Dine data er gemt i (røg) skyen

Af Sabrine Mønsted
Del artikel:

Umiddelbart tænker man, at digitalisering er godt for miljøet – data i skyen er bedre end papir i ringbind. It-teknologi kan bestemt gavne miljøet, men vores stigende dataforbrug udleder lige så meget CO2 som verdens samlede flytrafik.

20 mails om dagen i et år svarer i CO2 udledning til at køre en tur til
Bruxelles fra København. Faktisk er it-sektorens årlige, globale energiforbrug større end hele Rusland eller Japans samlede energiforbrug allerede tilbage i 2012, kun overgået af energiforbruget i Kina og USA, ifølge Greenpeaces rapport Clicking Clean fra 2017.
Men bemærkelsesværdigt nok er klimabelastningen ved at scrolle på Facebook, tjekke Instagram, se YouTube, søge på nettet, streame Netflix, sende mails, modtage nyhedsbreve, opdatere apps eller lave back up af billeder, en nærmest ikke-eksisterende debat, hverken politisk eller hos forbrugerne.- Vi er simpelthen ikke bevidste om det, siger Lea Schick, research & innovation specialist på Alexandra Instituttet, en almennyttig it-virksomhed, der med statsfinansierede midler hjælper erhvervsliv, kommuner og stat med intelligent og bæredygtig it-udvikling.

- Og ét er, når vi går på nettet med et bestemt formål, noget andet er, at alt på nettet hele tiden kommunikerer med hinanden. Så
når vi griber telefonen eller tænder computeren, så venter vi ikke på indhold. De nyeste opslag på Facebook, Instagram eller Twitter
venter på os, fordi der konstant sker en synkronisering, opdatering og back up. Men rigtig meget af den data min computer og telefon
automatisk henter, ser jeg aldrig, så der er brugt datakraft til ingen verdens nytte, siger Lea Schick.

 

Hvide skyer har intet med datainfrastruktur at gøre. Det er hardcore udledning af CO2.

Søger man efter artikler om forurening og dataforbrug, dukker der ikke meget op. En artikel fra Jyllands Posten i november 2018 om
datacentre som klimaskurke er stort set den eneste af. Her står, at én søgning på Google bruger samme mængde energi som en tændt 60 watts elpære i 17 sekunder, hvilket udleder 0,2 gram CO2. Hvert sekund laves der globalt 40.000 søgninger, altså 8 tons
CO2 i sekundet. Hvorfor har vi som samfund ikke blik for det enorme energiforbrug, digitaliseringen fører med sig? Mens CO2 belastningen ved kødproduktion, flyrejser og tekstilindustrien er øverst på klimadagsordenen.

Sproget betyder noget

For tallene taler deres tydelige sprog. Globalt bruger datacentre tre procent af al elektricitet i verden og udleder to procent af verdens samlede CO2, hvilket svarer til samme mængde CO2 som den globale flytrafik udleder (tal fra den britiske avis The Independent, 2016). Og
i Greenpeaces rapport kaldes datacentre for »den digitale tids fabrikker«. En del af forklaringen er de ord, vi bruger om internettet og it-udviklingen, mener Lea Schick.

- Den måde, vi taler om det på, er afgørende for, hvordan vi opfatter det. Vi siger at: »vores data er i skyen«, og taler om »cloud computing«. Metaforer, der sender tankerne hen på noget godt og rent – blå himmel og bløde, hvide skyer. Vi ser ikke rygende skorstene
for os. Men i realiteten består »dataskyen« af massevis af tykke kabler, der kravler hen over havbunden, eller er gravet ned i jorden og kæmpemæssige datacentre med servere, der bruger enorme mængder
strøm og udleder så meget varme, at der skal bruges endnu
mere energi på at nedkøle dem. Så hvide skyer har intet med
datainfrastruktur at gøre. Det er hardcore industri og udledning
af massive mænger af CO2, siger Lea Schick.

Men metaforer gør det ikke alene. Der er store kommercielle interesser i, at vi vedbliver med at associere vores dataforbrug med noget godt, og at data er en usynlig infrastruktur.

Krav til tech-virksomhederne

- Men problemet er, at når vi ikke er bevidste om det, stiller vi som forbrugere ikke krav til producenterne og politikerne om bæredygtige data. Vi burde kræve, at politikerne stiller krav til tech-giganterne om eksempelvis at bruge vedvarende energi i datacentrene, siger Lea Schick.

- Fordi ansvaret ikke skal være hos os som forbrugere. Det er det alt for stort til, siger hun. Lea Schick er på ingen måde ude på at begrænse vores dataforbrug eller digitaliseringen.

