Ulighed handler ikke kun om ulig fordeling af ressourcer i verdensbefolkningen. Respekt i mødet mellem mennesker opstår ikke af sig selv. Meget af det ligger i detaljen i kommunikationen mellem mennesker.
Sådan lyder det fra Gitte Rasmussen, der er professor i social interaktion og centerleder for Social Praksis og Kognition på Syddansk Universitet. Hun beskæftiger sig med, hvordan vi mennesker koordinerer vores handlinger, og hvordan vi igennem de handlinger opnår en fælles forståelse af hvad vi laver, og hvem vi er. Hun uddyber:
“Vores handlinger kan nogle gange udføres med sprog. Men nogle gange er det kropslige bevægelser. Vi kombinerer både tale, krop og objekter, når vi kommunikerer. Det bliver en handling, som også handler om, hvad andre gør.”
“Vores handlinger kan nogle gange udføres med sprog, altså igennem det vi siger. Men de fleste gange kombinerer vi både tale, krop og objekter, når vi handler for at fortælle andre noget. Det bliver en handling, som også forholder sig til, hvad de andre gør for at fortælle os noget.”
Emnet fangede for alvor Gittes interesse, da hun undersøgte kommunikationen mellem internationale forretningsmænd. De talte på tysk, hvilket var et fremmedsprog for dem alle. Og de var ikke specielt gode til tysk. Alligevel kom de til en forståelse og gensidighed, som i teorien slet ikke burde være mulig, hvis man kun tog udgangspunkt i det, de sagde.
Hvordan opstår lighed?
Studiet med forretningsmændene førte Gitte videre til at se på, hvordan mennesker kommunikerer med hinanden hvis den ene har flere ressourcer til rådighed end den anden. Det kan både være sproglige ressourcer, sociale ressourcer eller kognitive og fysiske ressourcer. For hvordan handler og kommunikerer vi på en måde i mødet med folk, der fx har demens, så vi opnår gensidig respekt? Hvordan kan vi mødes på lige fod?
“Det er interessant med mormor med demens. På den ene side skal der tages hensyn, fordi mormor ikke længere kan det, andre kan. Men dermed behandler man mormor anderledes, og viser hende, at man mener, at hun er anderledes, og man vil jo på den anden side gerne vise hende, at hun er en af os.”
Men hvorfor er det vigtigt? For Gitte handler det om ligestilling. Om lighed og ulighed. Hendes forskning hjælper os til at forstå, hvordan det kan opstå i mødet mellem mennesker. Og hvordan vi selv kan være opmærksomme på det, når vi handler og kommunikerer.
Opsøg det praktiske - find detaljen
For Gitte giver hendes arbejde allermest mening, når hun arbejder med folk, der er udsatte. Og hun råder også nye studerende til at opsøge noget arbejde, hvor de selv kan få syn for sagen. Det kan være arbejde med nye borgere, asylansøgere, ensomme ældre, eller mennesker med funktionsnedsættelser som fx høretab eller afasi. For det er der, de får en mulighed for at opfange detaljen, der i sidste ende kan gøre en forskel:
“Hvis du vil løse verdens problemer, så ligger det lige foran dig i det små. Ulighed handler ikke kun ulig fordeling af ressourcer i verdensbefolkningen. Ulighed opstår også i det konkrete møde med andre mennesker. Det opstår igennem den måde vi behandler hinanden på. Det handler ikke kun om hvad vi siger til hinanden, om sprog eller grammatik, det kan fx handle om detaljer som et løftet øjenbryn mens man svarer, om at man holder en pause, inden man svarer eller om man overhovedet svarer.
For at skabe lighed, kan man starte med at forsøge at forstå, hvordan uligheden opstår. Det er ifølge Gitte en glimrende start på at ændre verden. Det starter i det små.
