Chefen kan ikke håndtere psykisk arbejdsmiljø
Dårligt ledelsesfokus på det psykiske arbejdsmiljø blandt akademikere på arbejdsmarkedet koster Danmark 10 mia. kroner om året, viser ny undersøgelse.
Ledere er alt for dårlige til at håndtere problemer med psykisk arbejdsmiljø. De er ikke klædt på til at håndtere problemerne, eller også har de slet ikke fokus på området. Sådan lyder tilbagemeldingen fra et stort antal privatansatte magistre i en stor undersøgelse fra Akademikerne om psykisk arbejdsmiljø blandt 28.000 akademikere.
Her angiver 38 procent blandt 484 medvirkende magistre, som er ansat i en privat virksomhed, at ledere I lav grad eller meget lav grad eller slet ikke er klædt på til at håndtere problemer med psykisk arbejdsmiljø.
Hver femte angiver, at deres ledelse ikke har fokus på et godt psykisk arbejdsmiljø, mens 40 procent angiver, at der ikke gøres nok for at forebygge stress i virksomheden.
En anonym, privatansat magister fortæller i undersøgelsen om, hvordan problemet med det dårlige psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen er chefen. Alt har ændret sig i virksomheden, efter at chefen tiltrådte for et par år siden.
“Medarbejdere, der udtrykker bekymring, får at vide, at følelser skal blive derhjemme. Hun har inddraget hjemmearbejdsdage, frihed og råderum for den enkelte medarbejder og indført kontrol. Det kan vi jo ikke gøre noget ved – det er hendes ledelsesret. Vores psykiske velbefindende ser hun simpelthen ikke som en del af sin opgave. Og det hjælper ikke, at der hele tiden hænger fyringsrunder over vores hoveder. Jeg kan ikke se andre løsninger end at søge nyt arbejde”.
En anden angiver, at vedkommende savner anerkendelse, opbakning og lydhørhed for at blive mindre stresset.
“Det er nærmest forbudt at sige, at man har for meget at lave”.
En tredje i en driftsafdeling efterspørger mindre kontrol og mere arbejdsro fra chefen.
“Jeg ville ønske, at chefen havde tillid til mig og mine kollegers faglige kompetencer og arbejdsmoral. At vi ikke hele tiden skal forstyrres af møder, mails, lean, omorganiseringer, fysiske rokader, trivselsundersøgelser og nye projekter”.
“Det er skræmmende, at de dårlige trivselsundersøgelser aldrig bliver fulgt op af HR, den øverste ledelse eller nogen udefra”, siger en fjerde.
Afsindigt dyrt
For at ledere skal få større fokus på følgerne af dårligt psykisk arbejdsmiljø, er det nødvendigt at fortælle dem igen og igen, hvor meget dårligt psykisk arbejdsmiljø koster. Det påpeger arbejdsmiljøkonsulent i DM Ole Grønne.
“De fleste ledere er gode mennesker og vil gøre alting godt. Men de er vænnet til at kigge på bundlinjer, og der kan det forekomme som spild af tid at snakke stress og arbejdsmiljø. Der må man kigge på, hvor afsindigt dyrt det er at have langtidssygemeldte og stressede kolleger”, siger Ole Grønne.
Han forklarer, at der i øjeblikket er 35.000 danskere langtidssygemeldte med stress. Det koster Danmark “absurd
mange penge”.
Det dårlige psykiske arbejdsmiljø koster dyrt. Akademikerne har i en ny stor undersøgelse om psykisk arbejdsmiljø spurgt 28.000 akademikere om deres psykiske arbejdsmiljø og produktivitet. Konklusionen er, at medarbejdere, der har et rigtig godt psykisk arbejdsmiljø, er op til 37 procent mere produktive end medarbejdere, der har et dårligt psykisk arbejdsmiljø. Konklusion: Akademikere kunne levere en ekstra værdi svarende til 10 milliarder kroner årligt, hvis det psykiske arbejdsmiljø bare blev lidt bedre, end det er i dag.
“Vores analyse understreger, at det psykiske arbejdsmiljø er noget, som arbejdsgiverne bliver nødt til at sætte meget mere fokus på. Hverken i det private eller i den offentlige sektor har vi råd til at ignorere den kæmpestore gevinst, der ligger i at sikre, at medarbejderne har et godt psykisk arbejdsmiljø”, siger formand for Akademikerne Finn R. Larsen.
Selvom problemer med psykisk arbejdsmiljø ikke kan elimineres, så kan det ifølge Ole Grønne blive meget bedre.
“Jeg tror ikke, vi kan undgå problemet helt, men kan vi bare halvere det. Arbejdspladser, som tager dette alvorligt, reducerer problemet. Det er en stor, gunstig investering”, siger han.
