Planteproteiner fra restprodukter kan skabe mere klimavenlige fødevarer til både mennesker og kæledyr

Anne Christine Steenkjær Hastrup er centerchef for Bioressourcer og Bioraffinering ved Teknologisk Institut og er projektleder for det internationale projekt Pro-Enrich, der arbejder med at omdanne restprodukter til klimavenlige planteproteiner

Anne Christine Steenkjær Hastrup er centerchef for Bioressourcer og Bioraffinering ved Teknologisk Institut og er projektleder for det internationale projekt Pro-Enrich, der undersøger, hvordan man kan omdanne restprodukter fra fx rapskager til planteproteiner. © Teknologisk Institut

Andreas Ebbesen Jensen
Del artikel:

Forskere fra Teknologisk Institut forvandler ubrugelige rapspressekager til grønne proteinbomber, som kan mindske klimaaftrykket på fødevarer og dyrefoder. Skal planteproteinerne lande på middagsbordet kræver det dog, at EU godkender de nye produkter som såkaldt ‘novel food’.

Tirsdag den 15. november kl. 09.00 dansk tid nåede menneskeheden en vild milepæl. Her rundede det globale befolkningstal 8 milliarder mennesker.

I 2050 forventer FN, at befolkningstallet stiger til 9,7 milliarder. På det tidspunkt skal vi producere dobbelt så mange fødevarer, som vi gør i dag.

Det lover ikke umiddelbart godt for klima- og biodiversitetskrisen.

Ifølge FN’s fødevare- og landbrugsorganisation (FAO) bidrager fødevarer nemlig med omkring en femtedel af klodens samlede CO2-udledning.

Særligt produktionen af animalsk protein sætter et stort klimaaftryk.

Ifølge organisationen Greenpeace står det danske landbrugs animalske produktion for lidt over 40 procent af det samlede drivhusgasudslip herhjemme.

Skal fødevareproduktionen blive mere klimavenlig, er vi altså nødt til at tænke i grønnere alternativer til de animalske proteiner, som både vi og vores husdyr indtager i stor stil.

På Teknologisk Institut har en række forskere gjort netop det – og endda ved at forvandle landbrugets egne ubrugelige restprodukter og såkaldte sidestrømme til grønne proteinbomber.

Bioraffineringsanlæg-teknologisk institutBioraffineringsanlæg ved Teknologisk Institut
Teknologisk Institut åbnede i 2017 et nyt pilotanlæg til bioraffinering, som kan udvinde værdifulde råstoffer fra biologiske restprodukter. © Teknologisk Institut

Stigende efterspørgsel på novel foods

Anne Christine Steenkjær Hastrup er centerchef for Bioressourcer og Bioraffinering ved Teknologisk Institut og er projektleder for det internationale projekt Pro-Enrich.

I projektet har hun og hendes kollegaer undersøgt, hvordan bioraffinering af restprodukter fra bl.a. raps kan levere planteproteiner til anvendelse som erstatning for klimabelastende animalske proteiner i bl.a. fødevarer og kæledyrsfoder.

"Formålet med vores forsøg var at undersøge, hvordan vi kunne udtrække protein fra rapspressekagen, som normalt ikke har nogen særlig stor værdi," forklarer Anne Christine Steenkjær Hastrup.

Rapskage blev til klimavenlig kæledyrsfoder

I Danmark bliver store mængder rapspressekage ikke udnyttet optimalt, fordi industrien primært bruger olien, og fordi pressekagen indeholder problematiske stoffer som fx glucosinolater.

Den karakteristiske gule raps-plante bruges i dag primært til at lave madolie eller biodiesel med.

Når olien presses ud af frøene, står rapskagen tilbage som restprodukt. Rapskagen indeholder op til 50 pct. protein, som hidtil ikke er blevet udnyttet ordentligt.

Gennem såkaldt bioraffinering har Teknologisk Institut udviklet en metode, der trækker proteiner og andre værdifulde stoffer så som polyfenoler ud af pressekagen.

