Skal vi forbyde arbejde i fritiden?
I Frankrig må arbejdsgiverne ikke kontakte lønmodtagerne, når de har fri, og Tyskland er på vej med et lovforslag, der skal forbyde arbejdsmail efter klokken 18. Det er en god idé, mener trivselsekspert, mens Center for Stress og Trivsel tror på kampagner.
Du har forladt kontoret for i dag, aftensmaden er spist, børnene er puttet og lagt i seng. Egentlig er det nu, du skal slappe af og fylde energidepoterne, så du er klar til endnu en arbejdsdag i morgen. Alligevel tjekker du din arbejdsmail – bare lige for at se, om der er tikket noget nyt ind i din indbakke, som du bør vide eller reagere på. Det kan virke uskyldigt, men faktisk skader det din trivsel.
Derfor har man i Frankrig gjort det lovpligtigt for landets arbejdsgivere at forbyde arbejdsmailen efter fyraften, og i Tyskland arbejder man nu på en lignende lov, der skal forbyde arbejdsmail efter klokken 18. Det tyske beskæftigelsesministerium har allerede forbudt sine ledere at ringe eller sende e-mails til deres medarbejdere, når de har fri, ligesom store firmaer som BMW, Volkswagen og Puma har helt klare retningslinjer for, hvornår en medarbejder har fri og derfor ikke må kontaktes.
Stress og mistrivsel
Omtrent hver tredje dansker tjekker sin arbejdsmail mindst én gang om dagen uden for den normale arbejdstid. Det viste en undersøgelse, som analyseinstituttet Epinion gennemførte for DR i januar i år, og trivselsekspert og forfatter Jon Kjær Nielsen ser derfor gerne, at danske politikere lader sig inspirere af Tyskland og Frankrig.
“Der er meget godt at sige om det fleksible arbejdsmarked. Vi kan arbejde, hvor og hvornår vi vil. Selv sidder jeg lige nu på en altan i Zagreb”, siger han. “Men samtidig har det den konsekvens, at arbejdslivet meget let griber ind i privatlivet og fører til stress og mistrivsel”, siger Jon Kjær Nielsen, som blandt andet har udviklet træningsforløb for ledere i SAS og Novo Nordisk. Han fremhæver, at 35.000 danskere er sygemeldt på grund af stress.
“Omfanget af mistrivsel er så stort, at stress helt naturligt bør være et politisk anliggende”, siger Jon Kjær Nielsen, som dog ikke mener, at hverken Frankrig eller Tyskland har fundet den ideelle måde at lovgive på. Spørger man Jon Kjær Nielsen, så burde adskillelsen af arbejdsliv og privatliv være et emne i valgkampen. Han ser gerne, at fagbevægelsen tager opgaven på sig og begynder at diskutere, hvordan en eventuel dansk lovgivning kunne se ud.
Oplysningskampagner
Hos Center for Stress og Trivsel er man enig i, at stress er et samfundsproblem, men direktør og psykolog Jeanett Bonnichsen tror ikke på lovgivning som løsning.
“Vi er meget autonome i Danmark og kan ikke lide, når regler dikterer adfærd. Jeg tror, folk vil finde måder at omgå forbuddet på, og at modstanden mod et eventuelt lovindgreb vil være stor”, siger Jeanett Bonnichsen. Selv tror hun mere på, at oplysningskampagner kan skabe forståelse for, at medarbejdere ikke konstant skal stå til rådighed, og at arbejdsgiverne skal lade deres ansatte være, når de har fri.
Tidligere på året tilkendegav Dansk Arbejdsgiverforening, at foreningen heller ikke vil gå ud og anbefale sine medlemmer at udarbejde politikker for e-mails uden for normal arbejdstid. Dengang var direktør Pernille Knudsens svar til DR, at “det danske arbejdsmarked fungerer virkelig, virkelig godt, og folk synes, at der er en god balance, og at de er meget tilfredse – også i dialogen med ledelsen. Så redskaberne til at håndtere det er der allerede, og derfor er der ikke grund til mere regulering i forhold til e-mail-politik specifikt”.
Derfor har man i Frankrig gjort det lovpligtigt for landets arbejdsgivere at forbyde arbejdsmailen efter fyraften, og i Tyskland arbejder man nu på en lignende lov, der skal forbyde arbejdsmail efter klokken 18. Det tyske beskæftigelsesministerium har allerede forbudt sine ledere at ringe eller sende e-mails til deres medarbejdere, når de har fri, ligesom store firmaer som BMW, Volkswagen og Puma har helt klare retningslinjer for, hvornår en medarbejder har fri og derfor ikke må kontaktes.
Stress og mistrivsel
Omtrent hver tredje dansker tjekker sin arbejdsmail mindst én gang om dagen uden for den normale arbejdstid. Det viste en undersøgelse, som analyseinstituttet Epinion gennemførte for DR i januar i år, og trivselsekspert og forfatter Jon Kjær Nielsen ser derfor gerne, at danske politikere lader sig inspirere af Tyskland og Frankrig.
“Der er meget godt at sige om det fleksible arbejdsmarked. Vi kan arbejde, hvor og hvornår vi vil. Selv sidder jeg lige nu på en altan i Zagreb”, siger han. “Men samtidig har det den konsekvens, at arbejdslivet meget let griber ind i privatlivet og fører til stress og mistrivsel”, siger Jon Kjær Nielsen, som blandt andet har udviklet træningsforløb for ledere i SAS og Novo Nordisk. Han fremhæver, at 35.000 danskere er sygemeldt på grund af stress.
“Omfanget af mistrivsel er så stort, at stress helt naturligt bør være et politisk anliggende”, siger Jon Kjær Nielsen, som dog ikke mener, at hverken Frankrig eller Tyskland har fundet den ideelle måde at lovgive på. Spørger man Jon Kjær Nielsen, så burde adskillelsen af arbejdsliv og privatliv være et emne i valgkampen. Han ser gerne, at fagbevægelsen tager opgaven på sig og begynder at diskutere, hvordan en eventuel dansk lovgivning kunne se ud.
Oplysningskampagner
Hos Center for Stress og Trivsel er man enig i, at stress er et samfundsproblem, men direktør og psykolog Jeanett Bonnichsen tror ikke på lovgivning som løsning.
“Vi er meget autonome i Danmark og kan ikke lide, når regler dikterer adfærd. Jeg tror, folk vil finde måder at omgå forbuddet på, og at modstanden mod et eventuelt lovindgreb vil være stor”, siger Jeanett Bonnichsen. Selv tror hun mere på, at oplysningskampagner kan skabe forståelse for, at medarbejdere ikke konstant skal stå til rådighed, og at arbejdsgiverne skal lade deres ansatte være, når de har fri.
Tidligere på året tilkendegav Dansk Arbejdsgiverforening, at foreningen heller ikke vil gå ud og anbefale sine medlemmer at udarbejde politikker for e-mails uden for normal arbejdstid. Dengang var direktør Pernille Knudsens svar til DR, at “det danske arbejdsmarked fungerer virkelig, virkelig godt, og folk synes, at der er en god balance, og at de er meget tilfredse – også i dialogen med ledelsen. Så redskaberne til at håndtere det er der allerede, og derfor er der ikke grund til mere regulering i forhold til e-mail-politik specifikt”.
