Spring menu over
Dansk Magisterforening

Studerendes opråb til minister: Hjælp de handi­cappede

Af Tobias Dinnesen
Del artikel:

DM Studerende vil have ministeren til som noget af det første i et eftersyn af fremdriftsreformen at hjælpe de handicappede studerende med at få ordentlige vilkår igen.

De handicappede har ikke fri og lige adgang til at studere i Danmark. Sådan lød det fra en uddannelsesrådgiver og studieadjunkt tidligere på måneden. Og nu går DM Studerende ind i sagen og forsøger at råbe ministeren op.

Formanden for de studerende i Dansk Magisterforening, Frederik Fischer Thordal, opfordrer uddannelses- og forskningsministeren, Esben Lunde Larsen (V), til med det samme at få rettet op på problemerne.

"Når nu ministeren har lovet et eftersyn af fremdriftsreformen, så vil vi opfordre ham til at få løst problematikken omkring handicappede som noget af det første", siger han til Akademikerbladet.dk.

Taxametersystemet skævvrider også

DM studerendes formand mener desuden, at uddannelsessystemet på et andet, meget konkret område også er med til at skævvride den fri og lige adgang til uddannelse.

Og sådan bør systemet ganske enkelt ikke være skruet sammen, pointerer DM Studerendes formand.

"Taxametersystemet bidrager i øvrigt også til, at det kan betale sig for universiteterne at sige nej til handicappede studerende. Det er en skandale", mener Frederik Fischer Thordal.