lige, om de slås med hinanden. Det er ikke alle planter, der kan lide at stå side om side”.
Kirsten Graa Thomsen gik på pension 1. april 2014 og har siden da haft tiden til at udleve sin passion for botanik.
“Jeg kan sige: “Hovsa, solen skinner, det er tørvejr”, og så kan jeg gå i haven med det samme. Også på en tirsdag. Det er pragtfuldt”.
Pensionen forberedt i to år
Kirsten Graa Thomsen, der er uddannet biolog med speciale i immunologi og efteruddannelse i toksikologi, indledte sin karriere som forsker på Arbejdsmiljøinstituttet. 13 år senere skiftede hun arbejdsmiljøverdenen ud med medicinalindustrien, hvor hun arbejdede med kvalitetssikring af vaccineproduktion.
I 2005 blev hun som 59-årig for første gang arbejdsløs. Hun fik hurtigt arbejde igen, men virksomheden gik konkurs. Heldigvis, kunne man sige. En god kollega havde nemlig kontaktet Kirsten Graa Thomsen for at få hjælp til at starte et nyt konsulentfirma, Qmed Consulting, og her arbejdede hun frem til sin pension.
Alt i alt et arbejdsliv, der ikke kunne være anlagt bedre, hvis Kirsten Graa Thomsen skal sige det selv.
“Jeg har aldrig arbejdet med noget, som ikke interesserede mig. Og ikke to dage har været ens. Nej, for søren, det var ikke kedeligt”.
Selv da Kirsten Graa Thomsen fyldte 65, var pension langt fra hendes tanker. Arbejdet var ganske enkelt for spændende. Men en dag måtte hendes mand, Søren, lade sig pensionere på grund af hjerteproblemer, og noget tid senere fik hun selv en spinalstenose, som krævede operation og seks ugers hvile i hjemmet.
Da Kirsten Graa Thomsen kom tilbage på arbejdet, tog hun en snak med chefen. Det var på tide at begynde at passe på sig selv. Det varede to år, før Kirsten Graa Thomsen følte, at hun kunne lægge arbejdet helt fra sig med god samvittighed. I den periode nåede virksomheden at finde en afløser, og alle hendes kerneprojekter blev gjort færdige eller givet videre. Det skulle gå ordentligt for sig.
Forberedelsen betød, at Kirsten Graa Thomsen lige fra første pensionsdag var afklaret med sin beslutning.
“Der har ikke været noget med, at jeg fortrød det eller følte mig tilovers. Det var gennemtænkt, virkelig gennemtænkt”.
Hyggevanerne på terrassen
Kirsten Graa Thomsen indledte pensionisttilværelsen med to ugers ferie til USA med sin mand – “for første gang i hele vores samliv tog vi en udlandsrejse helt uden for feriesæsonen!” – men ellers tog hun den ikke med ro.
“Jeg var hyperaktiv det første halve år. I sving konstant. Jeg havde jo arbejdet med kvalitetssikring og dokumentation i årevis, så alt blev sat i system”, griner hun.
“Jeg satte deadlines for mig selv og lagde skemaer, havde faste rytmer for støvsugning og skift af sengetøj. Min mand sagde ligefrem, at med det program blev jeg da nødt til at holde en dag fri indimellem. Nu har jeg droppet mine skemaer. Jeg når det nok”.
I stedet fylder Kirsten Graa Thomsen sine dage med alt det, hun længe har interesseret sig for. Hun går på kunstudstillinger, hører foredrag og livemusik, bruger mere tid med børnebørnene og er gået i gang med slægtsforskning. Og så er hun blevet medlem af en skovtursgruppe i Dansk Magisterforenings pensionistsektion, hvor hun er med til at arrangere ture.
“Som tidligere kvalitetschef er det svært at slippe det med, at man skal være primus motor. Man skal lige være i front og sikre, at tingene kører”, ler hun.
Men når dagen i sommerhalvåret går på hæld, sætter Kirsten Graa Thomsen sig ud i haven med sin mand, og de tager et glas kold hvidvin eller rosé i den sidste aftensol.
“Det er meget få planter, der går ud for mig”, forklarer 70-årige Kirsten Graa Thomsen fra havens terrasse, der blev bygget for hendes indløste efterløn.
