Dansk Magisterforening

Kan jeg bestemme, hvem der skal have mine penge?

© Foto: AkademikerPension

Alt om pension
Del artikel:

Du kan nu oprette et gratis testamente hos AkademikerPension. Med et testamente kan du sikre, at arven efter dig går til netop de personer, du har valgt i testamentet.

Et testamente vedrører ikke dine pensioner og forsikringer. De udbetales allerede til dine nærmeste pårørende. Vil du ændre det, kan det klares via akademikerpension.dk.

Hvorfor er det vigtigt at have et testamente?

Tager du ikke aktivt stilling, er det arveloven, der gælder. Med et testamente kan du sikre, at det er dig – og ikke arveloven – der bestemmer, hvordan og til hvem din arv bliver fordelt.

Mange af vores medlemmer har en ægtefælle-/samleverpension. Det er godt, hvis man er gift. Men har man en samlever og ingen børn sammen, vil udbetalingen af ægtefælle-/samleverpension ikke blive udbetalt, medmindre man har et testamente. Derfor kan det være særligt relevant at oprette et testamente.
På akademikerpension.dk kan du læse mere om, i hvilke situationer det kan være fordelagtigt at have et testamente. Det tager kun 10 minutter at oprette et testamente og kan klares online.

Vil du vide mere, er du altid velkommen til at kontakte os.

Kenneth Petersen,
Pensionsekspert
kep@akademikerpension.dk
Tlf. 21 49 21 61

 

}