Danske Universiteter: Uddannelsesloftet er en dårlig julegave
Uddannelsesloftet vil lægge pres på både universiteternes administration og studerende, lyder det fra Danske Universiteter. Det vil stille større krav til vejledning og koste mange ressourcer at administrere med de forskellige særregler.
Mandag blev uddannelsesloftet vedtaget. Det skal blandt andet finansiere dagpengesystemet ved at forhindre studerende i at tage mere end én uddannelse på samme niveau eller under den, de har afsluttet.
Men det bekymrer Jesper Langergaard, direktør hos Danske Universiteter, som er interesseorganisation for landets universiteter. Ifølge ham er det ”ikke en fed julegave for hverken administrationen eller de studerende”. Han forudser, at det især vil kræve en ekstra vejledningsindsats fra universiteternes side.
”Det bliver en stor belastning for universiteterne, for der bliver brug for meget vejledning, da de studerende, som overvejer at skifte studie, kan blive i tvivl, om de skal stoppe eller færdiggøre det”, siger han til akademikerbladet.dk.
Gør uddannelse til et større valg
Med uddannelsesloftet er der også lagt op til, at studerende i nogle tilfælde kan blive fritaget fra loven. Det gælder, hvis man vil søge ind på en uddannelse, der opfylder et særligt arbejdsmarkedsbehov, hvis man har en forældet uddannelse, eller hvis man på grund af sit helbred ikke længere kan bruge sin uddannelse. Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) har også lagt op til muligheden for egenbetaling af uddannelse nummer to.
Men ifølge Jesper Langergaard kan særreglerne blive indviklede for universiteterne at administrere, hvilket koster mange ressourcer.
”Der er folk ude på studierne, der skal sidde og behandle dispensationsansøgningerne, som der ikke er blevet sat ekstra midler af til. Og nogle studerende kan være blevet fanget i systemet, fordi folk er blevet vejledt til at færdiggøre deres uddannelser. Så der kan også komme en række klagesager, som vil kræve ressourcer”, forklarer han.
Jesper Langergaard fremhæver også, hvordan loftet generelt skaber et større pres på de studerende.
”Man kan gisne om, at flere kommer til at bruge længere tid på at vælge uddannelse. For nu bliver det pludselig et endnu større valg at træffe, da det jo ikke er alle, der ved nøjagtigt, hvad de vil”, siger han.
Men det bekymrer Jesper Langergaard, direktør hos Danske Universiteter, som er interesseorganisation for landets universiteter. Ifølge ham er det ”ikke en fed julegave for hverken administrationen eller de studerende”. Han forudser, at det især vil kræve en ekstra vejledningsindsats fra universiteternes side.
”Det bliver en stor belastning for universiteterne, for der bliver brug for meget vejledning, da de studerende, som overvejer at skifte studie, kan blive i tvivl, om de skal stoppe eller færdiggøre det”, siger han til akademikerbladet.dk.
Gør uddannelse til et større valg
Med uddannelsesloftet er der også lagt op til, at studerende i nogle tilfælde kan blive fritaget fra loven. Det gælder, hvis man vil søge ind på en uddannelse, der opfylder et særligt arbejdsmarkedsbehov, hvis man har en forældet uddannelse, eller hvis man på grund af sit helbred ikke længere kan bruge sin uddannelse. Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) har også lagt op til muligheden for egenbetaling af uddannelse nummer to.
Men ifølge Jesper Langergaard kan særreglerne blive indviklede for universiteterne at administrere, hvilket koster mange ressourcer.
”Der er folk ude på studierne, der skal sidde og behandle dispensationsansøgningerne, som der ikke er blevet sat ekstra midler af til. Og nogle studerende kan være blevet fanget i systemet, fordi folk er blevet vejledt til at færdiggøre deres uddannelser. Så der kan også komme en række klagesager, som vil kræve ressourcer”, forklarer han.
Jesper Langergaard fremhæver også, hvordan loftet generelt skaber et større pres på de studerende.
”Man kan gisne om, at flere kommer til at bruge længere tid på at vælge uddannelse. For nu bliver det pludselig et endnu større valg at træffe, da det jo ikke er alle, der ved nøjagtigt, hvad de vil”, siger han.
