Interesserer du dig for it og den digitale omstilling?

Så markér feltet "DM Digi" på Mit DM, så får du alt det DM laver på området - artikler, arrangementer, netværkstilbud m.m. 

Danmark mister IT-forskere til techgiganter

Professor på Institut for Computer Science på Københavns Universitet, Anders Søgaard, oplever postdocs og ph.d.studerende tage job i udlandet, når deres forskningsprojekt slutter. Foto Cecilia Samsson.

Af Sabrine Mønsted
Del artikel:

Fem ud af seks ph.d.-studerende og postdocs inden for eksempelvis sprogmodeller headhuntes af store tech-virksomheder og udenlandske forskningsinstitutioner. Det efterlader Danmark med mangel på it-forskere.

Specialiserede forskere forsvinder ud af Danmark, fordi der ikke er (interessante) nok stillinger til dem. Tech-virksomheder som Google, Meta, Microsoft og Apple står klar med høj løn, gode vilkår, og udenlandske forskningsinstitutioner tilbyder forskning uden undervisningspligt.

Et kæmpe videnstab og et demokratisk problem, kalder professor i Natural Language Processing på Institut for Computer Science på Københavns Universitet, Anders Søgaard, det.

Lene Oddershede, chef for Novo Nordisk Fondens uddeling til naturvidenskab og tekniske videnskaber, herunder data science, der i 2022 uddelte 1,9 mia. kr. til it- og datascience, forudser et voksende gab mellem udbud og efterspørgsel efter kandidater på it-området både på det danske arbejdsmarked og på universiteterne.

- Det er et kæmpe problem, at Danmark generelt ikke kan fastholde dygtige it-forskere, for arbejdsmarkedet skriger på de kompetencer. Og når universiteterne ikke kan fastholde talenterne, mangler der undervisere til næste generation. Et problem som kun vil vokse sig større, hvis ikke der sker en politisk omprioritering, siger hun.

- For at gøre et fagområde større, må man skære ned på andre fag. Det er altid svært, men det betyder, at udviklingen går hurtigere end universiteterne formår at omlægge uddannelserne, siger Lene Oddershede.

For lidt uvildig rådgivning

Efterspørgslen på forskere inden for sprogmodeller er, ifølge Anders Søgaard, enorm. Der er bud efter dem - fra offentlige og private virksomheder til Nationalbanken og efterretningstjenesten, men på afdelingen for Natural Language Processing på Datalogisk Institut er de kun en lille håndfuld. I alt fire professorer, som både skal forske, undervise samt rådgive og vejlede virksomheder og staten.

- Konsekvensen er, at staten eller virksomheder bruger konsulenthuse, der ikke er tæt på den aktuelle forskning, men i stedet henter deres viden i forskning udgivet længere tilbage. Det er et kæmpe problem, fordi udviklingen går så stærkt på dette område, at viden hurtig forældes, siger Anders Søgaard, og tilføjer, at der på den måde opstår et vidensgab, hvor virksomheder og staten ikke har den nyeste viden, hvilket kan være fatalt, fordi AI er et tveægget sværd, hvor god, uvildig rådgivning er afgørende.

- AI kan være demokratiserende og skabe lige muligheder, men det kan omvendt også nemt gå galt, så vi ender med systemer, der ikke overholder lovgivningen, lækker persondata, er biased og så videre. Lige nu er der et pres for at rulle AI ud i den offentlige sektor, og under pres kan man tage forkerte beslutninger, hvis man ikke har de rette kompetencer at støtte sig til. Derfor er det vigtigt, at vi har dansk forskning, og at forskerne rådgiver staten og erhvervslivet, siger han.

Når universiteterne ikke kan fastholde talenterne, mangler der undervisere til næste generation

Lene Oddershede

Vi skal uddanne langt flere

Løsningerne er i høj grad politiske, mener Anders Søgaard og Lene Oddershede, og de kommer med hver deres bud.

Lene Oddershedes opfordring til politikerne og til ledelsen på universiteterne er at opgradere it-uddannelserne og optage langt flere studerende.

- Sidste år måtte IT-Universitetet afvise over 200 studerende, fordi de ikke må uddanne flere. Det giver jo ingen mening, for vi må konstatere, at vi uddanner for få til at dække behovet i Danmark indenfor IT. Det er et kvalitetsstempel af de danske uddannelser, at de færdiguddannede kandidater bliver headhuntet af de store tech-virksomheder, og det er sundt, at folk tager job rundt om i verden, men vi er nødt til at uddanne nok til også at styrke den danske samfundsudvikling og behovet i dansk industri og forskning, siger hun.

Universiteterne skal desuden gøres mere attraktive som arbejdsplads, så de kan konkurrere med det private erhvervsliv i Danmark og udlandet, mener Lene Oddershede. For eksempel skal lønnen op.

