Spring menu over

Trivselslinjen

Rodion Kutsaiev 57Outk4fifk Unsplash
Foto: Unsplash
Del artikel:

Få professionel rådgivning til at passe godt på dig selv

Et sundt arbejdsliv går hånd i hånd med din trivsel, og i DM går vi lige så meget op i dit helbred som i dit arbejde. Derfor har du mulighed for at få telefonisk rådgivning og vejledning, hvis du fx har smerter, føler dig stresset, eller du gerne vil leve sundere. Trivselslinjen er gratis, og du er helt anonym, når du ringer. 

Ring og få professionel rådgivning

Det er Falck Healthcare, der betjener Trivselslinjen, og det professionelle team består af sygeplejersker, fysioterapeuter og psykologer. I særlige tilfælde kan du også komme til at tale med en socialrådgiver. 

Når du ringer til Trivselslinjen, kan du få rådgivning men ikke behandling. Hvis du har brug for undersøgelse eller behandling skal du undersøge, om du eventuelt er dækket af en sundhedsforsikring. Du bør naturligvis også altid kontakte din læge, hvis du får behov for undersøgelse eller behandling.  

Brug Trivselslinjen til at få rådgivning om:

  • Generel trivsel og livsstilsændringer
  • Forebyggelse af stress
  • Ændring af motions- og kostvaner
  • Hjælp til rygestop
  • Personlige kriser
  • Misbrug
  • Smerter i bevægeapparatet
  • Træningsplan
  • Hjælp til målsætninger, fastholdelse og motivation

Du ringer anonymt

Kommunikationen mellem dig og Trivselslinjen er anonym. Dog vil du blive bedt om at oplyse, hvilken organisation, du er medlem af. 

Du kan ringe op til fire gange 

Trivselslinjen giver dig mulighed for at få telefonisk rådgivning fire gange per problemstilling. Det betyder, at du fx kan ringe op til fire gange om stress og op til fire gange om kostplanlægning.   

Kontakt Trivselslinjen på 70 80 82 18

Har du brug for rådgivning til din trivsel, så ring til Trivselslinjen på 70 80 82 18. Der er åbent mandag-torsdag kl. 8.00-16.30 og fredag kl. 8.00-16-00.