I Texas vil de bekæmpe universitetsskyderier med flere våben
Alene siden starten af 2015 har der været registreret 12 skyderier på forskellige universiteter rundt omkring i USA, og i Texas har de lokale politikere valgt at imødegå faren for skyderier med at give både studerende og ansatte på delstatens videregående uddannelser ret til at bære skydevåben på universiteternes campusser.
Hvordan kommer man bedst faren for skyderier - og dermed drab - på universiteter til livs?
Hvis man spørger lokalpolitikerne i delstaten Texas i USA, så går vejen til mere sikre universitetscampusser gennem at tillade både de studerende og de ansatte på universiteterne at bære skydevåben, når de opholder sig på universiteterne i delstaten.
Loven, der egentlig blev vedtaget tilbage i 2015, er først trådt i kraft den 1. august 2016 og fjerner et forbehold, som tidligere gjorde det ulovligt at bære et skjult skydevåben på sig, når man befandt sig delstatens videregående uddannelsesinstitutioner.
Texas har ellers siden 1995 tilladt sine borgere at bære et skjult skydevåben på sig i det offentlige rum, såfremt de er registreret og godkendt til at eje et skydevåben. Da loven blev vedtaget, forklarede republikaneren Jonathan Strickland, hvorfor det var nødvendigt at gøre det muligt at bære våben på universiteterne.
"Et bevæbnet samfund er et sikker samfund, så hver gang du indfører våbenkontrol, er der en større chance for at blive ofre (for skyderi, red.)", sagde han ifølge New York Times.
Store protester fra både studerende og ansatte på universiteterne
Mens debatten kan virke noget fjern for danske studerende og universitetsansatte, så anser den magtfulde amerikanske våbenlobby loven for at være en gigantisk sejr for retten til at bære våben, som amerikanerne er sikret med den såkaldte 'Second Amendment" (den anden tilføjelse/ændring, red.).
Ændringen blev sammen med ni andre tilføjelser vedtaget allerede i 1791 - blot fire år efter USA's oprindelige forfatning blev vedtaget. De 10 tilføjelser til forfatningen kaldes samlet 'Bill of Rights' og skitserer borgernes ret til beskyttelse mod centralregeringen, så de fx er sikret en fair rettergang, men altså også retten til at eje skydevåben.
Flere ansatte på de texanske universiteter har forsøgt med forskellige juridiske hjælpemidler at forhindre lovgivningen i at træde i kraft.
Men indtil videre har protester ikke fået de lokale myndigheder til at ryste på hånden. Ikke en gang den nu pensionerede admiral William McRaven, som koordinerede det angreb, der dræbte Osama bin Laden, har kunnet overbevise med sine ord:
"Jeg er en mand, der elsker mine skydevåben. Jeg ejer alle mulige skydevåben. Jeg tror bare ikke, at det gør os mere sikre at bringe skydevåben ind på universiteternes campusser. Hvis man nogensinde, som jeg, er blevet skudt på, så får man en respekt for, hvad et skydevåben kan gøre", udtalte McRaven, som nu står i spidsen for University of Texas, der lige som delstatens andre universiteter står til at skulle lukke skydevåben ind på deres område.
Og professorer, som pønser på at forbyde våben i deres klasseværelser, kan se frem til at blive straffet, oplyser Ken Paxton, Texas' justitsminister.
"De universitetsansatte er bekendte med, at delstatens love giver ret til at bære våben på (universiteternes) campusser, og at præsidenten ikke har lavet en regel, som gør dem ulovlige at have med i klasseværelset. Derfor vil enhver professor, som forsøger at etablere et sådant forbud (mod at have skydevåben med ind i klasseværelserne, red.), kunne se frem til at blive straffet", skriver justitsministeren og advokater, der repræsenterer University of Texas, i en fælles meddelelse.
Universitetet er sammen med delstaten blevet sagsøgt af tre af universitetets undervisere i et forsøg på midlertidigt at blokere loven.
En kamp på ord og holdninger
Den juridiske tvist er blevet noget speget, fordi de tre universitetsprofessorer argumenterer for, at der ikke er noget i hverken delstatens love eller universitets egne love, der eksplicit forhindrer dem i at forbyde skydevåben i deres klasselokale.
Omvendt argumenterer delstatens justitsministerium for, at hvis det skal være muligt at forbyde de studerende - og ansatte - i at bære våben i klasselokalerne, så skal universitetet gøre klasselokalerne til våbenfri zoner, ellers vil det som udgangspunkt være ulovligt at forbyde de studerende at have en pistol med til undervisning.
De lokale domstole skal nu tage stilling til de tre underviseres søgsmål, og hvis de tre vinder, vil det i første omgang betyde, at de tre - og kun de tre - vil være i stand til at forbyde skydevåben i deres klasselokaler, men samtidig vil det åbne en bredside for andre undervisere og måske hele universiteter, som vil bruge det som en undskyldning for ikke at følge loven.