Kræver fokus
Det er uhyre vigtigt, at topledelserne sender et klart signal om, at trivsel blandt medarbejderne har prioritet og skal tænkes ind i de dispositioner, der træffes. Det lægger arbejdsmiljøloven også op til, men det bliver ofte ikke efterlevet. Det pointerer formand for DM Privat Camilla Gregersen.
“Det skal highlightes, at der er god økonomi i medarbejdere med trivsel. Vi ved, at de ansatte bliver mere produktive og mindre syge, når det psykiske arbejdsklima fungerer. Endvidere bliver der mindre personalegennemstrømning og fokus på opgaveløsningen, når medarbejderne trives. Så det burde faktisk også være i arbejdsgivernes interesse at forbedre det psykiske arbejdsmiljø”, siger Camilla Gregersen.
I Dansk Arbejdsgiverforening (DA) understreger man, at det er et kæmpeproblem for virksomhederne, hvis medarbejdere melder sig syge grundet stress.
“Det koster virksomhederne dyrt i nedsat produktivitet, og så er det underordnet, om sygdommen skyldes arbejde eller private forhold. Det psykiske arbejdsmiljø kræver opmærksomhed og fokus ”, siger chefkonsulent i DA Lena Søby.
Hun henviser til, at der ikke er grund til at tro, at virksomhederne ikke tager psykisk arbejdsmiljø på arbejdspladserne alvorligt. Seneste tal fra EU-Kommissionen viser, at ni ud af ti danskere er tilfredse eller meget tilfredse med arbejdet. Og at Danmark er et af de bedste til at balancere arbejde og familieliv.
Men arbejdsgiverne har og påtager sig et stort ansvar for at løse opgaven, forklarer Lena Søby:
“Det er uomtvisteligt, at det efter arbejdsmiljøloven er et arbejdsgiveransvar at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø.
Arbejdsgivere kan godt være med til at dæmme op for uklarheder og hjælpe prioritering af opgaver, og der tror jeg særligt for akademikere, at det handler om forventningsafstemning mellem leder og medarbejder”, siger Lena Søby.
Den typiske cocktail for dårligt psykisk arbejdsmiljø handler om travlhed og dårligt klima med uklare retningslinjer, uklar ledelse og dårlig omgangstone. Der mangler anerkendelse i en travl hverdag, som ofte udløser stress.
“Der skal være tid til arbejdsopgaverne, og så skal man arbejde med tonen og klimaet på arbejdspladsen. Psykisk arbejdsmiljø er blevet sidestillet med fysisk. Det betyder, at det er arbejdsgiverens ansvar, at det psykiske arbejdsmiljø fungerer”, siger Ole Grønne.
Læs mere i DM privat nr. 2.
Her angiver 38 procent blandt 484 medvirkende magistre, som er ansat i en privat virksomhed, at ledere I lav grad eller meget lav grad eller slet ikke er klædt på til at håndtere problemer med psykisk arbejdsmiljø.
Hver femte angiver, at deres ledelse ikke har fokus på et godt psykisk arbejdsmiljø, mens 40 procent angiver, at der ikke gøres nok for at forebygge stress i virksomheden.
En anonym, privatansat magister fortæller i undersøgelsen om, hvordan problemet med det dårlige psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen er chefen. Alt har ændret sig i virksomheden, efter at chefen tiltrådte for et par år siden.
“Medarbejdere, der udtrykker bekymring, får at vide, at følelser skal blive derhjemme. Hun har inddraget hjemmearbejdsdage, frihed og råderum for den enkelte medarbejder og indført kontrol. Det kan vi jo ikke gøre noget ved – det er hendes ledelsesret. Vores psykiske velbefindende ser hun simpelthen ikke som en del af sin opgave. Og det hjælper ikke, at der hele tiden hænger fyringsrunder over vores hoveder. Jeg kan ikke se andre løsninger end at søge nyt arbejde”.
En anden angiver, at vedkommende savner anerkendelse, opbakning og lydhørhed for at blive mindre stresset.
“Det er nærmest forbudt at sige, at man har for meget at lave”.
En tredje i en driftsafdeling efterspørger mindre kontrol og mere arbejdsro fra chefen.
“Jeg ville ønske, at chefen havde tillid til mig og mine kollegers faglige kompetencer og arbejdsmoral. At vi ikke hele tiden skal forstyrres af møder, mails, lean, omorganiseringer, fysiske rokader, trivselsundersøgelser og nye projekter”.
“Det er skræmmende, at de dårlige trivselsundersøgelser aldrig bliver fulgt op af HR, den øverste ledelse eller nogen udefra”, siger en fjerde.
