Dansk Magisterforening

Ny EU-lov er et overgreb mod arbejdets filosofi

Debat
Del artikel:

Fra juli skal landets tre millioner lønmodtagere registrere arbejdstid, noget som flere fagforeninger bakker op om. Men akademisk arbejde kan ikke bare sidestilles med andet lønarbejde, skriver Thomas Aastrup Rømer.

Dette er et debatindlæg. Teksten er udtryk for forfatterens egen holdning.

EU har via en dom vedrørende forhold i Sydeuropa tvunget Folketinget til at indføre en omfattende og nidkær arbejdstidsregistrering og dermed kontrol af landets arbejdstagere.

I gamle dage ville en sådan aktion afstedkomme en prompte og kritisk aktion fra fagforeningerne. Både i forhold til indgrebets omfang og dybde, og ikke mindst i forhold til, at indgrebet er et regelret brud med den danske arbejdsmarkedsmodel, hvis filosofiske og retlige rod er det såkaldte subsidiaritetsprincip, som betyder, at i EU skal beslutninger træffes på det lavest mulige politiske og administrative niveau.

Men Akademikernes formand Lisbeth Lintz er glad for forslaget. Det kan man læse om i et stort interview i Politiken den 20. maj. Hun mener, at loven ”passer på medarbejderne” og peger på, at eventuelt ekstraarbejde nu kan komme frem i lyset.

Danmarks Lærerforening er også positiv, fremgår det af en artikel i mediet Folkeskolen.dk. Det samme er DM, kan man læse her på hjemmesiden.

Hvorfor skal man være medlem af en fagforening, som uden videre accepterer EU’s dybt indgribende reguleringer?

Akademikere arbejder alle steder

Der er flere konsekvenser af dette synspunkt. Én er, at fagforeningerne mister deres relevans. Hvorfor skal man være medlem af en fagforening, som uden videre accepterer EU’s dybt indgribende reguleringer? Hvad bliver det næste? Skal EU også regulere barselsordninger?

Nå ja, det sker for resten allerede. Men arbejdstiden? Noget som er kernen i Den Danske Model. Men ok, fagforeningerne bliver nok endnu mere integreret i det europæiske teknokrati, fordi alle mulige detaljer jo skal forhandles og afgøres inde i det nye system. Dermed opnår man en slags teknokratisk relevans.

Men den vigtigste pointe er, at akademikere - og mange andre faggrupper - jo ikke kan sidestilles med samlebåndsarbejdere.

Nu skal disse engagerede mennesker klikke på deres apps, hver gang de tænker over tingene

Akademikeren har et engageret virke i samfundet, for eksempel som underviser, jurist og intellektuel. Han tænker, skriver og arbejder alle mulige steder: på skovturen, i sommerhuset, på cafeen. Han er altid aktiv, fordi han er et menneske. Løn og arbejdsvilkår skal selvfølgelig være i orden, og til dette formål er gode fagforeninger meget vigtige, men disse ting er noget ydre.

Nu skal disse engagerede mennesker klikke på deres apps, hver gang de tænker over tingene.

Tyndslidt princip

Filosoffen Hannah Arendt vil sige, at vi går fra ”work” til ”labour.” Det vil sige fra at have et virke til at være en slags samlebåndsarbejdere. Derfra forvitrer både tænkning og politisk handling. Og akademikernes formand, som burde være dén fagforeningsleder, der allerkraftigst skulle tale det engagerede arbejdes sag, kan end ikke se problemet.

Politologen Morten Jarlbæk Pedersen har lige skrevet en meget interessant bog: ”Vejen til et borgerligt Europa”. Den handler om, hvordan EU-systemet konstant lægger pres på forfatningerne (hvilket jo ikke er en specielt ”borgerlig” kritik).

Et af Pedersens centrale eksempler er netop de nye regler om arbejdstidsregistrering. Disse regler bliver dermed en del af et overgreb på det allerede omtalte subsidiaritetsprincip, der i nogen grad tager udgangspunkt i den nationale selvbestemmelsesret, men som efterhånden er helt tyndslidt.

Faktisk er forslaget også imod de europæiske fællesskabers mest grundlæggende filosofi, den såkaldte ”personalisme”, som prægede især fransk tænkning efter 2. verdenskrig, og som understregede betydningen af personligt engagement og udvikling. Der er kommet en splid mellem Europas storslåede filosofi og EU.

Thomas Aastrup Rømer

Ph.d. i evaluering og læringsteori.

Seniorrådgiver ved Tænketanken Prospekt.

Tidligere lektor i pædagogisk filosofi ved Danmarks Pædagogiske Universitet (2008-2023).

Forfatter til bogen 'Universitet og dets fjender' (2024)

Grundlovens ånd brændt af

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen får i Politiken den 13. maj nærmest overgrebet til at lyde som en frihedsgevinst, som blot er en let korrektion af den eksisterende praksis. På en måde er hendes synspunkt ikke overraskende.

Man må nemlig huske på, at Halsboe-Jørgensen sammen med sin kollega, socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil, i 2018 skrev en bog, der handler om, hvordan socialfagligt engagement skal omdannes til evidensbaserede metoder i konkurrencestatens navn. Vi er på en måde i skolereformens ånd. Man gør op med frihed i frihedens navn.

Med godkendelsen af dette overgreb mod arbejdets filosofi, så kan EU potentielt bestemme alt. I så fald er Danmark reduceret til en form for delstat i en grænseløs og teknokratisk organisation, som har glemt Europas værdier. Og dermed er både Europas og Grundlovens ånd brændt af.

}