Venteliste

Power BI – introduktionskursus

Del artikel:

Bliv introduceret til Power BI og få et indblik i, hvordan man danner dynamiske rapporter.

Power BI er et fantastisk program til at analysere data og lave professionelle visualiseringer. På dette korte onlinekursus får du en overordnet gennemgang af strukturen i Power BI. Du ser blandt andet, hvordan man indlæser data fra Excel filer, og hvordan data kan tilpasses, så det kan anvendes til analyse og visualisering.

Du får også en introduktion til, hvordan man med DAX kan oprette beregninger og kolonner, svarende til Funktionsbiblioteket i Excel. Afslutningsvis vil vi se på et par af de grundlæggende visualiseringer, og hvordan de kan tilpasses.

Formålet med kurset er at give en overordnet introduktion til de centrale funktioner i Power BI, så du efterfølgende har indblik i strukturen og de steps, der er i forhold til at danne en rapport.

I hovedpunkter får du på kurset gennemgået dette

  • Introduktion og strukturen i Power BI
  • Indlæsning af Excel
  • Transformering af data
  • Relationer mellem tabeller
  • Tilføj målinger og kolonner
  • Visualisering af data.

På kurset vil der være mange praktiske øvelser, så du skal deltage aktivt. Du har selvfølgelig løbende mulighed for at stille spørgsmål.

For at deltage i kurset skal du have den aktuelle desktop-version af Power BI installeret på din computer - det er ikke nok med onlineversionen. Office 365 har inkorporeret Power BI som en del af deres løsning.

Hvem kan du møde?

Underviser er Ole Grønhøj fra Kursusfabrikken. Ole har over 20 års erfaring med undervisning og konsulentopgaver inden for Microsoft Office. Han har i sin undervisning fokus på, hvordan man kan effektivisere og optimere brugen af de mange populære programmer i Microsoft Office.

Afbud

Du bedes melde afbud på MitDM senest to dage før arrangementets afholdelse. Ved manglende afbud faktureres et udeblivelsesgebyr på kr. 200 per dag.

Hvad er DM Digi?

DM Digi er et fagligt fællesskab for dig, der arbejder med eller interesserer dig for den digitale udvikling og for ny teknologi. Et stærkt medlemstilbud med netværk, arrangementer og faglige artikler.
Besøg DM Digi

Interesserer du dig for data, AI og den digitale omstilling?

Så markér feltet "DM Digi" på Mit DM, så får du alt det, DM laver på området: artikler, arrangementer, netværkstilbud m.m.

Praktiske oplysninger

Tidspunkt 4. september 2024 13:00 - 17:00
Sted Online
Tilmeldingsfrist 1. september 2024 - kl. 23:30
Afmeldingsfrist 2. september 2024 - kl. 11:00
Medlemspris Gratis
Pris for andre Kun for medlemmer