- Det er en samfundsudvikling, der giver stor frihed og glæde, og det er en gave, at vi kan dele information og viden globalt. Men vi kan og skal gøre det smartere globalt og nationalt, siger hun. Og det starter med et politisk ansvar. For eksempel mener hun, at vi kan vi spørge os selv, om vi skal have 5G netværk i Danmark?

- Vi får måske lidt bedre kvalitet, når vi ser HBO og Netflix,
men der vil også ske en eksponentiel vækst af data, fordi de
kører hurtigere gennem kablerne, og det kræver et større
energiforbrug.

Vi bør kræve, at politikerne stiller krav til tech-giganterne om eksempelvis at bruge vedvarende energi i datacentrene.

5G netværk skal også bruges til Internet of Things, der igen
vil betyde langt mere datatransport, fordi ting omkring os skal
sende data til hinanden.

- Og det er på mange måder smart – også for miljøet – at en
el- eller vandmåler selv sender data, fordi man for eksempel i
tide kan opdage læk, eller sensorer i vejen kan sende data om
temperaturer, så man undgår oversaltning, der også skader
miljøet. Vi skal bare tage diskussionen om de valg, vi træffer,
for de har konsekvenser, siger hun.

Nordisk tech-paradis 

Heldigvis er det god branding at være klimabevidst – også som
tech-virksomhed – og der er ovenikøbet ofte en økonomisk
gevinst i at bruge vedvarende energi.
Derfor er Danmark sammen med de andre nordiske lande ideelle tech-værter med kombinationen af kulde (så der skal bruges mindst mulig energi på at køle serverne ned) og grøn (stabil) energi. Facebook, Apple og Google vil ifølge en artikel fra dr.dk den 20. november 2018 opføre seks datacentre i henholdsvis Viborg, Odense, Fredericia og Aabenraa, der sammenlagt vil lægge beslag på mindst 15 procent af Danmarks samlede elforbrug.

På den positive side arbejder flere store tech-virksomheder,
ifølge Greenpeaces rapport Clicking Clean fra 2017, for adgang
til mere vedvarende energi. Og ifølge Lea Schick forskes der i at
lave datapakker mindre, så de kræver mindre energi at dele og
gemme, men teknologiforbedringerne opvejer langt fra vores
stigende forbrug af data, siger hun.

Greenpeace har beregnet, hvor stor en del af tech-virksomhedernes energi, der er bæredygtig. Her fører Apple med 83 procent, Facebook og Google lander på henholdsvis 67 procent og 56 procent. HBO får 22 procent af deres energi fra vedvarende energikilder og Netflix er nede på 17 procent, mens Twitter kun får 10 procent. Og her er et sted, hvor det virkelig kunne batte, at forbrugerne krævede mere »bæredygtige serier«.
For streamingtjenester som Netflix og HBO stod for 63 procent af den globale internettrafik i 2017, og deres mål er at nå 80 procent i 2020. Alene Netflix tæller mere end en tredjedel af al internettrafik i Nordamerika. Greenpeace forsøger at lægge pres på Netflix til at gå i en mere bæredygtig retning med en underskriftsindsamling.

Bæredygtig økoapp

Lea Schick har som den første undervist i faget »bæredygtig fremtid« på IT-Universitetet. Hun mener, at det burde være obligatorisk for fremtidens it-udviklere at lære om miljøeffekterne af den teknologi, de er med til at udvikle. Det er bare ikke et område, der forskes i, siger hun.

- Det bør for eksempel være et krav at tænke bæredygtighed ind i alle digitale designs. Det kan være apps, der er designet til at opdatere om natten, hvor det belaster datacentrene mindst. Apps, der ikke laver back-up af alt eller som Google, der tilbyder en baggrund med mindre lys og så videre, siger Lea Schick. Men det skal kunne betale sig for virksomhederne at være klimaetiske, understreger Lea Schick. Facebook fravalgte for eksempel at sende deres overskudsvarme til et fjernvarmeanlæg, fordi det ikke var rentabelt på grund af skatter og afgifter i Danmark. Lea Schick så gerne et dataetisk råd, der kom med anbefalinger til politikerne om, hvordan udfordringerne med data og klima kan løses. 

Så meget kommer fra grøn energi

Streamingtjenester 

YouTube 56 %
Vimeo 47 %
Vevo 27 %
HBO 22 %
Netflix 17 %
Musik
iTunes 83 %
Spotify 56 %
SoundCloud 17 %

Søgemaskiner

Yahoo 74 %
Google 56 %
Bing 32 %
Nate 2 %
Beskeder
iMessage 83 %
WhatsApp 67 %
Skype 32 %

Sociale Medier
Instagram 67 %
Pinterest 17 %
LinkedIn 10 %
Twitter 10 %
Blogs
Tumblr 72 %
Blogger.com 56 %
WordPress 13 %

Kilde: Greenpeace rapport Green Click, 2017

}