Dansk Magisterforening

2020 - Been there, Done that, WON’T buy the T-shirt

"I et butiksvindue i en lukket butik i Roms centrum stødte jeg på denne morsomhed. Jeg smålo lidt af den sorte humor, og så tog jeg et billede", skriver Hans Stokholm Kjer i sit blogindlæg.

Debat
Af Hans Stokholm Kjer
Del artikel:

Når vi nu lægger 2020 bag os, bør vi ikke glemme men derimod lære af de udfordringer og ændringer året bød sig. Det er budskabet fra vores blogger Hans Stokholm Kjer i årets sidste blogindlæg.

”2020 er året, vi helst skal glemme,” hørte jeg i radioen forleden. Og den holdning vinder vist genklang hos mange. Coronaen og dens følger har fået elendighederne til at stå i kø. Mange mennesker verden over, som burde være levende, er døde – den del er uigenkaldeligt trist.

Men er glemsomhed den rigtige strategi?

Jeg var på studietur i Italien, mens coronaens anden bølge for alvor satte sig selv, sindene og sygehusene i sving. I et butiksvindue i en lukket butik i Roms centrum stødte jeg på denne morsomhed. Jeg smålo lidt af den sorte humor, og så tog jeg et billede.

Men ved nærmere eftertanke, mener jeg faktisk ikke at, ”Not what I expected” nødvendigvis er lig med ”Terrible!”, ”Would not recommend!” og kun en enkelt ud af fem stjerner.

Mit personlige 2020 har budt en række negative overraskelser. Nogle coronarelaterede og andre ikke. Men når de planlagte døre lukker, får man jo typisk øjnene op for nye muligheder.

Min kunstneriske praksis blev noget amputeret i foråret, da den ene aftale efter den anden blev aflyst. Men det åbnede blandt andet for, at jeg i september kunne realisere en udstilling, som i lang tid kun havde været synlig for mit indre øje.

Selvom vaccinen nok skal få vores del af verden til at se nogenlunde normal ud igen, skal forskubningerne ikke få os til at ønske at glemme. Tvært imod. Det skal få os til at ønske at lære.

Hans Stokholm Kjer

Mine projekter i Thisted Kommune blev afsluttet noget mere brat, end jeg havde forestillet mig. Men det åbnede kalenderen for en inspirerende researchrejse rundt i det meste af i Italien. Blandt andet til Rom, hvor den inspirerende t-shirt sprang mig i øjnene. Og hvor jeg i bjergene ved Rocca di Cave svælgede i 100 millioner år gamle fossiler sammen med balancekunstneren Marco, som jeg nu har indgået et samarbejde med.

Den halvnaive og helkloge foredragsholder, Tommy Krabbe, åbnede initiativet coronatristhed.dk, hvor han sammen med kapaciteter fra sit netværk gør en indsats for at hjælpe os alle igennem krisen sammen. Jeg fik lejlighed til at bidrage og dermed rykke et skridt tættere på et menneske, som årene ellers havde rykket lidt væk. Det er jeg taknemmelig for, og det var ikke sket uden et pandemisk forspil.

Fundamentet for vores virkelighed er ganske rigtigt blevet forskubbet en del gange i 2020. Selvom vaccinen nok skal få vores del af verden til at se nogenlunde normal ud igen, skal forskubningerne ikke få os til at ønske at glemme. Tvært imod. Det skal få os til at ønske at lære.

Jeg kigger nysgerrigt tilbage på 2020.

  • Jeg ønsker at lære af de fejl, som jeg har begået i 2020.
  • Jeg ønsker at lære af de slag, som coronakrisen har givet mig og andre.
  • Jeg ønsker at lære af de løsninger, som jeg og andre alligevel har fundet.
  • Og jeg ønsker at bruge 2020 til at minde mig selv om, at vi vandrer rundt i en sky af muligheder, hvoraf de fleste kun er synlige, hvis man gør en ekstra indsats for at opdage dem – og at en krise kan hjælpe os til at se disse nye muligheder.

Så selvom Roms handelsliv nok skal åbne igen, skal jeg ikke ned og hente en sorthumoristisk t-shirt. Skulle jeg købe en 2020-t-shirt, var det derimod helt i orden, hvis budskabet blot var:

2020
Been there! Done that!
Bought the T-shirt!