Åbent brev til social- og indenrigsministeren
Af Kasper Pihl Kornbeck, antropolog og projektleder i socialpædagogisk nonprofitvirksomhed
Kære Astrid
Det er med forbløffelse og skuffelse, jeg har fulgt debatten om Profit på Velfærd og dine indspark til den.
Udviklingen af et samfund, hvor enhver kan blive så rig, som vedkommende har held, flid og evner til, samtidig med at vi tager hånd om de svage og går gratis til lægen, har skabt en fantastisk samfundskontrakt. Vi betaler vores skat med glæde og bliver med rette forargede, når bedragere flytter penge til skattely eller lænser offentlige konti.
Jeg arbejder i en selvejende socialpædagogisk virksomhed og elsker mit arbejde, men kunne meget vel se mig som ejer af en profitskabende virksomhed i samme branche om nogle år. Der er mange måder at være iværksætter på – selvejende institutioner, frivillige initiativer og offentlige virksomheder er fulde af dygtige iværksættere.
Men for mange af os er drømmen om at starte selv forbundet med ønsket om at forene det gode produkt til en fair pris med et stabilt finansielt afkast. Ikke for at trække 150 mio. kr. ud gennem underlødig service og sindrige selskabskonstruktioner, men for at sikre sig et rimeligt afkast af de mange timer og den risikovillige kapital, man har sat i projektet.
Vi har et kønsopdelt arbejdsmarked med ulige lønforhold og alt for få kvindelige iværksættere. Jeg mindes fra min tid som kommunal arbejdsgiver, hvor svært det var at motivere elever fra sosu- og pædagogassistentuddannelser til at tage iværksætterkurser. Mange gik som en selvfølge ud fra, at de skulle være lønmodtagere, selvom mulighederne for at starte egen virksomhed på området er mange. Desværre bakker både FOA og SL op om denne fortælling i deres modstand mod private omsorgsvirksomheder stiftet af deres medlemmer.
Jeg håber, at min søn vokser op i et samfund fuldt af kvindelige murere og bankdirektører, mandlige hjemmehjælpere og vuggestuepædagoger, og hvor alle har mulighed for at starte egen virksomhed og nyde frugterne af deres succes.
Havde jeg valgt et traditionelt mandefag som tømrer eller investeringsrådgiver, ville ingen finde på at hindre mig i at skabe min egen virksomhed og tjene penge på den. Fordi jeg har valgt at arbejde i et omsorgsfag, vil du nægte mig den mulighed, alle andre faggrupper nyder godt af: At bruge min faglighed, min opfindsomhed og mine sparepenge til at skabe et økonomisk afkast.