Anne Christine Steenkjær Hastrup og hendes kollegaer testede dernæst de isolerede proteiner fra rapspressekagen, bl.a. muligheden for at forme en gel, der kan bruges i kæledyrsfoder.

Gelen, der udgør en del af katte- og hunde-dåsemad, er traditionelt baseret på animalske proteiner.

Og kæledyrenes normale foderindtag sætter et stort negativt aftryk på klimaet.

Et studie fra UCLA viser, at kæledyr er ansvarlige for op mod 30 pct. af de drivhusgasser, der bliver udledt på verdensplan inden for kødproduktion. Det svarer til 64 mio. ton CO2-udledninger om året.

"Hovedargumentet for at give kæledyr animalsk protein har hidtil været, at sammensætningen af aminosyrer i kød passer perfekt til kæledyrenes behov. Der ligger dog et stort potentiale i at erstatte de animalske proteinkilder med plantebaserede proteiner på sigt," fortæller Anne Christine Steenkjær Hastrup.

Det er dog ikke kun menneskets firebenede venner, der kan få glæde af de plantebaserede raps-proteiner, fortæller Anne Christine Steenkjær Hastrup.

"Protein-ekstraktet fra rapspressekagen var også enormt effektivt til at erstatte æggehvider. Det lykkedes os bl.a. at lave marengs uden at bruge æggehvider. Så proteinerne fra rapskagerne har også potentiale for at gøre nogle af vores egne fødevarer mere klimavenlige," fortæller hun.

Novel foods har potentialet til at introducere en masse nye fødevareprodukter med forskellige smag, teksturer, lugt og funktionalitet, som fremmer det grønne valg.

Anne Christine Steenkjær Hastrup

Novel foods kan reducere skovrydningen i Sydamerika

Rapsfrøprotein blev godkendt som fødevareingrediens i 2014 i henhold til EU’s novel food regler.

Siden Teknologisk Institut startede projektet med protein-udvindingen af restprodukter, har en finsk fødevarevirksomhed desuden fået godkendt brugen af delvist affedtede rapsfrø som novel foods til brug i forskellige fødevarekategorier.

Og skal man tro Anne Christine Steenkjær Hastrup vil mange flere novel foods baseret på bl.a. nye plante-proteiner se dagens lys de kommende år.

"Potentialet for novel foods er enormt, og jeg tror, at vi vil komme til at se mange flere eksempler på de her nye fødevareingredienser som erstatning for animalske fødevarer – både i form af såkaldte hybrid-produkter, hvor man blander animalske-proteiner med planteproteiner, men også som alternativer til rent animalske fødevarer," siger hun.

Vinder flere nye klimavenlige novel foods frem på markedet, er det særdeles godt nyt for både klimaet og biodiversiteten.

Planteproteiner udvundet fra restprodukter i landbrugs- og fødevareindustrien kan fx erstatte sojaplanten, som er skyld i massiv skovrydning i særligt Sydamerika.

"Novel foods har potentialet til at introducere en masse nye fødevareprodukter med forskellige smag og teksturer og funktionalitet, som fremmer det grønne valg," siger Anne Christine Steenkjær Hastrup.

EU skal godkende de grønne alternativer

Skal novel foods store potentiale indfries, skal de nye, grønne fødevarer dog først godkendes af stemples EU.

EU definerer novel food som en ny fødevare, der ikke har været spist i nævneværdigt omfang i EU før 15. maj 1997. Den dato markerer dagen, hvor den første EU-forordning om novel food trådte i kraft.

Typisk er der tale om fødevarer eller fødevareingredienser så som insekter, nye dele af en planter eller – som tilfældet med Teknologisk Instituts forsøg – fødevarer produceret ved hjælp af nye teknologier og produktionsprocesser.

Godkendelsesproceduren starter med, at virksomheden bag novel food-produktet sender en ansøgning til EU-Kommissionen.

Efter modtagelsen sender EU-Kommissionen ansøgningen til det europæiske fødevaresikkerhedsagentur EFSA, som risikovurderer fødevaren.

EFSA godkender kun novel food-produktet, hvis nedenstående tre betingelser er opfyldt:

1) Fødevaren skal på grundlag af al relevant, tilgængelig, videnskabelig dokumentation ikke udgøre nogen sikkerhedsrisiko for menneskers sundhed.

2) Fødevarens tiltænkte brug må ikke vildlede forbrugeren.

3) Hvis fødevaren er bestemt til at erstatte en anden fødevare, må denne ikke være ernæringsmæssigt ufordelagtig i forhold til den oprindelige fødevare ved normal indtagelse.

På baggrund af risikovurderingen forfatter EU-Kommissionen dernæst et udkast til en godkendelse, som godkendes ved afstemning blandt medlemslandene.

Hvis fødevaren godkendes, optages den til sidst på EU-Kommissionens EU-liste over novel food-godkendelser og kan dernæst blive sendt ud på markedet.

Hund spiser hundemad
Kæledyrenes foder bidrager med en femtedel af den samlede CO2-udledning forårsaget af animalske fødevarer. Planteprotein udvundet fra rapspressekager kan levere et grønt alternativ til hunde- og katteskålene, som skåner klimaet. © Mottlau Michael/Polnature/Ritzau Scanpix

Slut med frikadeller og brun sovs

I januar 2018 trådte en nye forordning, EU 2015/2293, om novel food i kraft. Definitionen af ’novel food’ blev opdateret og udvidet, og godkendelsesproceduren forenklet og centraliseret.

"Hvor man tidligere skulle finde et medlemsland i EU, som ville behandle ansøgning, og samtidig betale et gebyr for at ansøge, lander alle ansøgninger nu hos EU-Kommissionen. Det hele foregår også elektronisk, hvilket har gjort hele ansøgningsprocessen langt mere strømlinet," fortæller Hanne Boskov Hansen.

Hun er chefkonsulent hos Fødevarestyrelsen med ekspertise i bl.a. fødevarekvalitet. Og siden den nye EU-forordning trådte i kraft i 2018 er det ifølge Hanne Boskov Hansen eksploderet med ansøgninger på novel foods.

"Det er mit indtryk, at der bliver behandlet rigtig mange ansøgninger om novel foods i disse år – og at der også bliver godkendt langt flere nye fødevareprodukter, end nogensinde før," siger hun.

Og egentlig er det ikke så overraskende, at disse nye, grønne alternativer vinder mere indpas i supermarkederne, mener hun.

"Forbrugerne er generelt blevet mere åbne over for at spise nye fødevarer, der sætter et grønnere aftryk. Det stigende fokus på den grønne omstilling og den bæredygtige dagsorden har fået flere til at efterspørge nye råvarer til madlavningen," siger Hanne Boskov Hansen.

Forsker frygter flaskehalse

Hos Teknologisk Institut arbejder Anne Christine Steenkjær Hastrup og hendes kollegaer stadig for at finde nye måder at forvandle restprodukter til klimavenlige fødevarer og fødevareingredienser.

Og selvom Anne Christine Steenkjær Hastrup hilser EU’s nye godkendelsesprocedure for novel foods mere end velkommen, så mener hun også, at der stadig er plads til forbedringer.

"Jeg håber, at EU vil strømline godkendelsesprocessen af novel food-produkter yderligere de kommende år. Lige nu drukner EFSA i ansøgninger, og jeg kan godt være bange for, at det skaber en flaskehals-situation," siger hun og uddyber.

"Det tager typisk et par år for en virksomhed at udvikle og få godkendt en novel food. Og det kan være lang tid, særligt for nye opstartsvirksomheder, som har brug for at komme ud på markedet så hurtigt som muligt."

Seneste artikler

Læs alle artikler

Akademikerbladet

Akademikerbladet.dk

Genveje