Bestyrelsen i DM Studerende er med til at sætte retning for, hvordan vi forbedrer studerendes forhold på studiet og arbejdsmarkedet. Valget til bestyrelsen løber fra tirsdag d. 25. november til og med tirsdag d. 9. december.
Sådan stemmer du til valget
Er du medlem af DM Studerende kan du stemme til valget om bestyrelsen i DM Studerende.
Alle medlemmer har modtaget en mail fra "DM Studerende Valg" d. 25. november.
Mailen indeholder et link til afstemningssiden.
Her kan du møde de opstillede kandidater, læse om deres mærkesager og afgive din stemme til den kandidat, du mener skal repræsentere DM Studerende i bestyrelsen.
Godt valg!
Hvorfor afholdes der valg i DM Studerende?
DM er en demokratisk fagforening hvor medlemmer bidrager til at forme DM's retning.
Ved at afgive din stemme til valget i DM Studerende, får du indflydelse på hvad DM Studerende skal kæmpe for i 2026.
Så ønsker du måske et grønnere studiemiljø, at få det sjette SU-år tilbage eller forbedre arbejdsvilkårene i dit studiejob, kan du gennem valget være med til at ændre din studietid til det bedre.
Mere om valg i DM Studerende
Kontakt
Har du spørgsmål til DM Studerendes valg eller opstilling er du velkommen til at kontakte os på valg@dm.dk