Afsindigt dyrt
For at ledere skal få større fokus på følgerne af dårligt psykisk arbejdsmiljø, er det nødvendigt at fortælle dem igen og igen, hvor meget dårligt psykisk arbejdsmiljø koster. Det påpeger arbejdsmiljøkonsulent i DM Ole Grønne.
“De fleste ledere er gode mennesker og vil gøre alting godt. Men de er vænnet til at kigge på bundlinjer, og der kan det forekomme som spild af tid at snakke stress og arbejdsmiljø. Der må man kigge på, hvor afsindigt dyrt det er at have langtidssygemeldte og stressede kolleger”, siger Ole Grønne.
Han forklarer, at der i øjeblikket er 35.000 danskere langtidssygemeldte med stress. Det koster Danmark “absurd
mange penge”.
Det dårlige psykiske arbejdsmiljø koster dyrt. Akademikerne har i en ny stor undersøgelse om psykisk arbejdsmiljø spurgt 28.000 akademikere om deres psykiske arbejdsmiljø og produktivitet. Konklusionen er, at medarbejdere, der har et rigtig godt psykisk arbejdsmiljø, er op til 37 procent mere produktive end medarbejdere, der har et dårligt psykisk arbejdsmiljø. Konklusion: Akademikere kunne levere en ekstra værdi svarende til 10 milliarder kroner årligt, hvis det psykiske arbejdsmiljø bare blev lidt bedre, end det er i dag.
“Vores analyse understreger, at det psykiske arbejdsmiljø er noget, som arbejdsgiverne bliver nødt til at sætte meget mere fokus på. Hverken i det private eller i den offentlige sektor har vi råd til at ignorere den kæmpestore gevinst, der ligger i at sikre, at medarbejderne har et godt psykisk arbejdsmiljø”, siger formand for Akademikerne Finn R. Larsen.
Selvom problemer med psykisk arbejdsmiljø ikke kan elimineres, så kan det ifølge Ole Grønne blive meget bedre.
“Jeg tror ikke, vi kan undgå problemet helt, men kan vi bare halvere det. Arbejdspladser, som tager dette alvorligt, reducerer problemet. Det er en stor, gunstig investering”, siger han.
Kræver fokus
Det er uhyre vigtigt, at topledelserne sender et klart signal om, at trivsel blandt medarbejderne har prioritet og skal tænkes ind i de dispositioner, der træffes. Det lægger arbejdsmiljøloven også op til, men det bliver ofte ikke efterlevet. Det pointerer formand for DM Privat Camilla Gregersen.
“Det skal highlightes, at der er god økonomi i medarbejdere med trivsel. Vi ved, at de ansatte bliver mere produktive og mindre syge, når det psykiske arbejdsklima fungerer. Endvidere bliver der mindre personalegennemstrømning og fokus på opgaveløsningen, når medarbejderne trives. Så det burde faktisk også være i arbejdsgivernes interesse at forbedre det psykiske arbejdsmiljø”, siger Camilla Gregersen.
I Dansk Arbejdsgiverforening (DA) understreger man, at det er et kæmpeproblem for virksomhederne, hvis medarbejdere melder sig syge grundet stress.
“Det koster virksomhederne dyrt i nedsat produktivitet, og så er det underordnet, om sygdommen skyldes arbejde eller private forhold. Det psykiske arbejdsmiljø kræver opmærksomhed og fokus ”, siger chefkonsulent i DA Lena Søby.
Hun henviser til, at der ikke er grund til at tro, at virksomhederne ikke tager psykisk arbejdsmiljø på arbejdspladserne alvorligt. Seneste tal fra EU-Kommissionen viser, at ni ud af ti danskere er tilfredse eller meget tilfredse med arbejdet. Og at Danmark er et af de bedste til at balancere arbejde og familieliv.
Men arbejdsgiverne har og påtager sig et stort ansvar for at løse opgaven, forklarer Lena Søby:
“Det er uomtvisteligt, at det efter arbejdsmiljøloven er et arbejdsgiveransvar at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø.
Arbejdsgivere kan godt være med til at dæmme op for uklarheder og hjælpe prioritering af opgaver, og der tror jeg særligt for akademikere, at det handler om forventningsafstemning mellem leder og medarbejder”, siger Lena Søby.
Den typiske cocktail for dårligt psykisk arbejdsmiljø handler om travlhed og dårligt klima med uklare retningslinjer, uklar ledelse og dårlig omgangstone. Der mangler anerkendelse i en travl hverdag, som ofte udløser stress.
“Der skal være tid til arbejdsopgaverne, og så skal man arbejde med tonen og klimaet på arbejdspladsen. Psykisk arbejdsmiljø er blevet sidestillet med fysisk. Det betyder, at det er arbejdsgiverens ansvar, at det psykiske arbejdsmiljø fungerer”, siger Ole Grønne.
Læs mere i DM privat nr. 2.
