NGO'er tvunget til at fyre efter besparelser på finanslov
Regeringens forslag til en finanslov vil skære hver fjerde støttekrone væk fra danske ngo’er på bistandsområdet. ”Det er virkelig ulykkeligt, ikke bare for os, men især for verdens fattigste”, siger tillidsrepræsentant Hannah Brejnholt fra Mellemfolkeligt Samvirke.
Medarbejdere i Mellemfolkeligt Samvirke, Folkekirkens Nødhjælp, Ibis, Dansk Røde Kors, Red Barnet og andre danske ngo’er går usikre måneder i møde.
Mellem to og tre milliarder kroner skæres af dansk ulandsbistand, hvis regeringen får vedtaget sit forslag til finansloven for 2016.
Regeringen vil lukke ambassader, udfase bistandsprogrammer og trække hver fjerde støttekrone væk fra danske ngo’er. Nedskæringen vil føre til fyringer, forudser flere tillidsrepræsentanter.
“Det er et kæmpe slag. Vi var forberedte på nedskæringer, men havde virkelig håbet, at regeringen ville tage ansvar for at være med til at løse de globale udfordringer, vi står over for”, siger tillidsrepræsentant Hannah Brejnholt fra Mellemfolkeligt Samvirke.
Her bliver statens tilskud beskåret med 40 mio. kr. eller lidt over hver fjerde krone. Dermed står en af Danmarks ældste ngo’er dårligere rustet til at bekæmpe sult og fattigdom i verden. Omkring 80 fastansatte arbejder i dag i Mellemfolkeligt Samvirke. Over halvdelen er akademikere. De vil blive færre, hvis forslaget til finansloven bliver en realitet, forudser Hannah Brejnholt.
“Vi kommer til at mærke det på egen krop, da nogle af os vil blive afskediget, og samtidig vil vi vide, at nogle af verdens mest sårbare mennesker bliver ramt. Nedskæringerne vil kunne mærkes helt ude i landsbyerne, hvor vi hjælper verdens fattigste med at opbygge demokratiske og bæredygtige samfund”.
Færre lande får hjælp
Venstres forslag til finansloven blev offentliggjort dagen efter et særtopmøde i FN i New York, hvor statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) præsiderede, mens landene med klapsalver vedtog 17 nye mål for bæredygtig udvikling.
I den hjemlige finanslov vil Venstre-regeringen lukke ambassadekontoret i Bolivia og ambassaderne i Mozambique, Nepal og Zimbabwe og desuden udfase Danmarks bistandsprogrammer i landene. Samtidig ønsker Venstre at lukke ned for bistandsprogrammer i Indonesien og Pakistan. Vietnam er allerede under udfasning.
Udenrigsministeriet skal ifølge forslaget spare 210 mio. kr. næste år på drift og løn. 110 mio. kr. er løbende besparelser og var ventet. De sidste 100 mio. kr. er resultatet af nedskæringer i udviklingsbistanden.
De samlede besparelser på udviklingshjælp rammer arbejdspladser med mere end 250 medlemmer af DM.
Også Udenrigsministeriets medarbejdere forbereder sig på, at besparelser kan ramme personalet både ude og hjemme.
“Det skaber selvfølgelig usikkerhed blandt medarbejderne, når der lægges op til besparelser. På nuværende tidspunkt er det uklart, hvor store nedskæringerne vil blive på lønsummen”, siger DM’s tillidsrepræsentant Hans Hessel-Andersen.
Udenrigsministeriet beskæftiger ca. 1.350 medarbejdere. Omkring halvdelen er akademikere. Et eventuelt varsel om massefyringer kan først afgives, når finansloven er vedtaget.
“Vi tillidsrepræsentanter diskuterer nu med medarbejdere og ledelse, hvordan vi bedst kan forberede os på en beskåret økonomi. Lige nu er det ikke muligt at vurdere, hvor stor en del af nedskæringerne der kan klares med vakancer og frivillige fratrædelser, og hvor mange der må afskediges”, siger Hans Hessel-Andersen.
Hårdt slag for ngo’er
I DIIS er seniorforsker Lars Engberg-Pedersen ikke overrasket over, at regeringen vil skære ned på dansk udviklingsstøtte, men han undrer sig over valget af områder.
“Overordnet skærer man markant ned på bistand i Afrika, og man skærer markant ned på civilsamfundets ngo’er”, siger Lars Engberg-Pedersen.
“Man kan undre sig over valget af lande, hvor bistandsprogrammer skal udfases. Det er ikke entydigt Dansk Industris ønsker, man har fulgt, for så havde man nok beholdt vækstlandet Indonesien. På den anden side har man heller ikke satset på at beholde de fattigste lande, for så ville man have beholdt Nepal og Mozambique. Regeringen har sagt, at man ville satse på Afrika, men har beholdt Bangladesh og Myanmar på listen over særligt prioriterede lande. Det ligner en blandet landhandel”, siger han.
At ngo’erne mister over hver fjerde støttekrone, er et hårdt slag for civilsamfundets organisationer, fremhæver han.
“Samlet skærer man med omkring 15 pct., men organisationerne beskæres med 28 pct., selv om flere politikere, også borgerlige, har fremhævet vigtigheden af, at civilsamfundet er involveret i dansk bistand. Det virker voldsomt”, siger Lars Engberg-Pedersen.
Her vil regeringen skære
Regeringens forslag til finanslov for 2016 vil beskære civile organisationers mulighed for at yde udviklingsbistand.
