DSB lønfavorise­rer mænd

I DSB er der i gennemsnit 72.000 kroner i forskel på mænd og kvinders årsløn. Det viser en lønstatistik med tal fra DSB’s egen personaleafdeling over 70 højtuddannede ansatte i DSB med magisteruddannelse.

”Lønudviklingen viser, at der er sket en skævvridning, så lønstigningerne til magistre er givet til mænd. De mandelige magistre får i dag meget mere i løn end kvindlige magistre. Sådan var situationen ikke i 2011”, siger Lis Kræmmer, som er fællestillidsrepræsentant i DSB for medlemmer af Dansk Magisterforening (DM).

I 2011 lå kvinder med magisterbaggrund faktisk i gennemsnit lidt højere på lønskalaen i DSB end mandlige magistre. Den udvikling er vendt helt på hovedet i 2013. Her tjener mandlige magistre i gennemsnit 6.000 kroner mere om måneden end deres kvindelige fæller.

DSB-ledelsen er tavs over for tillidsrepræsentanterne.

”Denne udvikling har vi alene beregnet ud fra alle ansattes lønninger i DSB fra 2011 til 2013. Men vi har ikke fået nogen forklaring på noget som helst, for ledelsen vil ikke forhandle med os”, siger Lis Kræmmer. 

Interessante tal
I DSB mener man ikke, at det på baggrund af de fremlagte løntal så entydigt kan konkluderes, at mandlige magistre i DSB får mere i lønposen, end kvindelige magistre.

”Vi har sagt farvel til mere end 1.000 ansatte i den periode, tallene omhandler. Det har gjort noget ved sammensætningen af medarbejdere. Vi kan ikke umiddelbart se, at der er taget højde for sådanne elementer i beregningerne”, siger personaledirektør i DSB Susanne Mørch Koch.

Hun mener, at der mangler at blive taget højde for en række elementer i beregningerne, som DSB-ledelsen bliver nødt til at have undersøgt først, inden den kan udtale sig nærmere om, om udviklingen er så klar, som løntallene fra virksomhedens egen personaleafdeling viser.

”Overordnet set er det interessante tal. Hvis vi kommer frem til, at der er en skævvridning, som kan tilskrives kønnene, så har vi den grad interesse i at kigge nærmere på det”, siger Susanne Mørch Koch og understreger:

”Vi har grundlæggende den holdning, at der ikke skal kønsdiskrimineres på lønnen. Så vi har interesse i at finde ud af, om dette er tilfældet, for det er ikke en sådan arbejdsplads vi ønsker at skabe”, siger Susanne Mørch Koch.  

Arbejdsgivers ansvar
Ifølge forhandlingskonsulent i DM Trine Lund Niegel er lønforskelle mellem mandlige og kvindelige magistre ikke er et særsyn i Staten. Moderniseringsstyrelsens hjemmeside loenoverblik.dk giver således mulighed for at se gennemsnitslønninger for ansatte på statslige arbejdspladser. Via et indeks kan man se, hvor stor en del kvinders gennemsnitsløn udgør af mænds løn. Og i august måned 2013 udgør kvindelige magistres lønindeks 90 i DSB. Det vil sige, at for hver gang en mandlig magister tjente 100 kroner, tjente den kvindelige magister ansat i DSB 90 kr.

“De tal bør få alarmklokkerne til at ringe hos både ledelse, tillidsrepræsentanter og ansatte”, siger Trine Lund Niegel.

Hun understreger, at lønforskellen i DSB ikke behøver at skyldes diskrimination på grund af køn. Men ved så stor en variation i lønnen skal ledelsen hente den store lup frem.

“Ledelsen må se nærmere på, om lønforskellene mellem kvinder og mænd kan forklares ud fra objektive og kønsneutrale kriterier, eller om lønglidningen er et udtryk for ubevidst favorisering af det ene køn”, siger Trine Lund Niegel og henviser til den klare lovgivning på området. 

“Ligelønsloven slår fast, at det er arbejdsgivers ansvar at sikre ligeløn på arbejdspladsen”.