Stress meget udbredt blandt DM’s ledere
Fire ud af ti medlemmer af DM’s ledersektion føler sig i høj grad stressede i hverdagen. Skræmmende, mener stressekspert.
Næsten en halv million danskere har symptomer på alvorlig stress hver dag, og en ny undersøgelse fra Akademikerne viser, at DM’s medlemmer ikke er fritaget fra at være ramt. Undersøgelsen må dog i særlig grad få alarmklokkerne til at ringe blandt medlemmer med ledelsesansvar. For mens 11 pct. af alle DM-medlemmer i undersøgelsen beskriver sig selv som stresset i hverdagen i høj eller meget høj grad, er det hele 42 pct. af DM’s medlemmer med en cheftitel, der kommer med samme vurdering.
Tallet overrasker stressekspert Bjarne Toftegård, der har coachet mange ledere med stress.
"At 11 pct. af DM’s almindelige medlemmer er stressede, er nok en smule mindre end det, man ville forvente. Men at 42 pct. af lederne i høj grad føler sig stressede, er en uhyggelig stor andel", siger han.
Til sammenligning svarede 39 pct. af Djøf’s medlemmer ja på samme spørgsmål i en undersøgelse fra 2012. Med blandt de 39 pct. var også Djøf’ere, der havde svaret “i nogen grad”. Opgør man DM-medlemmer på samme måde, svarer det til, at 78 pct. føler sig stressede i hverdagen.
Birgith Sloth, formand for DM’s ledersektion, finder tallene alvorlige. Hun er dog ikke helt så overrasket som Bjarne Toftegård. Hun mener, at forskellen hænger sammen med, at Djøf’ere og DM’ere ofte repræsenterer to forskellige ledertyper.
"Vores medlemmer har en faglig baggrund. Og når der kommer nedskæringer, så skal vi fortælle vores medarbejdere, at de desværre ikke skal bruge så meget tid på den arbejdsopgave, de brænder for. De fleste af os har den faglige tilgang med, og det gør, at vi ikke kun tænker i bundlinjer. Derfor tror jeg også, det er mere belastende at gå ind og begrænse medarbejdernes udfoldelser".
Produktivitet og ledelseskultur
Birgith Sloth og Bjarne Toftegård peger på den generelle tendens til nedskæringer som årsag til, at stress er så udbredt.
"Krav til øget produktivitet fylder mere og mere i både private og offentlige virksomheder. Budgetter bliver strammere, de administrative udgifter barberes, og vi skal være mere effektive. Det rammer selvfølgelig også ledelsen", siger Bjarne Toftegård.
Og skaber et dobbelt pres, mener Birgith Sloth.
"Det er jo ikke kun de begrænsninger, der kommer ovenfra, der udfordrer. For nedadtil vil man jo gerne bakke op om medarbejderne og passe på dem. Så sidder man i saksen".
Bjarne Toftegår peger også på, at ledelseskulturen gennem mange år har været under forandring.
"Måske særligt i Danmark har vi lagt mere og mere ansvar og mere og mere frihed over på den enkelte leder. Ligesom medarbejderne bliver lederne også mere selvledende, og ens chef trækker sig måske lidt. Det gør, at ansvaret bliver større, og hvis man har råderummet til at kunne det hele, er det fint. Det har man bare ikke", siger han.
For mange ledere er det en særlig udfordring at håndtere stress. Det skyldes den traditionelle opfattelse af, hvad man skal kunne klare som leder.
"Det er ikke så legalt at blotte sig, hvis man får stresssymptomer, for som leder er det normen, at man skal klare mosten. Det ligger stadig dybt, tror jeg. Og det er helt sikkert noget, der skal have mere fokus", siger Birgith Sloth.
Tallet overrasker stressekspert Bjarne Toftegård, der har coachet mange ledere med stress.
"At 11 pct. af DM’s almindelige medlemmer er stressede, er nok en smule mindre end det, man ville forvente. Men at 42 pct. af lederne i høj grad føler sig stressede, er en uhyggelig stor andel", siger han.
Til sammenligning svarede 39 pct. af Djøf’s medlemmer ja på samme spørgsmål i en undersøgelse fra 2012. Med blandt de 39 pct. var også Djøf’ere, der havde svaret “i nogen grad”. Opgør man DM-medlemmer på samme måde, svarer det til, at 78 pct. føler sig stressede i hverdagen.
Birgith Sloth, formand for DM’s ledersektion, finder tallene alvorlige. Hun er dog ikke helt så overrasket som Bjarne Toftegård. Hun mener, at forskellen hænger sammen med, at Djøf’ere og DM’ere ofte repræsenterer to forskellige ledertyper.
"Vores medlemmer har en faglig baggrund. Og når der kommer nedskæringer, så skal vi fortælle vores medarbejdere, at de desværre ikke skal bruge så meget tid på den arbejdsopgave, de brænder for. De fleste af os har den faglige tilgang med, og det gør, at vi ikke kun tænker i bundlinjer. Derfor tror jeg også, det er mere belastende at gå ind og begrænse medarbejdernes udfoldelser".
Produktivitet og ledelseskultur
Birgith Sloth og Bjarne Toftegård peger på den generelle tendens til nedskæringer som årsag til, at stress er så udbredt.
"Krav til øget produktivitet fylder mere og mere i både private og offentlige virksomheder. Budgetter bliver strammere, de administrative udgifter barberes, og vi skal være mere effektive. Det rammer selvfølgelig også ledelsen", siger Bjarne Toftegård.
Og skaber et dobbelt pres, mener Birgith Sloth.
"Det er jo ikke kun de begrænsninger, der kommer ovenfra, der udfordrer. For nedadtil vil man jo gerne bakke op om medarbejderne og passe på dem. Så sidder man i saksen".
Bjarne Toftegår peger også på, at ledelseskulturen gennem mange år har været under forandring.
"Måske særligt i Danmark har vi lagt mere og mere ansvar og mere og mere frihed over på den enkelte leder. Ligesom medarbejderne bliver lederne også mere selvledende, og ens chef trækker sig måske lidt. Det gør, at ansvaret bliver større, og hvis man har råderummet til at kunne det hele, er det fint. Det har man bare ikke", siger han.
For mange ledere er det en særlig udfordring at håndtere stress. Det skyldes den traditionelle opfattelse af, hvad man skal kunne klare som leder.
"Det er ikke så legalt at blotte sig, hvis man får stresssymptomer, for som leder er det normen, at man skal klare mosten. Det ligger stadig dybt, tror jeg. Og det er helt sikkert noget, der skal have mere fokus", siger Birgith Sloth.
Rammes man af stresssymptomer, er det vigtigt at handle, understreger Bjarne Toftegård. Og mest af alt drejer det sig om at lære at sortere i sine opgaver.
"Man skal kunne prioritere og med god samvittighed. Som leder er man ustandseligt i situationer, hvor man både skal det ene og det andet. Og hvis man har den tilgang, at man “skal” noget, og ikke får det gjort, slider det på en. Så man skal lære at få det vendt om til at “vælge” frem for at “skulle". Så bliver det benhård prioritering, hvor man undgår meget af den dårlige samvittighed".