- Lige nu har de danske universiteter svært ved at konkurrere på lønniveau med udenlandske universiteter. Universiteterne kommer nok aldrig til at konkurrere med de store tech-virksomheder på løn, til gengæld kan de oveni tilbyde en høj grad af frihed og et kreativt rum, siger hun.

Arbejdsmiljøet skal også forbedres med små og store ting som frokost og mere gennemsigtige karriereveje og hjælp til at søge bevillinger, så forskerne kan bedrive den forskning, de mener, er nødvendig, og optimere deres søgning af midler hos fonde.

Forskere klar til at komme hjem

Anders Søgaard oplever, at hans forskerkollegaer forsvinder til udlandet, fordi de ikke kan få stillinger i Danmark, hvor de både kan bruge deres viden til at rådgive private og offentlige virksomheder, men også stadig forske og være tilknyttet et universitet.

Hans bud på en løsning, der kunne binde flere forskere til Danmark, er oprettelsen af et uafhængigt dansk forskningscenter for sprogmodeller tilknyttet et universitet med basismidler fra Finansloven, hvor forskerne kan bedrive forskning og rådgive staten og virksomheder, men ikke nødvendigvis behøver at undervise.

- Grundlæggende har de forskere, jeg kender, lyst til at gøre noget godt for samfundet og få udviklingen i en god retning, så de vil hellere arbejde for staten eller EU end for udenlandske private tech-virksomheder. De stillinger er der bare ikke, siger Anders Søgaard, der har en liste i “baglommen” med navne på dygtige forskere, han ved gerne vil hjem til Danmark, hvis stillingerne opstår.

Grundlæggende har de forskere, jeg kender, lyst til at gøre noget godt for samfundet og få udviklingen i en god retning, så de vil hellere arbejde for staten eller EU end for udenlandske private tech-virksomheder.

Anders Søgaard

Undervisningspligt eller ej?

Lene Oddershede er enig med Anders Søgaard i, at der mangler stillinger på universiteterne eller i tilknytning til dem, hvor forskerne kan få en rådgivende rolle, men hun er helt imod, at forskere bliver afkoblet undervisning.

- Alle forskere skal undervise. Forskning og undervisning må ikke adskilles. Man må ikke undervurdere, hvad studerende bidrager med af kreativitet, idealisme og energi. Forskningsmiljøer uden studerende dør, siger Lene Oddershede, der selv har forsket og undervist som professor i fysik på Niels Bohr Instituttet i 20 år.

Hun mener, at der allerede er et center i stil med det, Anders Søgaard efterlyser, nemlig Pionercenteret for Kunstig Intelligens oprettet i 2021, hvor også sprogmodeller er en del af grundforskningen. Centret er finansieret med 40% fra staten og 60% fra fire fonde (Novo Nordisk Fonden, Carlsbergfondet, Lundbeckfonden og Villumfonden). Her er 150 ph.d.-studerende og post.doc’er tilknyttet.

Anders Søgaard er selv tilknyttet det center som forsker, men ser det ikke som en løsning på den braindrain af dygtige it-forskere, Danmark oplever, fordi det ikke bidrager til flere permanente stillinger og større rådgivningskapacitet.

- Tværtimod øger centret arbejdsbyrden for de permanent ansatte, da det øger antallet af ph.d.-studerende og postdocs. Igen bringes talent til Danmark uden en fastholdelsesplan, siger Anders Søgaard, og tilføjer, at han er enig i, at undervisning er vigtigt, men lige nu er undervisningspligt en flaskehals for ansættelse af forskere.

- Vi dækker fint undervisningsbehovet på området for sprogmodeller, men vi dækker ikke staten og erhvervslivets behov for rådgivning, siger Anders Søgaard.

Frihed til vilde idéer  

DM mener, at universiteterne på flere områder kan gøre mere for at fastholde og tiltrække forskerne og derved sikre kvalitetsforskning på højeste niveau i Danmark.

- Det er naturligvis afgørende, at universiteterne er konkurrencedygtige i forhold til ansættelsesvilkår, hvis de skal have fat på de bedste forskere især på de områder, hvor der er kompetencemangel. På flere fagområder kan det være svært for universiteterne at matche lønnen i de store globale private virksomheder. I stedet må de forsøge at tilbyde en ”samlet pakke” med attraktive ansættelsesvilkår. Det handler for eksempel om at tilbyde fastansættelse fremfor projektansættelse, mere tid til forskning samt frihed til at forfølge de vilde og nysgerrige idéer, siger politisk seniorrådgiver Mads Flyvholm.

Novo Nordisk Fonden

Uddelte 7,5 mia. kr. i 2022. Af dem gik 1,9 mia. kr. til it og datascience blandt andet til etableringen af Novo Kvantecenter, der skal styrke Danmarks position som et af de førende lande inden for kvanteteknologi.  

}