Det gælder blandt andet:
Mellem to og tre milliarder kroner skæres af dansk ulandsbistand, hvis regeringen får vedtaget sit forslag til finansloven for 2016.
Regeringen vil lukke ambassader, udfase bistandsprogrammer og trække hver fjerde støttekrone væk fra danske ngo’er. Nedskæringen vil føre til fyringer, forudser flere tillidsrepræsentanter.
“Det er et kæmpe slag. Vi var forberedte på nedskæringer, men havde virkelig håbet, at regeringen ville tage ansvar for at være med til at løse de globale udfordringer, vi står over for”, siger tillidsrepræsentant Hannah Brejnholt fra Mellemfolkeligt Samvirke.
Her bliver statens tilskud beskåret med 40 mio. kr. eller lidt over hver fjerde krone. Dermed står en af Danmarks ældste ngo’er dårligere rustet til at bekæmpe sult og fattigdom i verden. Omkring 80 fastansatte arbejder i dag i Mellemfolkeligt Samvirke. Over halvdelen er akademikere. De vil blive færre, hvis forslaget til finansloven bliver en realitet, forudser Hannah Brejnholt.
“Vi kommer til at mærke det på egen krop, da nogle af os vil blive afskediget, og samtidig vil vi vide, at nogle af verdens mest sårbare mennesker bliver ramt. Nedskæringerne vil kunne mærkes helt ude i landsbyerne, hvor vi hjælper verdens fattigste med at opbygge demokratiske og bæredygtige samfund”.
Færre lande får hjælp
Venstres forslag til finansloven blev offentliggjort dagen efter et særtopmøde i FN i New York, hvor statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) præsiderede, mens landene med klapsalver vedtog 17 nye mål for bæredygtig udvikling.
I den hjemlige finanslov vil Venstre-regeringen lukke ambassadekontoret i Bolivia og ambassaderne i Mozambique, Nepal og Zimbabwe og desuden udfase Danmarks bistandsprogrammer i landene. Samtidig ønsker Venstre at lukke ned for bistandsprogrammer i Indonesien og Pakistan. Vietnam er allerede under udfasning.
Udenrigsministeriet skal ifølge forslaget spare 210 mio. kr. næste år på drift og løn. 110 mio. kr. er løbende besparelser og var ventet. De sidste 100 mio. kr. er resultatet af nedskæringer i udviklingsbistanden.
De samlede besparelser på udviklingshjælp rammer arbejdspladser med mere end 250 medlemmer af DM.
Også Udenrigsministeriets medarbejdere forbereder sig på, at besparelser kan ramme personalet både ude og hjemme.
“Det skaber selvfølgelig usikkerhed blandt medarbejderne, når der lægges op til besparelser. På nuværende tidspunkt er det uklart, hvor store nedskæringerne vil blive på lønsummen”, siger DM’s tillidsrepræsentant Hans Hessel-Andersen.
Udenrigsministeriet beskæftiger ca. 1.350 medarbejdere. Omkring halvdelen er akademikere. Et eventuelt varsel om massefyringer kan først afgives, når finansloven er vedtaget.
“Vi tillidsrepræsentanter diskuterer nu med medarbejdere og ledelse, hvordan vi bedst kan forberede os på en beskåret økonomi. Lige nu er det ikke muligt at vurdere, hvor stor en del af nedskæringerne der kan klares med vakancer og frivillige fratrædelser, og hvor mange der må afskediges”, siger Hans Hessel-Andersen.
Hårdt slag for ngo’er
I DIIS er seniorforsker Lars Engberg-Pedersen ikke overrasket over, at regeringen vil skære ned på dansk udviklingsstøtte, men han undrer sig over valget af områder.
“Overordnet skærer man markant ned på bistand i Afrika, og man skærer markant ned på civilsamfundets ngo’er”, siger Lars Engberg-Pedersen.
“Man kan undre sig over valget af lande, hvor bistandsprogrammer skal udfases. Det er ikke entydigt Dansk Industris ønsker, man har fulgt, for så havde man nok beholdt vækstlandet Indonesien. På den anden side har man heller ikke satset på at beholde de fattigste lande, for så ville man have beholdt Nepal og Mozambique. Regeringen har sagt, at man ville satse på Afrika, men har beholdt Bangladesh og Myanmar på listen over særligt prioriterede lande. Det ligner en blandet landhandel”, siger han.
At ngo’erne mister over hver fjerde støttekrone, er et hårdt slag for civilsamfundets organisationer, fremhæver han.
“Samlet skærer man med omkring 15 pct., men organisationerne beskæres med 28 pct., selv om flere politikere, også borgerlige, har fremhævet vigtigheden af, at civilsamfundet er involveret i dansk bistand. Det virker voldsomt”, siger Lars Engberg-Pedersen.
Her vil regeringen skære
Regeringens forslag til finanslov for 2016 vil beskære civile organisationers mulighed for at yde udviklingsbistand.
Det gælder blandt andet:
| Organisationer |
2015 (mio.kr.) |
2016 (mio.kr.) |
Procent |
| Mellemfolkeligt Samvirke |
149 | 109 | - 27 |
| Folkekirkens Nødhjælp | 123 | 93 | -24 |
| Ibis | 121 | 88 | -28 |
| Dansk Røde Kors | 78 | 59 | -24 |
| Red Barnet | 56 | 41 | -28 |
