Kan man tage idræt seriøst? Altså så seriøst, at man vil bruge 3-5 år af sit liv på at studere det? De har flotte kroppe, men hvad kan de ellers?
Hvis du spørger Niels Ørtenblad, som er professor i idræt på Syddansk Universitet, så kan de en hel masse. Men det er ikke altid, at folk er klar over det. Niels er i hvert fald vant til at høre fordomme om idrætsstuderende:
“Man tror jo typisk, at idrætsstuderende mest løber rundt og spiller bold. Det er også en del af uddannelsen at kunne lave noget praktisk-pædagogisk, men studiet er baseret på en lang række akademiske kompetencer indenfor de humanistiske, samfundsvidenskabelige og naturvidenskabelige områder.”
Det er rigtigt nok, at der er en masse fysisk aktivitet på idrætsstudiet, lyder det fra Niels. Men det er der en årsag til. For det giver en grundlæggende indsigt i og forståelse for forskningsbaseret viden om idræt, sundhed og bevægelse som flerfagligt felt. På den måde får de studerende en god grundviden på rigtig mange områder, som de lærer at formidle videre.
Mere relevant
Teknologien udvikler sig konstant, og vi bruger mere og mere tid foran skærmen. I sådan en tid, giver en uddannelse i idræt og sundhed meget mere mening:
”Mit fagområde er blevet mere relevant i dag. Vi ved, at befolkningen faktisk laver mindre fysisk aktivitet. Specielt den yngre del af befolkningen.”
Som Niels siger, viser flere analyser, at børn bevæger sig for lidt. Og de voksne er heller ikke meget bedre. Her bliver fysisk aktivitet pludselig løsningen på et problem, og de idrætsstuderende får i løbet af uddannelsen kompetencer til at hjælpe til at ændre den udvikling og løse det problem.
Forvirring fremmer forståelsen
Som idrætsstuderende kommer du ikke kun på hårdt arbejde fysisk. Det er også hårdt arbejde mentalt. Og ifølge Niels Ørtenblad vil studiet være udfordrende:
“Jeg plejer at sige til de studerende, at når man starter på nye emner, skal man være villig til at blive forvirret, møde udfordringer og navigere i noget komplekst stof. Det kan til tider være frustrerende. Men når det løser sig, oplever man glæden.”
Niels er af den overbevisning, at hvis man kan bevare sin nysgerrighed og modet til at miste overblikket, så lander det hele på et tidspunkt. Og så har man pludselig udvidet sin horisont. Desuden har studiet ry for, at de studerende har et fantastisk sammenhold - og hvad giver egentlig et bedre udgangspunkt for læring end det?
