Spring menu over
Dansk Magisterforening

80.000 akademikere får kortlagt deres psykiske arbejdsmiljø

Del artikel:

For første gang kortlægges det psykiske arbejdsmiljø for det akademiske arbejdsmarked.

80.000 akademikere på tværs af brancher og sektorer opfordres i disse dage til at deltage i en ny stor undersøgelse, der skal kortlægge det psykiske arbejdsmiljø for alle akademikere på arbejdsmarkedet. Det er første gang en undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø indbefatter alle akademikere på arbejdsmarkedet.

Det er Akademikerne, der sammen med 25 medlemsorganisationer står bag kortlægningen, der skal give større viden om vilkårene på det akademiske arbejdsmarked – og dermed bedre mulighed for at forbedre dem.

De første resultater af undersøgelsen vil ligge klar i slutningen af 2014 og vil blandt andet indgå som en vigtig del af forberedelserne til overenskomstforhandlingerne på det offentlige område i begyndelsen af 2015.