Sådan skal du håndtere diskrimination som studerende

Hver fjerde af DM’s studerende har oplevet diskrimination på studiet eller i studiejobbet. Det viser en ny studielivsundersøgelse, som DM netop har publiceret.  

Kønnet diskrimination er stadig den mest udbredte form for diskrimination, efterfulgt af udseende og alder, og tallene er nogenlunde de samme, som i den forrige studielivsundersøgelse lavet sidste år.  

"Kvinder og forskellige former for minoriteter inden for LGBTQ+-miljøet er generelt i større risiko for at blive diskrimineret pga. deres køn og seksualitet. Kvinder oplever fx. at blive kaldt “luder” pga. deres påklædning eller blive talt ned til som et barn med sætninger som: ‘Det kan du nok ikke finde ud af, lille pige’," fortæller Line Funch Pedersen, konsulent ​​ved DM for studerende og nyuddannede.  

En lige så høj andel af mænd oplever også diskrimination, men den er typisk baseret på politisk overbevisning.  

Diskrimination afspejles i lønnen

Ifølge Line Funch Pedersen afspejler studielivsundersøgelsen en anden analyse lavet af DM i efteråret 2022, der viser, at kvinder i studiejobs i gennemsnit tjener 19 kr. mindre end mænd i studiejobs. 

"Med den lønforskel bliver kvinder altså værdisat lavere end mænd i studiejobs også. Når man sammensætter det med oplevelsen af kønsdiskrimination i studielivsundersøgelsen, så kan det tyde på, at det er fordi personer højere oppe i hierarkiet end dem selv mener, at deres køn står i vejen for, at de kan løse en opgave lige så tilfredsstillende som en mand – også selvom kvinderne har de samme kompetencer til at løfte opgaven," siger hun.  

Med den nye studielivsundersøgelse har DM spurgt mere konkret ind til, hvordan de studerende føler sig diskrimineret.

Håbet er, at det kan give et mere klart billede af, hvordan diskriminationen rent faktisk kommer til udtryk ude på universiteterne og på studiejobbene.  

"Og ikke mindst, hvordan vi som fagforening kan hjælpe med at støtte op om, at de her former for diskrimination ikke finder sted i fremtiden," siger Line Funch Pedersen.  

DSF: "Voldsomme tal bør kalde på langt mere handling" 

Hos Danske Studerendes Fællesråd, DSF, ser man med bekymring på DM’s seneste studielivsundersøgelse.  

"Jeg synes, det er voldsomt, at hver fjerde studerende har oplevet diskrimination. Vi skal have et uddannelsessystem, hvor der er plads til alle og hvor man som studerende ikke risikerer at blive udsat for alle mulige former for diskrimination. Derfor synes jeg også, det er meget problematisk, at tallene for diskrimination blandt studerende ser ud, som de gør," siger Esben Bjørn Salmonsen, Forperson hos Danske Studerendes Fællesråd.  

"Det er positivt, at vi har en debat om diskrimination i studiemiljøet, men jeg oplever desværre også, at der ikke sker særlig meget ift. at løse problemerne. Diskrimination bliver ikke taget alvorligt nok af universitetsledelserne og politikerne. De her tal burde  
kalde på langt mere handling," siger han. 

Esben Bjørn Salmonsen mener, at der målrettet skal sættes ind med flere kampagner, som italesætter diskrimination i studiemiljøet. På den måde får man nogle klarere rammer for, hvad diskrimination er – og ikke mindst, hvordan man skal håndtere det.  

Og netop håndteringen af studerende, der oplever diskrimination på studiet eller i studiejobbet, er ifølge Esben Bjørn Salmonsen mangelfuld.

"MeToo-bølgen har skubbet til udviklingen på det her område, men alt for mange studerende oplever stadig, at deres oplevelser ikke bliver taget alvorligt, når de italesætter det til universitetsledelsen fx. Alt for ofte er det den studerende, som skal løfte bevisbyrden i de her sager, og det er et stort problem," siger Esben Bjørn Salmonsen.

Han henviser bl.a. til en sag om odontologi-studerende på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, der kom frem i starten af året.

I en artikel i Universitetsavisen stillede en række mandlige odontologi-studerende med anden etnisk baggrund sig frem og fortalte, hvordan de følte sig diskrimineret af deres undervisere pga. deres etnicitet.

Når de studerende klagede over en specifik undervisers opførsel, følte de, at der blev dækket over den anklagede part.

