Studerende: Øremærket barsel til fædre ville fjerne diskriminationen
Nyuddannede stilles diskriminerende og ulovlige spørgsmål til jobsamtalen, viser nye tal fra Djøf. Hvis man øremærker barsel til fædrene, vil det hjælpe med at komme kønsdiskriminationen til livs, mener Gry Inger Reiter, formand for DM Studerende.
Det er ulovligt, hvis en arbejdsgiver fx spørger en kvinde, om hun er gravid eller planlægger at få børn i den nærmeste fremtid.
Alligevel udsættes mere end hver tiende nyuddannede for eksempelvis den slags spørgsmål, men også en række andre ulovlige spørgsmål om alt fra seksuel orientering til politisk ståsted eller religion. Det viser en ny undersøgelse fra Djøf, skriver Politiken.
Gry Inger Reiter, som er formand for de studerende i Dansk Magisterforening (DM), genkender problematikken fra sin dagligdag og kalder spørgsmålene ”symptomatiske” for den ulighed, der i forvejen er på arbejdsmarkedet.
”Jeg tænker først og fremmest, at en af de letteste måder at sørge for, at sådan noget ikke er interessant at spørge om, er ved at dele barslen mere lige mellem mænd og kvinder. Det har vi kæmpet for længe i Dansk Magisterforening. Men jeg forstår ikke, at man ikke gør mere fra politisk hold”, understreger hun.
Politikerne kan gøre meget ved at øremærke barsel til fædrene
Hans Andersen, Venstres beskæftigelsesordfører, forklarer til Politiken, at selv om det er ”helt uacceptabelt”, hvis virksomheder lægger vægt på familieplaner, religion, seksuel orientering eller andre stærkt personlige forhold, når de ansætter, så mener han ikke, at ny lovgivning er vejen frem.
Men den nuværende politiske situation understreger blot nødvendigheden af, at fagforeningerne fortsat forsøger at bære barsel til fædre ind i overenskomstforhandlingerne, når det er muligt, forklarer Gry Inger Reiter med henvisning til den seneste overenskomstrunde i 2015, da DM fik forhandlet en ekstra uges barsel til fædre ind i DM's overenskomster, så de nu har ret til syv uger.
”Selv om Hans Andersen påstår det modsatte, så kan politikerne jo gøre meget ved at øremærke mere barsel til fædrene. Alle steder, hvor der er mere øremærket barsel, tager mændene mere barsel, og når mændene tager en større andel af barslen, fjerner det jo hele grundlaget for at stille den slags diskriminerende og ulovlige spørgsmål”, pointerer hun.
Det er urimeligt, at kvinder er nødt til at lyve til jobsamtaler
Selv om Gry Inger Reiter sagtens kan forstå, at det kan være interessant for en potentiel arbejdsgiver at vide, om den skal forberede sig på, at en given medarbejder er væk tre ud af de næste ti år, så bliver det ikke mindre urimeligt af den grund.
Det er nemlig kvinderne, der står med aben, hvis en potentiel arbejdsgiver stiller et spørgsmål om familieplaner de kommende år.
”Det værste er, at det kommer ned til, at man er nødt til at lyve til samtalen. Det ville jeg jo også anbefale, hvis et medlem kom og bad om råd. Men det er forfærdeligt, at man skal være i stand til at lyve for sin kommende arbejdsgiver som nyuddannet kvinde, hvis man vil have et job”, understreger Gry Inger Reiter
Alligevel udsættes mere end hver tiende nyuddannede for eksempelvis den slags spørgsmål, men også en række andre ulovlige spørgsmål om alt fra seksuel orientering til politisk ståsted eller religion. Det viser en ny undersøgelse fra Djøf, skriver Politiken.
Gry Inger Reiter, som er formand for de studerende i Dansk Magisterforening (DM), genkender problematikken fra sin dagligdag og kalder spørgsmålene ”symptomatiske” for den ulighed, der i forvejen er på arbejdsmarkedet.
”Jeg tænker først og fremmest, at en af de letteste måder at sørge for, at sådan noget ikke er interessant at spørge om, er ved at dele barslen mere lige mellem mænd og kvinder. Det har vi kæmpet for længe i Dansk Magisterforening. Men jeg forstår ikke, at man ikke gør mere fra politisk hold”, understreger hun.
Politikerne kan gøre meget ved at øremærke barsel til fædrene
Hans Andersen, Venstres beskæftigelsesordfører, forklarer til Politiken, at selv om det er ”helt uacceptabelt”, hvis virksomheder lægger vægt på familieplaner, religion, seksuel orientering eller andre stærkt personlige forhold, når de ansætter, så mener han ikke, at ny lovgivning er vejen frem.
Men den nuværende politiske situation understreger blot nødvendigheden af, at fagforeningerne fortsat forsøger at bære barsel til fædre ind i overenskomstforhandlingerne, når det er muligt, forklarer Gry Inger Reiter med henvisning til den seneste overenskomstrunde i 2015, da DM fik forhandlet en ekstra uges barsel til fædre ind i DM's overenskomster, så de nu har ret til syv uger.
”Selv om Hans Andersen påstår det modsatte, så kan politikerne jo gøre meget ved at øremærke mere barsel til fædrene. Alle steder, hvor der er mere øremærket barsel, tager mændene mere barsel, og når mændene tager en større andel af barslen, fjerner det jo hele grundlaget for at stille den slags diskriminerende og ulovlige spørgsmål”, pointerer hun.
Det er urimeligt, at kvinder er nødt til at lyve til jobsamtaler
Selv om Gry Inger Reiter sagtens kan forstå, at det kan være interessant for en potentiel arbejdsgiver at vide, om den skal forberede sig på, at en given medarbejder er væk tre ud af de næste ti år, så bliver det ikke mindre urimeligt af den grund.
Det er nemlig kvinderne, der står med aben, hvis en potentiel arbejdsgiver stiller et spørgsmål om familieplaner de kommende år.
”Det værste er, at det kommer ned til, at man er nødt til at lyve til samtalen. Det ville jeg jo også anbefale, hvis et medlem kom og bad om råd. Men det er forfærdeligt, at man skal være i stand til at lyve for sin kommende arbejdsgiver som nyuddannet kvinde, hvis man vil have et job”, understreger Gry Inger Reiter
