Mens klima og klode skriger ’kan ikke mere’, vil regeringen øge væksten

Fra næste år skal vi arbejde én dag mere. Stor Bededag er konverteret til arbejdsdag for at sikre den vækst, som Mette Frederiksen & co. siger er nødvendig. Men er det en vækst som sikrer flere sygeplejersker, sosu’er eller pædagoger? Er det en vækst som forebygger stress og mistrivsel? Er det en vækst som sikrer billigere og bedre kollektiv transport? Eller er det en vækst som sikrer bedre balance i økosystemerne?

Nej er svaret på alle 4 spørgsmål, selvom det handler om fundamentale ting som grundlæggende velfærd; vores trivsel som børn, unge og voksne, det nødvendige skift til kollektiv transport fra egne biler og billige flyrejser til hedebølgerne i syd og ikke mindst en indsats for at bevare den økologiske balance, som kræver handling NU.

Nej. For regeringen og dens venner handler det derimod om at øge arbejdsudbuddet, så der produceres mere, indkasseres mere skat og BNP øges. Men hvad er det lige vi skal producere mere af? Hvad har du egentlig brug for mere af?

Det hænger ikke sammen

Vækst er en social- og politisk konstruktion. Og selvom verden er meget anderledes skruet sammen i dag end i årene efter to verdenskrige med kolonier på vej mod selvstændighed, så er det stadig økonomiske teorier og vækstforståelse fra den tid politikerne bruger i forhold til at løse de helt akutte klimaudfordringer og rovdriften på de planetære ressourcer. De vil løse de nuværende påtrængende kriser med den økonomiske forståelse og tænkning, som har skabt dem. Det hænger ikke sammen.

Det gør det kun, hvis man læner sig op ad den dominerende forståelse, at økonomi og vækst er lige så ’lovmæssigt’ bestemt som tyngdeloven og andre naturlove. Men der er ingen økonomisk naturlov. I stedet er der de sidste 60-70 år opbygget økonomiske systemer, som er afhængige af endeløs økonomisk vækst.

Et helt centralt begreb er BNP. Det blev formuleret i 1930’erne ud fra ønsket om at få en indikator for vækst og værdi efter Den Store Depression.

BNP er stadig den afgørende måde at beregne og måle landes aktivitet og vækst på, selvom BNP fx ikke medtager vækst i uddannelse, sundhed, pressefrihed og demokrati eller hvordan de begrænsede naturressourcer regenereres. Til gengæld inkluderes vækst i fx våbenproduktion, klimaskadelige produktion samt produkter og serviceydelser, der tærer på de naturlige ressourcer.

BNP er stadig en helt central målestok for regeringer og internationale institutioner som IMF og Verdensbanken. Det er her, vi er gået helt galt og stadigvæk gør det, når vi ser den form for vækst som nødvendig og derfor tænker at grøn vækst er løsningen.

Men tænk over det. Bliver der brugt færre af de begrænsede naturressourcer ved at produktionen foregår med grøn teknologi?

Vi fortsætter med at stjæle ressourcer

Grøn vækst kan være med til at udskyde konsekvenserne af klimaudfordringer, men fastholder den grundlæggende overudnyttelse af ressourcer til lands, til vands og i luften.

Ja grøn teknologi er bedre end sort, men det er ikke kun et klimaproblem, vi står midt i. Sidst i marts havde vi Overshoot Day i Danmark. Der havde vi allerede opbrugt vores årlige andel af planetens begrænsede ressourcer. Resten af året stjæler vi ressourcer fra andre, nu og i fremtiden.

Det globale BNP er i dag 10 gange større end i 1950’erne, men det er hovedsagelig det rige ’globale nord’, der har nydt godt af den vækst og velstandsstigning. Vi har haft hovedrollen i at destabilisere de planetære grænser i det konstante drive mod mere og større.

Vi bliver simpelthen nødt til at snakke med hinanden om, hvilken vækst vi vil have.

En af den ’gamle’ økonomis fædre, J.M. Keynes pointerede allerede i 1931, at målet ikke skal være evig økonomisk vækst, men at væksten skal omsættes til noget mere meningsfuldt nemlig en reduceret arbejdstid. Vi skal have bedre liv i stedet for øget forbrug.

Mange af de nye økonomiske teorier har samme omdrejningspunkt. De har menneskers livskvalitet samt naturens- og klodens balance som vækstmål og drivkraft. Vækst kan f.eks. måles i langsommere liv med mindre stress og sammenbrud og med langt mere tid til børn, venskaber, omsorg og kærlighed, og mere tid til f.eks. kunst, musik, håndværk, sport, innovation og vidensformidling og ikke mindst tid til lokale og globale naboskaber.

Vi kan vækste uden at vi som mennesker skal udtrykke os selv gennem øget forbrug, større huse, flere biler og en uendelig række af flyrejser.

Det går galt når de planetærer grænser krydses

Degrowth, økologisk økonomi, WellBeing Economy og Doughnut-økonomi er nogle af de bud forskellige forskere formulerer med et andet vækstafsæt end vareoutput og ophobning af kapital.

Afsættet for disse teorier og tilgange er, at de planetære grænser er afgørende for at det globale økosystem kan trives og sikre ordentlige liv både nu og i fremtiden, globalt.

Flere af disse bud på fremtidige vækstparadigmer er inspireret af - eller har integreret de ni planetære faktorer, som 26 af verdens førende miljø-og klimaforskere identificerede i 2009, som helt afgørende for balancen i det globale økosystem. Det er blandt andet klimakrisen, forsuring af havene, udtynding af ozonlaget, tab af biodiversitet og afskovning/jordudnyttelsen.

I disse forskningsbaserede teorier og perspektiver på anden vækst kobles de planetære grænser ofte på forskellig vis med alles ret til opfyldelse af basale behov som mad, vand, et sted at bo, inklusion i sociale relationer og adgang til sundhed, uddannelse, ligestilling samt fred/fraværet af krig. Noget af det som FN’s verdensmål også peger på.

Så hvilken vækst vil du have? For hvem og for hvad? Det kan være svært at begive sig ud i ukendt terræn som en anden form for vækst er, men som Johan Rockström, (leder af forskergruppen fra 2009) siger i en TEDtalk: ”Business as usual is no longer an option”.

Vi skal tage de her snakke med venner, naboer og kollegaer, gerne så højlydt at politikerne hører det. Og fagforeningerne må skynde sig at læse skriften på væggen og være langt mere aktive og agerende i vækstdiskussionerne.

Skulle det være svært at læse, hvad der står, så er massevis af forskere parate til at hjælpe. Det samme er de mange - især unge - som er aktive i forhold til at løfte diskussionerne om vækst, klimaudfordringer, tab af økosystemer mm. Vi skal i gang nu, det kan ikke vente.