Nedskæringer på udviklings­bistanden: Så mange fyrer NGO’erne

Nedskæringerne på den danske udviklingsbistand i 2016 koster nu danske arbejdspladser. Således har 14 ud af 17 af de danske udviklingsorganisationer fyret og ikke genbesat stillinger. I alt er indtil videre 88 stillinger blevet skåret væk blot halvanden uge efter finansloven 2016 blev vedtaget.

Det viser en rundringning som Magisterbladet har foretaget til de danske NGO’ere, som modtager offentlig støtte til udviklingsaktiviteter via Udenrigsministeriets rammebevilling.

Folkekirkens Nødhjælp skal spare 33 millioner kroner og nedlægger 20 danske stillinger, fortæller generalsekretær Birgitte Qvist-Sørensen.

"I det hele taget er vi som alle andre folkelige ulandsorganisationer blevet tvunget ud i en meget hård prioriteringsøvelse, som gør ondt. Det går ud over dem, vi hjælper", siger Birgitte Qvist-Sørensen.

Hun forklarer, at nedskæringerne rammer organisationens programudvikling og supportfunktioner, som man har gjort en stor dyd ud af på projekter rundt om i verden. Det gælder fx kompetenceudvikling og kvalitetssikring.

Hos organisationen IBIS betyder de dikterede besparelser en nedskæring på 34 mio. kroner. Det fører til nedlæggelse af 12 årsværk eller omkring hver fjerde ansatte. Og Mellemfolkeligt Samvirke nedlægger hver femte arbejdsplads, da 16 ud af 80 stillinger skæres bort.

Store konsekvenser
At udviklingsbistanden skæres fra næste år, kan man også mærke i Ulandsekretariatet. Her har regeringens besparelser kostet 15,5 årsværk. Seks medarbejdere fra Københavns-kontoret er blevet fyret, og tre ubesatte kontorlederstillinger i felten er blevet nedlagt. Ligeledes er 6,5 lokale stillinger blevet nedlagt, oplyser sekretariatsleder Mads Bugge Madsen.

"Besparelserne på udviklingsbistanden har haft relativt store konsekvenser for Ulandssekretariatet. Samlet har vi mistet 14,1 millioner kr. om året fra den første runde af besparelser, og de 11 millioner kr. er en direkte konsekvens af nedskæringerne", siger Mads Bugge Madsen.

Hos 3F er konksekvensen af besparelserne en beskæring af aktiviteter og opsigelse af to ansatte herhjemme samt fem lokalt ansatte medarbejdere. Danske Handicaporganisationer skal spare to ansatte bort, og i Caritas betyder besparelser på 7,6 mio. kroner farvel til 2,5 årsværk på sekretariatet i København.

Det bliver værre
Nedskæringerne hos de danske humanitære organisationer kan dog blive værre, end de er allerede nu. Aftaleparterne bag finansloven 2016 har nemlig aftalt at finde yderligere 1,5 mia. kroner på udviklingsbistanden i 2016. Udmøntningen er dog endnu ikke konkretiseret.

Det er heller ikke de yderligere 358 mio. kroner, som regeringen vil give til Tyrkiet som en del af en større EU-pakke på godt 22 mia. kroner, der skal stoppe flygtningestrømme. Også de 358 mio. kroner vil regeringen tage fra udviklingsbistanden.

"Naturligvis får besparelserne – både de oprindeligt udmeldte og de nye - store projektmæssige konsekvenser for os og medlemsorganisationerne, idet vi samlet set mister godt 17 mio. kroner om året på rammebevillingen og handicappuljen", siger formand for Danske Handicaporganisationer Thorkild Olesen.

Kun Dansk Røde Kors og Sex og Samfund har indtil videre kunnet klare nedskæringerne uden at fyre ansatte. Sex og Samfund mister således 3,2 mio. på rammebevilling og dermed finansiering til 1-2 stillinger. Men her kan man i 2016 med egne midler og andre donorer fastholde den nuværende gruppe medarbejdere. Det har ikke været muligt at få fat i Ghana Venskabsgrupperne.

Så mange danske NGO-stillinger er opsagt: