Hvor digitalt (u)dannet er du?

- Vi skal kunne tage stilling til, om vi vil have regulering af AI eller ej. Men mange har det sådan, at det må politikerne eller eksperterne tage sig af, siger Klaus Kvorning. Foto Privat

Af Jo Brand
Del artikel:

Vi er et af de mest digitaliserede lande i verden. Alligevel er de fleste af os langt fra så digitalt dannede, som vi måske tror, siger Klaus Kvorning Hansen, formand for den danske del af The Digital Skills and Job Coalition i EU.

Hører man til dem, der gik og troede, at dannelse handlede om at opføre sig ordentligt og kunne begå sig i samfundet, og at digital dannelse derfor er noget med at ”holde den gode tone” i debattråde og kunne installere en app på sin smartphone, så er det kun til dels rigtigt, for det er blot en lille del af den digitale dannelse, ifølge Klaus Kvorning Hansen.  

Han er formand for styregruppen i den danske del af The Digital Skills and Job Coalition, som Europa-Kommissionen står bag, og som har til formål at fremme digitale færdigheder og dermed digital dannelse i Europa.  

- Dannelse er det, der gør, at vi er myndige i vores eget liv og som borgere. Det er ikke noget, man kan skrive på cv’et, men færdigheder der gør, at man kan tage ansvar for sit eget liv. Det vil sige, at man med dannelsen frigør sig fra umyndiggørelse. Man kan godt sige, at der er et Emma Gad-aspekt i den digitale dannelse, for er man en dannet, oplyst borger, der er myndig i sit eget liv, så vil man næppe have behov for at ”skælde og smælde” på internettet. Men digital dannelse handler ikke kun om takt og tone. Og det handler heller ikke kun om at være selvhjulpen i forhold til det digitale, men også om at være i stand til at tage stilling til det digitales betydning i samfundet. F.eks. om man synes, at AI er godt eller skidt, siger Klaus Kvorning Hansen. Han er oprindeligt uddannet mag.art. i filosofi og har tidligere bl.a. været it-chef på Københavns Universitet. I dag er han foruden at være pensionist tilknyttet Forsvaret i en midlertidig stilling, hvor han er ansvarlig for indkøb af it, og involveret i The Digital Skills and Job Coalition, der hører under den uafhængige interesseorganisation Dansk IT.  

Digital dannet handler også om at være i stand til at tage stilling til, om man f.eks. synes AI er godt eller skidt for samfundet.

Få digitalt dannede 

Klaus Kvorning Hansen fortæller, at man i Dansk IT har defineret tre kompetenceområder, der knytter sig til digital dannelse.  

Det første område er brugerkompetencer - om man er i stand til at betjene de digitale tjenester. Det andet er skaberkompetencer. 

- Det handler om, man f.eks. er i stand til at agere på de sociale medier. At du kan optage en video og lægge den på, og at du kan udtrykke dig. Det er også en skaberkompetence at kunne programmere på avanceret niveau, forklarer Klaus Kvorning Hansen.  

Det tredje kompetenceområde er de refleksive kompetencer. Og det er ifølge ham, her det halter mest. 

- Det er dem, der gør, at du bl.a. kan reflektere over, hvad du gør på de digitale platforme, så du f.eks. ikke bliver udsat for cyberkriminalitet. Og det handler om, at du kan forholde dig til det digitale i samfundsmæssige sammenhænge. At du kan reflektere over, hvad der er godt, og hvad der er skidt, siger han og fortæller, at det er et af stederne, hvor de fleste af os står af: Når det gælder om at tage stilling til, hvad vi vil være med til eller ej.  

- Hvis man kigger på de refleksive kompetencer, vil jeg påstå, at det reelt er meget få af os, der er digitalt dannede. 

Klaus Kvorning Hansen mener blandt andet, at det er en del af den digitale dannelse at kunne læse det, man på nettet skriver under på – og reelt også gøre det. Det gælder også, når man køber noget, og i den forbindelse bliver bedt om sætte flueben ved, at man har læst og accepteret de 10 sider skrevet med småt. De sider bør man ifølge ham læse og tænke over, hvis man vil handle som en oplyst og myndig borger.  

- Vi er hver især forpligtet til at vide, hvad der sker med vores data, og hvis du ikke læser betingelserne, så risikerer du at skrive under på, at dine data må bruges til noget, som du ikke vil være med til, og så er du ikke længere i kontrol, siger Klaus Kvorning Hansen og indrømmer, at han ikke altid selv gør det.  

- Hvis det er en virksomhed, der har et godt renommé, gør jeg det ikke. Men hvis jeg f.eks. vil købe noget på et kinesisk website, jeg ikke kender til, og skal afgive personlig information, så vil jeg gøre det, siger han og fortæller som eksempel, at han i dag selv bruger app’en Signal i stedet for Messenger efter at have læst brugervilkårene for dem begge.  

