Hvad kan du med din uddannelse?

Måske du har indøvet et kort svar til familiesammenkomsterne, som kan lukke munden på de uforstående familiemedlemmer. Men er det en potentiel arbejdsgiver, som spørger, så skal svaret været et helt andet. Her skal du være skarp på dine kompetencer, og den værdi du kan skabe på arbejdspladsen.

Vi kommer alle med hver vores erfaringer og interesser, og det er det, som former din profil og adskiller dig fra dine studiekammerater og dine kolleger. Med tiden udvikler din profil sig, og du vil blive mere bevidst om, hvad du er god til, og hvad der motiverer dig. Det er grundstenene for den fortælling, som du skal give til en kommende arbejdsgiver.

Her får du redskaberne til at komme i gang:

Lav en kompetenceafklaring

I en kompetenceafklaring tager du udgangspunkt i den erhvervserfaring, du har. Husk at frivilligt arbejde også er relevant. Skriv ned, hvad det var du gjorde i de enkelte stillinger, hvilken opgave du var med til at løse, og hvordan du løste den. Vær særligt opmærksom på de opgaver, som du syntes var sjovest eller mest interessante. Det kan give dig en idé om, hvad det er, som motiverer dig i dit arbejdsliv.

Tag derefter udgangspunkt i dit studie: Hvad er det for nogle metoder og redskaber, du tager med dig fra studiet? Arbejdsgiveren er ikke interesseret i, hvad du har skrevet opgave eller speciale om (medmindre du har løst lige præcis den udfordring, som de vil have løst). Arbejdsgiveren er langt mere interesseret i at vide, hvad du kan, som kan løse hans eller hendes udfordringer. Et lille fif er, at studieordningerne skriver, hvilke kompetencer du får med fra din uddannelse. Så der kan være god inspiration at hente.

For mere inspiration se evt. videoen ”Hvad kan jeg med en universitetsuddannelse?” fra Københavns Universitet.

Hvad kan en magister?

Som magister, om du er biolog, filosof, kemiker eller sociolog, er der nogle fælles akademiske kompetencer, som går igen. Vi har samlet de 8 generelle akademikerkompetencer, som vi oftest ser, nedenfor.

Eksempelvis: Databehandling. Alle akademikere laver databehandling, men vi går til det på forskellig vis. Kemikeren registrerer og præciserer den data, som han eller hun indsamler og skal kunne forklare mulige fejlkilder og afvigelser. Filosoffen ser på sammenhængene mellem data, og skal have styr på begreberne, for at kunne formidle det komplekse til det operationelle. Begge løser den samme opgave – databehandling – men forskelligt i forhold til hver deres faglige profil.

Tag udgangspunkt i hver enkel kompetence og skriv dem igennem med afsæt i din uddannelse, din faglighed og dine erfaringer, så du får gjort dem til dine egne. Igen skal du have fokus på, hvordan du gør og hvilken værdi, det skaber hos arbejdsgiveren. Disse eksempler skal du bruge i dit cv, din ansøgning og i dit møde med arbejdsgiveren.

Vægtningen af kompetencerne kan godt være forskellig, alt efter din interesse og faglighed. Måske brænder du for analysen, og derfor har du langt mere erfaring med denne kompetence fremfor for eksempel formidlingen. Hvis du i dette tilfælde brænder for formidlingen, men næsten ingen kompetencer har med dette, så ved du, hvor du skal sætte ind, for at få flere kompetencer. For eksempel via et frivilligt arbejde eller praktik.

Akademikerkompetencer

Projektarbejde

Du kan definere et problemfelt, afgrænse det, beslutte den mest hensigtsmæssige indsamling af data, samt valg af metode for at behandle data. Du er vant til at arbejde med lange tidshorisonter kombineret med klare deadlines. Du har stor erfaring med at arbejde selvstændigt (selv definere opgaven) og gøre det i samarbejde med andre.

Problem- og løsningsorienteret

Du kan overskue, definere og afgrænse en problemstilling. Det gør du i kraft af, at du har en præcis og konsekvent begrebsanvendelse og kan kondensere komplekst materiale og komplekse problemstillinger og skære ind til kernen. Det er forudsætningen for at arbejde med data og analyse.

Databehandling

Du har en systematisk tilgang til at indsamle data og ved, hvordan du skal strukturere data efterfølgende, så du kan arbejde med det. Du har en kildekritisk tilgang og kan vurdere, hvornår der er brug for at udvide datamaterialet eller forståelsesrammen.

Analyse

Du har en kritisk, metodisk tilgang til din analyse. Du har erfaring med at designe en analyse, så den belyser din problemstilling. Du kan vurdere og prioritere dine resultater og opsamle dine konklusioner nuanceret, velargumenteret og løsningsorienteret.

Formidling

Du kan formidle en kort, klar og handlingsanvisende konklusion på dit arbejde. Din store force er at formidle uden for egen faglighed. 1) ”Nedad”, dvs. til andre som skal tilegne sig et øget vidensniveau. 2) ”Opad”, dvs. til et beslutningsgrundlag, som kvalificerer politiske eller ledelsesmæssige valg. 3) ”horisontalt”, dvs. til andre fagligheder end din egen, fx som bindeled mellem bruger og producent, borger og forvaltning eller udvikler og sælger.

Tilgang til opgaven

Du kan overskue komplekse, langvarige og store opgaver uden at kende hele svaret på forhånd. Du kan selvstændigt planlægge og løse en opgave. Du er vant til at omsætte komplekst materiale til korte budskaber eller i enkle modeller.

Det akademiske mindset

Du er skolet til at arbejde løsningsorienteret og eksplorativt. Du kan starte en opgave uden at kende svaret på forhånd. Du kan overskue komplekse og flerfacetterede situationer. Det kan fx være at håndtere flere interessenter (og deres dagsordener) i et fælles projekt eller et projektarbejde med mange leverandører.

Det relationelle

I nogle studiemæssige sammenhænge bliver man trænet i at indgå i flere forskellige arbejdssammenhænge, manuduktions- eller øvelsestimer, studiegrupper, læsegrupper, projektarbejde. Opsøg det og dyrk det! Du kommer til at arbejde sammen med mange forskellige fagligheder og personligheder. Det er godt på forhånd at vide, hvilken rolle du selv indtager i et samarbejde.