Dansk Magisterforening

Pensionskassens råd til nyuddannede i første job: Begynd opsparing, og hold så hesten

Pengesedler

Selv om det er meget længe til du skal på pension, er det en god ide at overveje, hvornår og hvor meget du skal indbetale til din pension. © Colorbox

Del artikel:

Hvad skal du som nyuddannet i første job vide om pension? Det har Akademikerbladet taget en snak med AkademikerPension om.

Måske er det her dig:

Du blev færdig på universitetet sidste sommer. Siden da har du holdt en velfortjent ferie, og ellers har tiden stået på jobsøgning. Nu står du endelig med en underskrevet kontrakt i hånden, og du starter på dit første job som færdig­uddannet akademiker lige om lidt. Pension har du ikke skænket en tanke, for det er jo alligevel flere årtier ude i fremtiden. Godt nok har du hørt, at det er en god ide at begynde sin pensionsopsparing i god tid, og det får dig til at tænke: Bør jeg måske gå lidt mere op i pensionen?

Ja og nej. Sådan lyder svaret fra AkademikerPension. Men hvad skal det betyde?

"Vi forstyrrer dig først senere"

Første råd fra Vibeke T. Aagaard, der er medlemsdirektør i Akademiker­Pension, er, at du skal tjekke din ansættelseskontrakt, når du som nyuddannet akademiker starter i første job.

"Hvis den virksomhed, du er blevet ansat i, har en pensionsordning, plejer det at fremgå af kontrakten. Står der ikke noget om pension, er det oftest noget, du selv skal stå for", forklarer hun.

På offentlige arbejdspladser er der overenskomster, der indeholder obligatoriske pensionsordninger, hvor både du og din arbejdsgiver betaler ind til pension hver måned.

Men nogle private virksomheder har ikke sådan en aftale, og så må du selv tage fat i en pensionskasse og få oprettet en ordning. Du kan også spørge din arbejdsgiver, om arbejdspladsen vil oprette en firmapensions­ordning, men det er ikke alle, der vil det.

Et godt råd

Ingen pensionsordning? Så skal lønnen op

Hvis din private arbejdsgiver ikke har en pensionsaftale og ikke vil indgå en med dig, lyder rådet, at du skal prøve at forhandle din løn tilsvarende op. Så kan du nemlig selv indgå en personlig pensionsaftale med de ekstra penge:

"Hvis man så er heldig, skal man også bruge den ekstra løn på pension. Der må man hanke lidt op i sig selv, selvom man måske tænker mere på penge til mursten og flyverdragter", forklarer Kenneth Petersen, der er kundechef i AkademikerPension.

Problemet er nemlig, at hvis man ikke indgår en pensionsaftale, så misser man også de forsikringer, som aftalen typisk indeholder, fx forsikring for nedsat erhvervsevne og kritisk sygdom.

Men når du har tjekket, om du har en pensionsaftale gennem dit job, eller selv har sørget for en, kan du læne dig lidt tilbage:

"I starten af din karriere vil vi ikke "forstyrre" dig med pensionsspørgsmål. Vi øger aktiviteten med dig hen over dit liv, når det bliver mere relevant", siger Vibeke T. Aagaard.

Der er dog én undtagelse til tommelfingerreglen om, at du som nyuddannet akademiker i første job ikke skal tænke så meget over din pension. Er du kronisk syg, så tag kontakt, for så kan du have brug for andre forsikringer, som en normal pensionsordning ikke tager højde for.

Forskellige forhold gør pension relevant

På et tidspunkt bør du dog sætte dig ind i din pension og foretage et pensionstjek. Det vil være passende efter nogle år på arbejdsmarkedet, hvor du har vænnet dig til et andet økonomisk niveau end den SU-økonomi, du var vant til, da du lige var færdig på studiet:

"Indbetalingen kan være for høj eller for lav. Her er du nødt til at spørge dig selv, om du kan se dig selv leve for det beløb, som pensionen vil kunne give med det beløb, du indbetaler nu. Hvis du ikke kan det, kan du øge din indbetaling", siger Vibeke T. Aagaard og uddyber, at hvis du og din partner er økonomisk gensidigt afhængige, vil det også være passende at tjekke din pensionsaftale igennem.

"Her vil man ofte se på forsikringer for nedsat erhvervsevne, forklarer hun. Det betyder, at hvis du mister dit job på grund af nedsat erhvervsevne, kan din pension udbetale et beløb på niveau med din løn, så din families økonomi ikke går i stykker. Har I børn, kan I tegne en børnepension".

Et andet forhold, der gør det relevant at tjekke pensionsopsparingen, er, hvis du gerne vil købe bolig. Det kræver nemlig ofte, at du har sparet nogle penge op

"Det er godt at begynde at sætte penge ind på pensionsopsparingen tidligt, men der kan komme konkurrerende behov i ens økonomi", siger Vibeke T. Aagaard og forklarer, at det derfor kan være en ide at sætte eventuelle ekstraindbetalinger til pension ned, når du sparer op til at købe en bolig:

"Pengene, du betaler ind til pensionen, er jo fastfrossede og er måske bedre brugt lige nu og her til en bolig­opsparing. Det er i hvert fald værd at overveje, hvis du står i den situation", siger hun.

Hvad er pension?

En pensionsopsparing er en fastfrosset opsparing, du kun kan få adgang til under specifikke forhold. Du vil få adgang til pengene, når du stopper på arbejdsmarkedet og har optjent retten til pension.

Herudover er der også typisk tilknyttet forsikringer til dækning af nedsat erhvervsevne og udbetalinger til familien ved tidlig død.

Der findes tre typer pension i Danmark:

1. De offentlige pensioner er folkepensionen og ATP Livslang Pension. Alle i Danmark har ret til folkepension, når de når pensionsalderen, som afhænger af dit fødselsår. Alle lønmodtagere betaler til ATP Livslang Pension, og du får den udbetalt hver måned, fra du går på pension, til du dør. De offentlige pensioner sikrer, at alle har en alderspension, når de stopper på arbejdsmarkedet.

2. Arbejdsmarkedspensioner er de pensionsaftaler, du har gennem dit arbejde. Disse er enten i form af pensionsopsparing sammen med dine fagfæller i tværgående pensionskasser eller via firmapensioner tegnet af din virksomhed.

3. De individuelle pensioner er, når du selv indgår en pensionsaftale, fx hvis den virksomhed, du arbejder hos, ikke har en pensionsordning, eller hvis du er selvstændig.

Den månedlige udbetaling af de offentlige pensioner ligger ofte ikke på samme økonomiske niveau, som du er vant til fra dit arbejdsliv. De to andre pensionstyper sikrer, at du kan leve nogenlunde økonomisk uforandret, når du går på pension, eller hvis du får nedsat din erhvervsevne. Arbejdsmarkedspensioner og individuelle pensioner kan du fx oprette gennem AkademikerPension.

Kilde: AkademikerPension og ATP’s pensionforalle.dk

Hvad er AkademikerPension?

AkademikerPension er en medlemsejet pensionskasse med 150.000 medlemmer. En pensionskasse forvalter og investerer de penge, som medlemmerne indbetaler.

Det betyder, at afkastet af de investeringer, som pensionskassen foretager, bliver fordelt ud på medlemmernes pensionsopsparinger.