Spring menu over

Cosmos: Lucia Odoom om kærlighed, kamp og ulighed

Del artikel:

Mød Lucia Odoom og hør om Cosmos – en stærk historie om drømme, kærlighed og at finde sin vej i storbyen

Hvordan finder man mening i en verden præget af ulighed og afsavn? Det er et af de spørgsmål, der ligger til grund for Lucia Odooms anmelderroste debutroman, Cosmos.

Romanen følger den unge ghanesiske bådflygtning Cosmos, der nu lever som flaskesamler i København og kæmper for at hjælpe sin familie i Ghana – og finde sin egen vej. Gennem WhatsApp beskeder til sine nære, tegnes et portræt af en mand, der søger håb, fællesskab og kærlighed, mens han navigerer i komplekse identitetslag og globale magtstrukturer.

På aftenen vil Lucia Odoom dele indsigter fra sin kreative proces og diskutere romanens tematikker, herunder global ulighed, migration og hvad det vil sige at føle sig fremmed.

Lucia Odoom er kulturjournalist, forfatter og kendt stemme i den danske medie- og litteraturscene. Som skribent for Politiken og vært på podcasten Poptillægget har hun gjort sig bemærket for sin skarpe pen og engagement i kampen mod racisme. Hendes baggrund, hvor hendes morfar emigrerede fra Ghana til Danmark i 1960’erne, spiller en central rolle i hendes arbejde og i Cosmos.

Afbud

Bliver du forhindret i at deltage, vil vi gerne have dit afbud så hurtigt som muligt, og senest dagen før arrangementet. Dette er af hensyn til planlægning og så en anden kan få glæde af din plads.

Du kan melde afbud på Mit DM

Praktiske oplysninger

Tidspunkt 8. april 2025 17:00 - 18:30
Sted H15 Scene Halmtorvet 15 1700 København
Tilmeldingsfrist 8. april 2025 - kl. 16:00
Medlemspris Gratis
Pris for andre Kun for medlemmer