Veronika Perkos sommerskoleophold er et vidnesbyrd på, hvordan tværfaglighed kan give rigtig god mening. Hun tog til Frankrig, hvor hun lærte om klimaforandringernes påvirkning af De Franske Alper. Læs Veronikas personlige dagbog fra opholdet, og om hvordan du selv kan ansøge DM's rejsepulje lige nu.
Veronika Perko læser til daglig fransk og geografi på Aalborg Universitet. På sit netop overståede sommerskoleophold anvendte hun netop den faglige kombination til at undersøge effekterne af klimaforandringerne i De Franske Alper – sommerskolen blev afholdt af et universitet baseret i byen Grenoble ikke langt fra grænsen til Italien. Undervejs i sit ophold dokumenterede Veronika forløbet i en personlig rejsedagbog. Vi vil nu give ordet videre til Veronika om sit franske eventyr.
Rejsedagbog fra Université Grenoble Alpes summerschool, Mountains on the Move
Af Veronika Perko, studerende på 9. semester i geografi og fransk
De sidste to uger af juni afholdt Université Grenoble Alpes en summerschool under navnet, Mountains on the Move. Med støtte fra DM Studerendes Rejsepulje tog jeg afsted for at lære mere om geografiske problemstillinger i bjergområder fra undervisere, der er eksperter i deres felt, og for at blive inspireret til kommende semesterprojekter og kandidatspeciale.
Mandag d. 17. juni og tirsdag d. 18. juni
De første to dage gik med forelæsninger på universitetet. Grenoble Universitet er skønt beliggende mellem tre bjergmassiver: Vercors mod vest, Chartreuse mod nord og Belledonne mod øst. Senere i programmet ville vi komme til at besøge disse, men de første par dage måtte vi nøjes med at betragte dem på afstand.
Forelæsningerne de første to dage spændte bredt i fagområde. Mandag lærte vi, hvordan arkitekturen i Alperne har udviklet sig i takt med skiresorters tilblivelse, og hvilke udfordringer Grenoble står overfor byplanlægningsmæssigt. Tirsdag gik med forelæsninger om arkæologiske udgravninger i Andesbjergene, håndtering af vulkanudbrud og en introduktion til alpine gletschere. Forelæsningernes fagområder favnede lige så bredt som deltagernes baggrunde. Vi var en lille gruppe på kun otte deltagere, hvilket gjorde undervisningen meget nem at deltage aktivt i, og det var spændende at høre de andre deltageres spørgsmål og overvejelser.
I gruppen havde vi blandt andet en mikrobiologistuderende fra Kina, en oceanografistuderende fra Indien, en maskiningeniørstuderende fra Spanien og en engelskstuderende fra USA. Universitetet gjorde en stor indsats for, at vi blev rystet godt sammen ved at have en lokal lingvistikstuderende følge os den første uge, vise os rundt i byen og tage os med ud at se seværdigheder. Dette gav mig samtidig en fantastisk mulighed for at tale fransk og få rettet mine fejl.
Onsdag d. 19. juni og torsdag d. 20. juni
Den første uges felttur gik til Vercorsmassivet. Det er et bjergområde der er kendetegnet ved at være forholdsvis lavt beliggende – det højeste bjerg måler kun lige over 2000 meters højde. Det er et område, der i høj grad er afhængigt af skiturisme, men der, som følge af klimaforandringerne, må begynde at tænke i nye baner, for fortsat at kunne udvikle økonomien og lokalsamfundene. På feltturen kom vi til at snakke med blandt andet chefen for turismeudvikling i kommunen, den drivende direktør af et skiresort, lokale iværksættere, der har startet et virksomhedskollektiv op midt ude i ingenting, samt en NGO der arbejder på at lære lokalbefolkningen mere om, hvordan de kan mindske deres CO²-aftryk.
Fredag d. 21. juni, mandag d. 24. juni og tirsdag d. 25. juni
I løbet af de tre dage var der naturgeografi på programmet. I weekenden udnyttede jeg at have mødt nogle lokale franskmænd, som jeg tog ud at klatre med, mens nogle af de andre deltagere tog imod tilbuddet om at tage ud at vandre og besøge et par af vores undervisere privat i Charteusemassivet. Vi var derfor alle friske i hovederne og klar til at tage imod ny læring, da det officielle program blev genoptaget mandag.
Med undtagelse af en enkelt forelæsning, der handlede om jordskred i områder, hvor der gemmes atomaffald, handlede alle forelæsningerne om klimaforandringernes indflydelse på bjerge, gletschere, sne og is. Vi blev introduceret til Ice Core Memory Project, sedimenthukommelse, klimamodellering i bjergene, laviner, sort kul og permafrost. Det faglige niveau var højt, men samtidigt også gjort så forståeligt, at selv en engelskstuderende kunne følge med.
Onsdag d. 26. juni og torsdag d. 27. juni
Anden uges felttur gik først til Belledonnemassivet og sidenhen dybere ind i Alperne. Feltturens fokus var geologi, et område jeg normalt ikke er særlig stærk i. Men turen foregik under kyndig vejledning og ekspertise fra en af de førende forskere på området, som forklarede os, hvordan de tektoniske pladers bevægelser for millioner af år siden har været med til at danne de bjergformationer, klipper og sten, vi ser i Alperne i dag. Vi tilbragte natten i et vandrehjem og nåede på andendagen programmets højdepunkt (bogstaveligt talt): Chenailletbjerget, med sine 2650 meters højde.
Fredag d. 27. juni
På den sidste dag af summerschool var vi alle godt trætte – ikke desto mindre ventede der os endnu to forelæsninger, inden vi kunne sige farvel og tak. Dagen blev blødt op med en fælles buffet til frokost, hvor alle de undervisere og forelæsere, vi havde haft i løbet af de to uger, var inviteret til at spise med. Her kunne man nørdesnakke med dem og suge til sig af af deres viden en sidste gang. Programmet endte officielt efter en sidste bonusforelæsning, der handlede om bjerge i solsystemet. På den måde blev de to ugers summerschool i Grenoble det bredest favnende undervisningsforløb jeg har haft, både hvad angår tid, sted og rum og tværfaglig ekspertise.