 

Det halter med vores refleksive kompetencer.

Den manglende diskussion 

Et andet sted, hvor han også mener, at det halter med vores refleksive kompetencer i forbindelse med digital dannelse er, når det kommer til at tage stilling på et mere generelt samfundsplan.  

- Man skal kunne tage stilling til, om man f.eks. vil have regulering af AI eller ej. Men mange har det sådan: ”Det ved jeg ikke noget om, det må politikerne eller eksperterne tage sig af.” Men som oplyste myndige borgere skal vi ikke overlade beslutninger, som påvirker os, til f.eks. industrien og politikerne. Som enkeltindivider og borgere skal vi anstrenge os for at forholde os til det digitale, hvis vi skal være myndige i betydningen herre i eget liv. Vi skal drøfte de her ting, selvom vi ikke føler os 100 procent kompetente. Vi hidser os op over ældreudspillet fra regeringen, og det er godt, men hvad med MitID, var der nogen diskussion af det, inden det blev vedtaget? Stort set ikke, siger han og nævner nogle af de ting, vi burde diskutere, overveje og tage stilling til:  

- Er AI noget vi skal regulere eller ikke regulere? Hvordan skal EU’s regulativ om AI se ud i en dansk sammenhæng? Skal vi have lovgivning på området? Skal vi acceptere at ”sælge ud” af vores konkurrenceevne for at have styr på brugen af AI?  

Men hvad nu hvis man som borger er ligeglad? 

- Det er i orden ikke at interessere sig for det. Men hvis grunden til, at man fravælger det, er, at man ikke har fået chancen for at sætte sig ind i det og ikke synes, man har forudsætningerne eller ved nok om det, så er det fordi, at det ikke fylder nok i debatten, siger han. Og en god del af ansvaret for det har politikerne.  

- I Dansk IT har vi den holdning, at der skal komme flere oplysninger fra politisk hold. Det, der foregår på it-området, er samfundsomvæltende, og derfor har politikerne et ansvar for at tage det op.  

- Københavns Universitet har gennemført et projekt, hvor man satte sig ned og vurderede, hvad man bør have af minimumsviden om det digitale som universitetsstuderende. Derudover blev de respektive fag bedt om at gennemgå deres studieordninger, for at man kunne vurdere, hvordan de studerende kom ud med tilstrækkelig viden om det digitale i relation til deres fag. Den slags initiativer skal vi have langt flere af. Der sker heldigvis meget, men som det er nu, er det ikke noget, der er funderet i en politisk vision, siger han og fortsætter:  

- Vi kan gøre det bedre. Det må vi kunne med vores tradition for folkeoplysning, og ligesom man har en vision om, at alle danskere skal lære at læse og regne, eller vi har en indfødsretsprøve, der ikke nødvendigvis er vellykket, men som er et meget forenklet udtryk for, at der er noget, vi skal vide for at kunne være borgere her i landet, bør der også være et minimum for, hvilke digitale kompetencer vi som borgere skal have. Vi er et af verdens førende lande på det digitale område, så vi bør have en digitalt oplyst befolkning, der er involveret i udviklingen. 

De tre former for digitale kompetencer

Digitale brugerkompetencer:  

  • At kende til og forstå digitale værktøjer.  
  • At kunne tilgå og evaluere information. 
  • At kunne håndtere information (f.eks. gemme og beskytte det). 

Digitale skaberkompetencer:  

  • At kunne omdanne information.  
  • At kunne skabe information.  
  • At kunne dele information.  
  • At kunne konstruere (f.eks. at kunne konstruere en algoritme). 

Refleksive digitale kompetencer:  

  • At kunne anvende information trygt.  
  • At kunne bruge det digitale til identitetsskabelse.  
  • At have samfundsforståelse, hvordan den digitale udvikling påvirker samfundet.  
  • At være dannet og myndig og kunne udfolde sig og deltage i alle samfundsmæssige forhold.  

 

Kilde: Dansk IT’s anbefalinger til styrkelse af danskernes digitale kompetencer 

 

 

Om The Digital Skills and Job Coalition

Europa-Kommissionen står bag The Digital Skills and Job Coalition, der har til formål at fremme digitale kompetencer i Europa indenfor fire områder:  

  1. For borgerne, så alle har de nødvendige færdigheder til at begå sig i det digitale samfund. 
  2. For arbejdsstyrken, så der udvikles de nødvendige digitale kompetencer – f.eks. videreuddannelse og omskoling. 
  3. For ansatte inden for informations- og kommunikationsteknologi til udviklingen af digitale færdigheder på højt niveau. 
  4. For uddannelsesinstitutioner, så digitale færdigheder bliver en del af undervisningen – f.eks. via uddannelse af lærere. 

Læs mere på digital-strategy.ec.europa.eu 

 

}