Blog: Midlertidige ansættelser giver usikkerhed for alle
”Lad os sikre vilkårene for de midlertidigt ansatte på fremtidens arbejdsmarked sammen” skriver Camilla Gregersen i dette blogindlæg om et af hendes seneste besøg på DM-medlemmers arbejdsplads.
Jeg har nu samlet været på 26 arbejdspladsbesøg, hvor entusiastiske medlemmer passioneret har fortalt mig om deres arbejde. Men også om deres udfordringer.
Under et besøg på en uddannelsesinstitution i trekantsområdet fortalte de ansatte, hvor stor en hæmsko det kan være for medarbejderne ikke at få indflydelse på de beslutningsgange, der ligger bag tidsbegrænsede ansættelser. Uklarhed om midlertidige ansættelser, turbulente arbejdsgange og mangel på gennemsigtighed betyder, at mange af medlemmerne finder sig selv i en ny og usikker situation.
Medlemmerne omkring bordet fortalte om arbejdsgange, der skifter så ofte, at de ikke føler, at de kan udføre deres arbejde ordentligt, fordi de for ofte må hjælpe en ny midlertidigt ansat kollega med at komme i gang. Samtidig fører kollegaafgang til arbejdstimer, der ikke bliver erstattet af fastansatte.
Samme melding hører jeg fra kommunalt ansatte. Her er det dog særligt (mis)brug af offentligt løntilskud, som fylder. Helt ærligt synes jeg, at det er meget mærkeligt, at beskæftigelsessystemet finansierer en strøm af midlertidigt ansatte, uden at der stilles flere krav til, at det ikke bare er nye personer, der roterer i de samme stillinger. Det bliver i praksis til billig arbejdskraft frem for en ordning, der hjælper ledige i job.
Det er påfaldende, at det er indenfor det offentlige område, at de midlertidige stillinger breder sig mest på det akademiske område. Engang var en offentlig stilling kendetegnet ved, at lønnen ikke var høj, men at der i det mindste var sikkerhed i ansættelsen. Nu er det omvendt: der er stort set garanti for, at der ikke er sikkerhed i ansættelsen indenfor det offentlige.
LÆS CAMILLA GREGERSENS BERETNING FRA HENDES ANDRE MEDLEMSBESØG:
Medlemmerne er dedikerede - de fortjener et godt arbejdsmiljø
Lykken ved tværfaglige fællesskaber - og behov for faglige netværk
Disse er problemer, som vi i DM længe har arbejdet med, og som vi besluttede at igangsætte et forskningsprojekt om i 2013. Det har resulteret i bogen ”Prekarisering – og akademisk arbejde”, som omhandler konsekvenserne af tidsbegrænsede stillinger. DM har været med til at finansiere projektet, fordi vi er klar over, at der er tale om problemer, som kræver fagbevægelsens opmærksomhed.
Hvad vi kan gøre ved det, vil vi i dag dykke ned i, når DM sammen med forskerne fra RUC i dag, mandag den 5. november, afholder konference på Arbejdsmuseet i København om atypisk beskæftigelse og prekarisering. Til konferencen vil jeg sidde med til paneldebat med andre fra fagbevægelsen om, hvad fagforeningernes opgaver og muligheder er, så vi ikke bare ser passivt på en underminering af ansættelsesforholdene.
Sideløbende har vi i DM styrket indsatsen for at klæde arbejdspladsernes repræsentanter på som godt som muligt. Det er nemlig afgørende, at der er repræsentanter til stede, som kan hjælpe med at sætte skub i udviklingen for et bedre lokalt arbejdsmiljø. Tillids- og arbejdsmiljørepræsentanterne er bindeleddet mellem medarbejdere og ledelse, så det er vigtigt, at de bliver klædt godt på til at tackle problemstillingerne både for de faste og midlertidigt ansatte.
Hvis man vil skabe gode forhold for sine medarbejdere, er det vigtigt, at de ansatte er med i processen. Det gælder alle ansatte - også de midlertidigt ansatte.
Selv om opløsning af ansættelsessikkerheden lurer på mange arbejdspladser, er jeg glad for, at vi har fået startet diskussionen om de forandringer, medlemmerne står midt i. Selvom fremtiden kan synes usikker for mange, er det alligevel opløftende at se, hvor meget medarbejderne på de arbejdspladser, jeg har besøgt, går op i et arbejdsmiljø, der fungerer – ikke blot for de fastansatte, men også for de midlertidigt ansatte kolleger. Lad os sikre vilkårene for de midlertidigt ansatte på fremtidens arbejdsmarked sammen.