"Der er ikke en uafhængig tredjepart, der tager stilling til tingene, så den, der skal vurdere situationen, er underviserens kollega. Og her hører vi ofte, at tvivlen altid skal komme underviseren til gode," fortæller én af de studerende i artiklen.  

Hjælp dine medstuderende

Diskrimination kan komme til udtryk på meget forskellig vis, og hvordan man som studerende skal handle på at blive diskrimineret afhænger af, hvor alvorlig diskriminationen er og hvilke rammer, den foregår i.

Det fortæller Line Funch Pedersen.

"Vi anbefaler, at man siger tydeligt fra, hvis man føler sig diskrimineret. Men vi er også godt klar over, at det kan være svært at gøre som den krænkede part. Hvis man som studerende fx. oplever at blive mødt med nedladende kommentarer fra en underviser i et fyldt klasselokale, så kan det være svært at sige fra i situationen," siger hun.

Derfor er det også vigtigt, at medstuderende tager bladet fra munden og taler højt, hvis de oplever, at deres studiekammerat bliver diskrimineret, siger Line Funch Pedersen.

"Den krænkede part står jo ofte i en sårbar situation, og her kan det altså være en stor hjælp, at ens medstuderende hjælper med at sige fra, når de er vidner til diskrimination," siger hun.

Den holdning deler Esben Bjørn Salmonsen.

"Det kan være svært at sige fra i situationen, når man oplever at blive diskrimineret. Derfor tror jeg også, det er enormt vigtigt, at man bakkes op af sine medstuderende i situationen. Det skal være et fælles ansvar i studiemiljøet til at sige fra over for diskrimination," siger han.

Det vigtigste er i første omgang at få italesat problemet. Og hvis man ikke kan gøre det i situationen, så tal med studiekammeraterne om oplevelsen, anbefaler Line Funch Pedersen.

"Sæt ord på, hvad du er blevet udsat for og få fortalt, hvordan det påvirker dig. For det meste har dine klassekammerater også bemærket, at der har været en ubehagelig situation," siger hun.

Og heldigvis er de unge studerende i dag generelt blevet bedre til netop at italesætte, når de føler sig diskrimineret, mener Line Funch Pedersen.

"Jeg tror ikke, at vi har et mere diskriminerende studiemiljø end tidligere. Jeg tror, at de unge i højere grad har fået en større forståelse for, hvad diskrimination er - og at det er okay at sige fra over for de her oplevelser. Og det er selvfølgelig positivt," siger hun.

Tøv ikke med at række ud for hjælp  

Oplever studerende diskrimination af mere grel karakter, som ikke umiddelbart kan løses i situationen eller ved at snakke med sine studiekammerater om oplevelsen, er det vigtigt, at man henvender sig til de rette instanser. 

"På universiteterne kan man henvende sig til studievejlederne eller hos Studenterrådgivningen, som er åben for studerende fra hele landet. Nogle universiteter har også lavet klare procedurer for, hvem man skal gå til i tilfælde af diskrimination, og så skal man selvfølgelig gå af de kanaler”, siger Line Funch Pedersen.

Oplever man diskrimination på sit studiejob, skal man henvende sig til sin tillidsrepræsentant eller arbejdsmiljørepræsentant. Og hvis studiejobbet ikke har de instanser, skal man kontakte sin fagforening. 

"Hos DM står vi altid til rådighed for at hjælpe de studerende, både dem i akademisk job og i ikke-akademisk job, når de oplever diskrimination på arbejdspladsen. Er sagen af mere grel karakter, tager vi forhandlinger med arbejdsgiveren, fx. ved at komme ud på arbejdspladsen og facilitere en snak mellem den studerende og ledelsen. Vi kan også indbringe sagen for Ligebehandlingsnævnet, hvis det vurderes nødvendigt. Så vi kan hjælpe de studerende rigtig langt hen af vejen, og langt de fleste sager kan vi få lukket på den måde," siger Line Funch Pedersen.  

Esben Bjørn Salmonsen anbefaler også, at man kontakter sin fagforening, hvis man oplever diskrimination i sit studiejob. Og han er overbevist om, at flere studerende vil gribe knoglen end for blot få år siden.

"De unge er bedre til at sige fra i dag og ikke mindst tale højt om problemerne med diskrimination, som DM’s seneste tal jo også afspejler. Men det er også helt tydeligt, at vi stadig har meget arbejde at gøre endnu for at få et mere inkluderende og trygt studie- og arbejdsmiljø," siger han.