Bent Flyvbjerg om at lykkes med kæmpeprojekter - Aflyst

Del artikel:

Hvorfor ender 99,5% af alle megaprojekter galt? Det har Bent Flyvbjerg, verdens førende ekspert i megaprojekter og forfatter til den internationale bestseller “How Big Things Get Done”, svaret på.

Midt i en verdensomspændende klimakrise er vi afhængige af, at de store omstillinger lykkes. Men forskning viser, at 99,5% af alle megaprojekter i dag går galt ved enten ikke at leve op til deres formål eller ved dårlig planlægning. Bent Flyvbjerg, verdens førende ekspert i megaprojekter ved, hvordan tendensen bliver vendt. Mød ham i Diamanten og få svaret på, hvordan et megaprojekt bliver en succes.  

Intet er mere inspirerende end en kæmpestor vision, der bliver til virkelighed. Empire State Building gik fra en skitse på en lap papir til et af verdens mest berømte vartegn på bare enogtyve måneder. Apples iPod gik fra en idé til at blive en af verdens mest velkendte gadgets på bare elleve måneder.

Lige nu har verden brug for visionære ideer og projekter, som kan komme med løsninger på klimakrisens konsekvenser og udbedre skaderne. Men desværre ender ca. 99,5 % af verdens megaprojekter med overskredne budgetter, brudte tidsplan og uopnåede succeskriterier med både menneskelige, klimamæssige og økonomiske katastrofer til følge. Og utroligt nok fejler alle projekterne af samme årsag.

Sådan får du store ting gjort

Siden 1990’erne har Bent Flyvbjerg forsket i, hvorfor så mange internationale megaprojekter fejler, og hvorfor så få lykkes. I sin internationale bestseller How big things get done (2023) samler han resultaterne sammen med sin medforfatter Dan Gardner og viser, at de samme fejl ligger til grund for projekternes fiasko. Uanset om der er tale om nationale prestigeprojekter som Storebæltstunnellen eller private projekter som husrenoveringer og ferieplanlægning, går de samme fejlmønstre igen: Planlægningen og den gode forberedelse mangler.

På scenen i Dronningesalen vil Flyvbjerg pege på, hvad løsningen på det utrolige paradoks, at alle åbenbart begår de præcis samme fejl, kunne være. For midt i et internationalt paradigmeskift er vi mere end nogensinde afhængige af at innovative løsninger lykkes. Teknologien er der, visionerne er der, men lederskabet til at drive projekterne igennem mangler.

Hvem kan du møde?

Bent Flyvbjerg er en internationalt kendt dansk samfundsforsker og en af verdens førende eksperter, når det kommer til at undersøge og skabe teorier for internationale megaprojektet. Han er uddannet cand.scient i geografi og økonomi. Flyvbjerg er professor fra både Aalborg og det hollandske Delft University of Technology. Sidenhen har Flyvbjerg været ansat på Oxford University og ITU.

Praktiske oplysninger

Tidspunkt 6. juni 2024 19:30 - 21:00
Sted Den Sorte Diamant øren Kierkegaards Plads 1 1219 KØBENHAVN K
Tilmeldingsfrist 5. juni 2024 - kl. 08:00
Medlemspris Gratis
Pris for andre Gratis
}