Under et besøg på en uddannelsesinstitution i trekantsområdet fortalte de ansatte, hvor stor en hæmsko det kan være for medarbejderne ikke at få indflydelse på de beslutningsgange, der ligger bag tidsbegrænsede ansættelser. Uklarhed om midlertidige ansættelser, turbulente arbejdsgange og mangel på gennemsigtighed betyder, at mange af medlemmerne finder sig selv i en ny og usikker situation.
Medlemmerne omkring bordet fortalte om arbejdsgange, der skifter så ofte, at de ikke føler, at de kan udføre deres arbejde ordentligt, fordi de for ofte må hjælpe en ny midlertidigt ansat kollega med at komme i gang. Samtidig fører kollegaafgang til arbejdstimer, der ikke bliver erstattet af fastansatte.
Samme melding hører jeg fra kommunalt ansatte. Her er det dog særligt (mis)brug af offentligt løntilskud, som fylder. Helt ærligt synes jeg, at det er meget mærkeligt, at beskæftigelsessystemet finansierer en strøm af midlertidigt ansatte, uden at der stilles flere krav til, at det ikke bare er nye personer, der roterer i de samme stillinger. Det bliver i praksis til billig arbejdskraft frem for en ordning, der hjælper ledige i job.
Det er påfaldende, at det er indenfor det offentlige område, at de midlertidige stillinger breder sig mest på det akademiske område. Engang var en offentlig stilling kendetegnet ved, at lønnen ikke var høj, men at der i det mindste var sikkerhed i ansættelsen. Nu er det omvendt: der er stort set garanti for, at der ikke er sikkerhed i ansættelsen indenfor det offentlige.
LÆS CAMILLA GREGERSENS BERETNING FRA HENDES ANDRE MEDLEMSBESØG:
Medlemmerne er dedikerede - de fortjener et godt arbejdsmiljø
Lykken ved tværfaglige fællesskaber - og behov for faglige netværk
Disse er problemer, som vi i DM længe har arbejdet med, og som vi besluttede at igangsætte et forskningsprojekt om i 2013. Det har resulteret i bogen ”Prekarisering – og akademisk arbejde”, som omhandler konsekvenserne af tidsbegrænsede stillinger. DM har været med til at finansiere projektet, fordi vi er klar over, at der er tale om problemer, som kræver fagbevægelsens opmærksomhed.
Hvad vi kan gøre ved det, vil vi i dag dykke ned i, når DM sammen med forskerne fra RUC i dag, mandag den 5. november, afholder konference på Arbejdsmuseet i København om atypisk beskæftigelse og prekarisering. Til konferencen vil jeg sidde med til paneldebat med andre fra fagbevægelsen om, hvad fagforeningernes opgaver og muligheder er, så vi ikke bare ser passivt på en underminering af ansættelsesforholdene.
Sideløbende har vi i DM styrket indsatsen for at klæde arbejdspladsernes repræsentanter på som godt som muligt. Det er nemlig afgørende, at der er repræsentanter til stede, som kan hjælpe med at sætte skub i udviklingen for et bedre lokalt arbejdsmiljø. Tillids- og arbejdsmiljørepræsentanterne er bindeleddet mellem medarbejdere og ledelse, så det er vigtigt, at de bliver klædt godt på til at tackle problemstillingerne både for de faste og midlertidigt ansatte.
Hvis man vil skabe gode forhold for sine medarbejdere, er det vigtigt, at de ansatte er med i processen. Det gælder alle ansatte - også de midlertidigt ansatte.
Selv om opløsning af ansættelsessikkerheden lurer på mange arbejdspladser, er jeg glad for, at vi har fået startet diskussionen om de forandringer, medlemmerne står midt i. Selvom fremtiden kan synes usikker for mange, er det alligevel opløftende at se, hvor meget medarbejderne på de arbejdspladser, jeg har besøgt, går op i et arbejdsmiljø, der fungerer – ikke blot for de fastansatte, men også for de midlertidigt ansatte kolleger. Lad os sikre vilkårene for de midlertidigt ansatte på fremtidens arbejdsmarked sammen.