Det forventes, at der inden ugens udgang tages stilling til de tre underviseres søgsmål mod delstaten, som delstatens justitsministerium i en officiel meddelelse har bedt domstolene om at afvise.
Hvis man spørger lokalpolitikerne i delstaten Texas i USA, så går vejen til mere sikre universitetscampusser gennem at tillade både de studerende og de ansatte på universiteterne at bære skydevåben, når de opholder sig på universiteterne i delstaten.
Loven, der egentlig blev vedtaget tilbage i 2015, er først trådt i kraft den 1. august 2016 og fjerner et forbehold, som tidligere gjorde det ulovligt at bære et skjult skydevåben på sig, når man befandt sig delstatens videregående uddannelsesinstitutioner.
Texas har ellers siden 1995 tilladt sine borgere at bære et skjult skydevåben på sig i det offentlige rum, såfremt de er registreret og godkendt til at eje et skydevåben. Da loven blev vedtaget, forklarede republikaneren Jonathan Strickland, hvorfor det var nødvendigt at gøre det muligt at bære våben på universiteterne.
"Et bevæbnet samfund er et sikker samfund, så hver gang du indfører våbenkontrol, er der en større chance for at blive ofre (for skyderi, red.)", sagde han ifølge New York Times.
Store protester fra både studerende og ansatte på universiteterne
Mens debatten kan virke noget fjern for danske studerende og universitetsansatte, så anser den magtfulde amerikanske våbenlobby loven for at være en gigantisk sejr for retten til at bære våben, som amerikanerne er sikret med den såkaldte 'Second Amendment" (den anden tilføjelse/ændring, red.).
Ændringen blev sammen med ni andre tilføjelser vedtaget allerede i 1791 - blot fire år efter USA's oprindelige forfatning blev vedtaget. De 10 tilføjelser til forfatningen kaldes samlet 'Bill of Rights' og skitserer borgernes ret til beskyttelse mod centralregeringen, så de fx er sikret en fair rettergang, men altså også retten til at eje skydevåben.
Flere ansatte på de texanske universiteter har forsøgt med forskellige juridiske hjælpemidler at forhindre lovgivningen i at træde i kraft.
Men indtil videre har protester ikke fået de lokale myndigheder til at ryste på hånden. Ikke en gang den nu pensionerede admiral William McRaven, som koordinerede det angreb, der dræbte Osama bin Laden, har kunnet overbevise med sine ord:
"Jeg er en mand, der elsker mine skydevåben. Jeg ejer alle mulige skydevåben. Jeg tror bare ikke, at det gør os mere sikre at bringe skydevåben ind på universiteternes campusser. Hvis man nogensinde, som jeg, er blevet skudt på, så får man en respekt for, hvad et skydevåben kan gøre", udtalte McRaven, som nu står i spidsen for University of Texas, der lige som delstatens andre universiteter står til at skulle lukke skydevåben ind på deres område.
Og professorer, som pønser på at forbyde våben i deres klasseværelser, kan se frem til at blive straffet, oplyser Ken Paxton, Texas' justitsminister.
"De universitetsansatte er bekendte med, at delstatens love giver ret til at bære våben på (universiteternes) campusser, og at præsidenten ikke har lavet en regel, som gør dem ulovlige at have med i klasseværelset. Derfor vil enhver professor, som forsøger at etablere et sådant forbud (mod at have skydevåben med ind i klasseværelserne, red.), kunne se frem til at blive straffet", skriver justitsministeren og advokater, der repræsenterer University of Texas, i en fælles meddelelse.
Universitetet er sammen med delstaten blevet sagsøgt af tre af universitetets undervisere i et forsøg på midlertidigt at blokere loven.
En kamp på ord og holdninger
Den juridiske tvist er blevet noget speget, fordi de tre universitetsprofessorer argumenterer for, at der ikke er noget i hverken delstatens love eller universitets egne love, der eksplicit forhindrer dem i at forbyde skydevåben i deres klasselokale.
Omvendt argumenterer delstatens justitsministerium for, at hvis det skal være muligt at forbyde de studerende - og ansatte - i at bære våben i klasselokalerne, så skal universitetet gøre klasselokalerne til våbenfri zoner, ellers vil det som udgangspunkt være ulovligt at forbyde de studerende at have en pistol med til undervisning.
De lokale domstole skal nu tage stilling til de tre underviseres søgsmål, og hvis de tre vinder, vil det i første omgang betyde, at de tre - og kun de tre - vil være i stand til at forbyde skydevåben i deres klasselokaler, men samtidig vil det åbne en bredside for andre undervisere og måske hele universiteter, som vil bruge det som en undskyldning for ikke at følge loven.
Det forventes, at der inden ugens udgang tages stilling til de tre underviseres søgsmål mod delstaten, som delstatens justitsministerium i en officiel meddelelse har bedt domstolene om at afvise.
