Læger blåstempler hjernedoping
Et medicinalfirma i USA er ved at teste pillen, der forbedrer hukommelsen. Nye tal viser, at markedspotentialet er enormt.
Piller, der gør os bedre i stand til at løse vanskelige opgaver. Det lyder som ønsketænkning, men er allerede i dag en realitet.
Lægemidlet Modafinil bruges til behandling mod narkolepsi, men har i flere undersøgelser – hvor testpersonerne blandt andet var akutlæger og studerende – vist sig også at forbedre hukommelse, koncentration og evnen til at løse vanskelige opgaver hos raske.
Og selvom beviserne er få, er Modafinil på linje med Ritalin kendt som receptpligtig medicin, der handles blandt studerende på især amerikanske universiteter. En amerikansk undersøgelse har således peget på, at syv pct. af alle studerende havde brugt såkaldte smart drugs – eller kognitivt forbedrende medicin.
Lægemiddelstyrelsen i Danmark har oplyst, at man ikke kender til tilfælde, hvor receptpligtig medicin er blevet brugt til at skærpe hukommelse, koncentration og indlæring hos raske. Men den tilsyneladende ringe udbredelse af præstationsfremmende medicin herhjemme afspejler langtfra holdningen i befolkningen. Ifølge en endnu ikke offentliggjort undersøgelse mener 50 pct. af europæerne, at brugen af hukommelsesfremmende stoffer er acceptabel.
Det er gode nyheder for medicinalindustrien, der arbejder intenst på at have en pille klar, der forbedrer hukommelsen, men uden rækken af potentielt farlige bivirkninger som i fx Ritalin, der er en videreudvikling af amfetamin.
MEM1414
Det amerikanske medicinfirma Memory Farmaceuticals er i øjeblikket ved at teste stoffet MEM1414 på mennesker, et stof, der har vist sig at modvirke aldersbetinget hukommelsestab hos dyr, og som forventes at have samme effekt på mennesker. Selvom virksomheden i første omgang har Alzheimerpatienter i tankerne, fortæller virksomhedens direktør til magasinet WebMD, at hukommelsestab “ikke nødvendigvis er en konsekvens af alderdom”, eftersom ikke alle rammes. Ifølge Alex Unterbeck bør hukommelsestab derfor snarere betragtes som et medicinsk problem, der skal behandles med hukommelsesforbedrende medicin.
Selvom stoffet i sidste ende godkendes til behandling mod Alzheimer, har praktiserende læger i eksempelvis USA mulighed for at udskrive recepter “off-label”, dvs. til et andet formål, end medicinen er beregnet til.
En anden barriere for at forbedre hjernes ydeevne blev ryddet af vejen i efteråret, da den amerikanske forening for læger med speciale i neurologi (AAN), der repræsenterer mere end 22.000 medlemmer, i et nyt sæt retningslinjer gav grønt lys til at udskrive recepter på præstationsfremmende medicin til raske mennesker.
Hellere i dag end i morgen bør vi i Danmark forholde os til, hvad vi gør med hjernedoping, mener lektor ved Farmaceutisk Fakultet på Københavns Universitet Claus Møldrup. For det er kun et spørgsmål om tid, før vi vil se det udbredt herhjemme:
“Hjernen er vores stærkeste handelsvare i det intellektuelt producerende samfund. Derfor vil vi efterspørge hjernedoping, og derfor vil der være et marked for præparater, der kan forbedre vores hjerner”.
