Bevilling på 250 millioner kroner skal fremtidssikre forskning i børns trivsel

Alle, der nogensinde har søgt penge fra fonde, ved, at man ikke skal forvente noget som helst,” siger Annegrete Juul, som er dekan på Det Pædagogiske og Samfundsfaglige Fakultet på Københavns Professionshøjskole.

Direktionen på skolen havde fået en idé: Center for Bedre Børneliv. De så et behov for mere tværfaglig, professionsrettet forskning i danske børns første leveår, da den tid er afgørende for, hvordan de klarer sig senere i livet.

Danmark ligger nemlig under OECD-gennemsnittet, når det kommer til at modvirke konsekvenserne af ulighed i børnenes sociale, mentale og fysiske udvikling og trivsel.

Kort sagt: Det er på tide, at der bliver udviklet mere viden om betydningen af professionelles understøttelse af danske børns første leveår, og at den viden bliver taget i praktisk brug på både uddannelserne og arbejdspladserne.

Den idé kunne Novo Nordisk Fonden, LEGO Fonden og TrygFonden godt være med på og kvitterede med 250 millioner kroner over en tiårig periode.

Falder på et tørt sted

De penge falder på et tørt sted, mener Annegrete Juul.

“Der er i den grad brug for mere viden om, hvordan vores professioner bedst understøtter små børns sociale, mentale og fysiske trivsel. Den professionsrettede forskning har været underprioriteret,” siger hun.

“Der findes en del forskning i for eksempel små børns kognitive eller motoriske udvikling, men det, der adskiller centrets forskning, er, at den vil have fokus på, hvordan jordemødre, terapeuter, pædagoger, socialrådgivere og sygeplejerskers praksis kan styrkes for at sikre, at flere børn får den bedste start på livet.”

Hun understreger, at der er et stort behov for at styrke uddannelserne for fagprofessionelle tæt på børnene.

“Der er en enorm mangel på eksempelvis pædagoger lige nu. Vi vil tydeliggøre fagligheden og styrke vidensgrundlaget for professionerne. Det håber vi indirekte vil gøre uddannelserne mere attraktive, fordi fagligheden og vigtigheden på området vil blive mere synlig,” siger hun.

Ifølge hende er bevillingen en anerkendelse af, at det er et vigtigt område. Der er tale om viden, som kan gøre en reel og håndgribelig forskel, der har en bred samfundsmæssig effekt.

“Vi glæder os meget til at komme i gang og hjælpe med, at flere små børn og forældre kan trives fremadrettet. Det her er et rigtig vigtigt skridt,” siger Annegrete Juul.

Ikke en gavebod

Det har i længere tid ikke ligefrem været en gavebod, når det kommer til finansiel støtte til forskning i børns trivsel.

Derfor er bevillingen på de 250 millioner kroner et markant løft. Det siger Tobias Høygaard Lindeberg, som er tidligere forskningschef på Københavns Professionshøjskole og nu underdirektør i Tænketanken DEA.

“I forhold til hvor vigtigt området er, må man sige, at det har været underprioriteret,” siger han og tilføjer, at bevillingen kommer oven i de 50 millioner kroner om året, der er afsat til børneforskning i 2021-2025 på finansloven.

Studier har vist, at dansk forskning er særligt efterspurgt blandt fagpersoner, pointerer Tobias Høygaard Lindeberg.

“Vi har kunnet konstatere, at kommunale ledere og dagledere på institutioner i høj grad finder dansk forskning værdifuld. Dansk forskning på området er derfor vigtig, hvis det skal benyttes af de relevante fagpersoner,” siger han.

Meget hensigtsmæssigt

Ifølge ham vil det tiårige sigte i bevillingen også bidrage til på længere sigt at styrke og fremdyrke et forskningsmiljø.

“Hvis man vil have dygtige seniorforskere og forskningsledere, skal man uddanne nogle ph.d.-studerende, som kan fortsætte deres forskning. Det bidrager pengene til,” siger Tobias Høygaard Lindeberg.
Han mener også, at forskningscentret direkte vil bidrage til at styrke uddannelserne på stedet – af den årsag, at det simpelthen ligger på et uddannelsessted.

“Det knytter forskning, praktik og uddannelse sammen – og det er meget hensigtsmæssigt,” siger han.