“Før jeg placerer en plante, kigger jeg på lys, skygge, sol, tørke, jordbundsforhold. Og jeg ser lige, om de slås med hinanden. Det er ikke alle planter, der kan lide at stå side om side”.
Kirsten Graa Thomsen gik på pension 1. april 2014 og har siden da haft tiden til at udleve sin passion for botanik.
“Jeg kan sige: “Hovsa, solen skinner, det er tørvejr”, og så kan jeg gå i haven med det samme. Også på en tirsdag. Det er pragtfuldt”.
Pensionen forberedt i to år
Kirsten Graa Thomsen, der er uddannet biolog med speciale i immunologi og efteruddannelse i toksikologi, indledte sin karriere som forsker på Arbejdsmiljøinstituttet. 13 år senere skiftede hun arbejdsmiljøverdenen ud med medicinalindustrien, hvor hun arbejdede med kvalitetssikring af vaccineproduktion.
I 2005 blev hun som 59-årig for første gang arbejdsløs. Hun fik hurtigt arbejde igen, men virksomheden gik konkurs. Heldigvis, kunne man sige. En god kollega havde nemlig kontaktet Kirsten Graa Thomsen for at få hjælp til at starte et nyt konsulentfirma, Qmed Consulting, og her arbejdede hun frem til sin pension.
Alt i alt et arbejdsliv, der ikke kunne være anlagt bedre, hvis Kirsten Graa Thomsen skal sige det selv.
“Jeg har aldrig arbejdet med noget, som ikke interesserede mig. Og ikke to dage har været ens. Nej, for søren, det var ikke kedeligt”.
Selv da Kirsten Graa Thomsen fyldte 65, var pension langt fra hendes tanker. Arbejdet var ganske enkelt for spændende. Men en dag måtte hendes mand, Søren, lade sig pensionere på grund af hjerteproblemer, og noget tid senere fik hun selv en spinalstenose, som krævede operation og seks ugers hvile i hjemmet.
Da Kirsten Graa Thomsen kom tilbage på arbejdet, tog hun en snak med chefen. Det var på tide at begynde at passe på sig selv. Det varede to år, før Kirsten Graa Thomsen følte, at hun kunne lægge arbejdet helt fra sig med god samvittighed. I den periode nåede virksomheden at finde en afløser, og alle hendes kerneprojekter blev gjort færdige eller givet videre. Det skulle gå ordentligt for sig.
Forberedelsen betød, at Kirsten Graa Thomsen lige fra første pensionsdag var afklaret med sin beslutning.
“Der har ikke været noget med, at jeg fortrød det eller følte mig tilovers. Det var gennemtænkt, virkelig gennemtænkt”.
Hyggevanerne på terrassen
Kirsten Graa Thomsen indledte pensionisttilværelsen med to ugers ferie til USA med sin mand – “for første gang i hele vores samliv tog vi en udlandsrejse helt uden for feriesæsonen!” – men ellers tog hun den ikke med ro.
“Jeg var hyperaktiv det første halve år. I sving konstant. Jeg havde jo arbejdet med kvalitetssikring og dokumentation i årevis, så alt blev sat i system”, griner hun.
“Jeg satte deadlines for mig selv og lagde skemaer, havde faste rytmer for støvsugning og skift af sengetøj. Min mand sagde ligefrem, at med det program blev jeg da nødt til at holde en dag fri indimellem. Nu har jeg droppet mine skemaer. Jeg når det nok”.
I stedet fylder Kirsten Graa Thomsen sine dage med alt det, hun længe har interesseret sig for. Hun går på kunstudstillinger, hører foredrag og livemusik, bruger mere tid med børnebørnene og er gået i gang med slægtsforskning. Og så er hun blevet medlem af en skovtursgruppe i Dansk Magisterforenings pensionistsektion, hvor hun er med til at arrangere ture.
“Som tidligere kvalitetschef er det svært at slippe det med, at man skal være primus motor. Man skal lige være i front og sikre, at tingene kører”, ler hun.
Men når dagen i sommerhalvåret går på hæld, sætter Kirsten Graa Thomsen sig ud i haven med sin mand, og de tager et glas kold hvidvin eller rosé i den sidste aftensol.
