Ny censorordning kan forringe retssikkerhed
Kvalitetsudvalget anbefaler en ny og billigere censorordning, der afskaffer den obligatoriske eksterne censur. Censorformænd dumper forslaget og frygter, at det vil føre til studerende, der er i lommen på deres undervisere.
Samtlige formænd for professionshøjskolernes censorkorps kritiserer i fælles front Kvalitetsudvalgets anbefaling om at indføre en ny censorordning på landets videregående uddannelsesinstitutioner.
“De studerendes retssikkerhed vil forringes betragteligt, hvis politikerne lytter til udvalgets anbefaling”, lyder kritikken fra Hans Krab Koed, der er censorformand for læreruddannelsen. Han udtaler sig på vegne af sine kolleger fra professionshøjskolernes øvrige censorkorps. Formand for Kvalitetsudvalget, Jørgen Søndergaard, afviser kritikken.
“De studerendes retssikkerhed er allerede under den nuværende censorordning udhulet”, siger han.
I efteråret fremlagde Kvalitetsudvalget en række anbefalinger til, hvordan de videregående uddannelser kan styrkes. Deres tiende anbefaling går på, at den obligatoriske eksterne censur bør afskaffes og erstattes af en frivillig ordning, hvor institutionerne selv beslutter, hvornår de ønsker at anvende ekstern eksamenscensur. Kvalitetsudvalget forventer, at denne ordning vil være mellem 300 og 400 millioner kroner billigere end den nuværende, som kræver, at der anvendes ekstern censur ved hver tredje eksamen.
“Vi ved selvfølgelig ikke, hvor meget ekstern censur uddannelsesinstitutionerne vil bruge i en rent frivillig ordning, men vi formoder, at det vil være betydeligt mindre, end det er i dag”, siger Jørgen Søndergaard. Selv forestiller han sig, at de eksterne censorer kun skal assistere hvert femte eller sjette år. Til gengæld anbefaler udvalget, at censorkorpset skal varetage en ny opgave, som går ud på at bedømme og kvalitetssikre hele uddannelsesforløb.
Sympatier og kæpheste
Men sådan en ordning kan de studerende ikke være tjent med, mener Hans Krab Koed.
“Har man ikke eksterne censorer, er der meget stor sandsynlighed for, at man ryger i lommen på lærerne”, siger han. Ved ekstern censur – hvor censor er uafhængig af eksaminator og ikke kender personen, der skal eksamineres – har den studerende høj retssikkerhed, fremhæver han.
“Censor er garant for, at et syvtal i Aalborg er det samme som et syvtal i Haderslev. Men censor er også til stede, for at eksaminator ikke lader sine sympatier eller personlige kæpheste gå ud over den studerende”, siger Hans Krab Koed, der har meget svært ved at se, hvordan man skal kunne klage over en mundtlig eksamen med intern censur, hvor censor og eksaminator kender hinanden og måske endda til daglig deler kontor.
Retssikkerhed er allerede udhulet
Jørgen Søndergaard mener derimod ikke, at de studerende vil få dårligere klagemuligheder under Kvalitetsudvalgets anbefaling.
“De vil have nøjagtig samme sikkerhed som nu, hvor to ud af tre eksaminer allerede foregår sådan”, siger han.
Men én ud af tre eksaminer er trods alt med ekstern censur. Du siger selv, at jeres anbefaling vil føre til mindre ekstern censur, og dermed forringer det vel de studerendes retssikkerhed?
“Principielt ja. Reelt nej”, siger Jørgen Søndergaard.
“Deres retssikkerhed er jo allerede udhulet ved, at der ikke er ekstern censur på alle prøverne. Det, man skal spørge censorformændene om, er, hvor ofte det sker, at de rent faktisk medvirker til, at der kommer et andet resultat ud af en eksamen, end hvis ikke de havde været der. Det mener jeg kun sker i et meget begrænset omfang”, siger han.
Den vurdering mener Hans Krab Koed dog ligger langt fra virkeligheden, hvor censor netop spiller karakteren ud før eksaminator og dermed indleder bedømmelsen.
“De studerendes retssikkerhed vil forringes betragteligt, hvis politikerne lytter til udvalgets anbefaling”, lyder kritikken fra Hans Krab Koed, der er censorformand for læreruddannelsen. Han udtaler sig på vegne af sine kolleger fra professionshøjskolernes øvrige censorkorps. Formand for Kvalitetsudvalget, Jørgen Søndergaard, afviser kritikken.
“De studerendes retssikkerhed er allerede under den nuværende censorordning udhulet”, siger han.
I efteråret fremlagde Kvalitetsudvalget en række anbefalinger til, hvordan de videregående uddannelser kan styrkes. Deres tiende anbefaling går på, at den obligatoriske eksterne censur bør afskaffes og erstattes af en frivillig ordning, hvor institutionerne selv beslutter, hvornår de ønsker at anvende ekstern eksamenscensur. Kvalitetsudvalget forventer, at denne ordning vil være mellem 300 og 400 millioner kroner billigere end den nuværende, som kræver, at der anvendes ekstern censur ved hver tredje eksamen.
“Vi ved selvfølgelig ikke, hvor meget ekstern censur uddannelsesinstitutionerne vil bruge i en rent frivillig ordning, men vi formoder, at det vil være betydeligt mindre, end det er i dag”, siger Jørgen Søndergaard. Selv forestiller han sig, at de eksterne censorer kun skal assistere hvert femte eller sjette år. Til gengæld anbefaler udvalget, at censorkorpset skal varetage en ny opgave, som går ud på at bedømme og kvalitetssikre hele uddannelsesforløb.
Sympatier og kæpheste
Men sådan en ordning kan de studerende ikke være tjent med, mener Hans Krab Koed.
“Har man ikke eksterne censorer, er der meget stor sandsynlighed for, at man ryger i lommen på lærerne”, siger han. Ved ekstern censur – hvor censor er uafhængig af eksaminator og ikke kender personen, der skal eksamineres – har den studerende høj retssikkerhed, fremhæver han.
“Censor er garant for, at et syvtal i Aalborg er det samme som et syvtal i Haderslev. Men censor er også til stede, for at eksaminator ikke lader sine sympatier eller personlige kæpheste gå ud over den studerende”, siger Hans Krab Koed, der har meget svært ved at se, hvordan man skal kunne klage over en mundtlig eksamen med intern censur, hvor censor og eksaminator kender hinanden og måske endda til daglig deler kontor.
Retssikkerhed er allerede udhulet
Jørgen Søndergaard mener derimod ikke, at de studerende vil få dårligere klagemuligheder under Kvalitetsudvalgets anbefaling.
“De vil have nøjagtig samme sikkerhed som nu, hvor to ud af tre eksaminer allerede foregår sådan”, siger han.
Men én ud af tre eksaminer er trods alt med ekstern censur. Du siger selv, at jeres anbefaling vil føre til mindre ekstern censur, og dermed forringer det vel de studerendes retssikkerhed?
“Principielt ja. Reelt nej”, siger Jørgen Søndergaard.
“Deres retssikkerhed er jo allerede udhulet ved, at der ikke er ekstern censur på alle prøverne. Det, man skal spørge censorformændene om, er, hvor ofte det sker, at de rent faktisk medvirker til, at der kommer et andet resultat ud af en eksamen, end hvis ikke de havde været der. Det mener jeg kun sker i et meget begrænset omfang”, siger han.
Den vurdering mener Hans Krab Koed dog ligger langt fra virkeligheden, hvor censor netop spiller karakteren ud før eksaminator og dermed indleder bedømmelsen.
