Professor: Det offentlige innoverer, fordi der ikke kan effektiviseres mere
Højtuddannede i den offentlige sektor bliver afkrævet innovativ adfærd, og det krav vil vokse. På godt og ondt. Det siger professor Kurt Klaudi Klausen som reaktion på en undersøgelse, der viser, at innovation og uddannelse hænger tæt sammen i den offentlige sektor.
Den gode nyhed: Offentligt ansatte vil i stigende grad indgå i innovative processer.
Den dårlige nyhed: Offentligt ansatte vil i stigende grad indgå i innovative processer.
”I offentlige virksomheder er innovation blevet en grundfortælling, der fremstår som nødvendighed. Nogle medarbejdere trives med kravet om konstant forandring. Andre bliver utrygge. Uanset, hvordan man trives eller ikke trives som medarbejder, må man forstå, at ledelserne ikke føler, at de har et valg,” siger Professor Kurt Klaudi Klausen fra Syddansk Universitet.
En nylig undersøgelse fra Center for Offentlig Innovation dokumenterer for første gang, at innovation og uddannelse følges ad i den offentlige sektor. Jo højere andelen af højtuddannede er blandt de ansatte, jo større er sandsynligheden for, at arbejdspladsen er innovativ, det vil sige, at den har udviklet eller væsentligt forbedret produkter, serviceydelser, arbejdsprocesser, og organisationsformer eller måder at kommunikere med omverdenen på.
Velfærdsklemmen
Analysen fra Center for Offentlig Innovation afslører ikke, hvordan de højtuddannede højner innovationskraften i offentlige institutioner.
”Min egen forskning peger i retning af, at det drejer sig om en generel ændring i mindset, som følger af en massiv reformindsats, der er søgt implementeret i stort set hele den offentlige sektor. Vi har innovationsråd, globaliseringsråd og kompetenceråd, fordi man i den offentlige sektor godt ved, at man kun kan vride sig ud af velfærdsklemmen med færre indtægter og stigende udgifter ved at arbejde smartere. Man kan ikke effektivisere mere, altså må man innovere,” siger Kurt Klaudi Klausen.
I dag måles ledere i den offentlige sektor ikke blot på, om de kan overholde budgetter og højne produktiviteten og effektivitet.
”Den dagsorden, der er sat, drejer sig om nytænkning – altså om innovation. Den første forudsætning er nemlig at det forekommer meningsfuldt – og det gør det åbenbart, når der er ressourcemæssig smalhals, samtidig med at der er et øget forventningspres. Det, som forskningen dernæst vil antage, er, at ledelse og kultur er afgørende for, om bestemte arbejdspladser bliver innovative, men vi ved det ikke med sikkerhed,” siger Kurt Klaudi Klausen, der er ekspert i organisation og ledelse.
Faggrænser falder
I toppen af de offentlige institutioner fører kravet om innovation til krav om professionel, integreret og inkluderende, strategisk ledelse. Væk med 0-fejlskultur. Væk med kontrol. Frem med tillid og anerkendelse.
”Akademikernes største udfordring bliver, tror jeg, at innovative miljøer ikke anerkender faggrænser. Et innovativt miljø er tværfagligt og i konstant forandring. Hvis man ikke kan bidrage med sin viden i sådan et miljø, bliver man frustreret,” siger Kurt Klaudi Klausen.
Den dårlige nyhed: Offentligt ansatte vil i stigende grad indgå i innovative processer.
”I offentlige virksomheder er innovation blevet en grundfortælling, der fremstår som nødvendighed. Nogle medarbejdere trives med kravet om konstant forandring. Andre bliver utrygge. Uanset, hvordan man trives eller ikke trives som medarbejder, må man forstå, at ledelserne ikke føler, at de har et valg,” siger Professor Kurt Klaudi Klausen fra Syddansk Universitet.
En nylig undersøgelse fra Center for Offentlig Innovation dokumenterer for første gang, at innovation og uddannelse følges ad i den offentlige sektor. Jo højere andelen af højtuddannede er blandt de ansatte, jo større er sandsynligheden for, at arbejdspladsen er innovativ, det vil sige, at den har udviklet eller væsentligt forbedret produkter, serviceydelser, arbejdsprocesser, og organisationsformer eller måder at kommunikere med omverdenen på.
Velfærdsklemmen
Analysen fra Center for Offentlig Innovation afslører ikke, hvordan de højtuddannede højner innovationskraften i offentlige institutioner.
”Min egen forskning peger i retning af, at det drejer sig om en generel ændring i mindset, som følger af en massiv reformindsats, der er søgt implementeret i stort set hele den offentlige sektor. Vi har innovationsråd, globaliseringsråd og kompetenceråd, fordi man i den offentlige sektor godt ved, at man kun kan vride sig ud af velfærdsklemmen med færre indtægter og stigende udgifter ved at arbejde smartere. Man kan ikke effektivisere mere, altså må man innovere,” siger Kurt Klaudi Klausen.
I dag måles ledere i den offentlige sektor ikke blot på, om de kan overholde budgetter og højne produktiviteten og effektivitet.
”Den dagsorden, der er sat, drejer sig om nytænkning – altså om innovation. Den første forudsætning er nemlig at det forekommer meningsfuldt – og det gør det åbenbart, når der er ressourcemæssig smalhals, samtidig med at der er et øget forventningspres. Det, som forskningen dernæst vil antage, er, at ledelse og kultur er afgørende for, om bestemte arbejdspladser bliver innovative, men vi ved det ikke med sikkerhed,” siger Kurt Klaudi Klausen, der er ekspert i organisation og ledelse.
Faggrænser falder
I toppen af de offentlige institutioner fører kravet om innovation til krav om professionel, integreret og inkluderende, strategisk ledelse. Væk med 0-fejlskultur. Væk med kontrol. Frem med tillid og anerkendelse.
”Akademikernes største udfordring bliver, tror jeg, at innovative miljøer ikke anerkender faggrænser. Et innovativt miljø er tværfagligt og i konstant forandring. Hvis man ikke kan bidrage med sin viden i sådan et miljø, bliver man frustreret,” siger Kurt Klaudi Klausen.
